Aktuelle kampe
Seneste kamp
Supercoppa italiana
Juventus-Lazio 2-3

Naeste modstander
Serie A
Soen. 20. august 2017
Lazio-SPAL
Kl. 20:45
Stadio Olimpico

spacer
Soccerway
spacer
Facebook

VIVA UBUNTU
spacer
5 grunde til at Lazio-fans nu kan være optimistiske
Skrevet af Apo d. 01 December 2016 20:43



© foto di Federico Gaetano
FOCUS - Reduci, esordienti, giovani e derby stregato: le quattro facce della Lazio di Inzaghi

Forrige sæson føltes som noget af et antiklimaks for Lazio. En 8. plads blev det til i hjemmeligaen. Champions League-drømmene blev slukket i tredje runde af kvalifikationen, efter tabet mod Bayer Levekusen. Til slut var der tabet til Sparta Prague, med hvilket Lazio måtte sige farvel til Europa League i 16-delsfinalerne.

Så efter nogle kaotisk måneder forud for dette års sæsonstart, var det ikke alle fans, der var lige optimistiske.

Optimisme er ikke desto mindre den følelse, vi tror, mange af klubbens tilhængere nu sidder med, godt tre måneder inde i Serie A.

Dette synes også at afspejle sig i udtalelserne fra træner, Simone Inzaghi, og midtbanespiller, Marco Parolo, som mere end noget andet synes at forsøge at lægge en dæmper på de stigende forventninger:

”Vi må ikke tro, at hvad vi har gjort indtil videre, er nok. Vi må arbejde hver dag og aldrig give op.” (Parolo)

”I fodbold tager det kun et øjeblik at glide, og det er grunden til at koncentration er så vigtig. Vi kan præstere meget bedre og er nødt til at fastholde fokus.” (Inzaghi)

Vi ser i det følgende nærmere på, hvorfor Lazio-fans har god grund til at være optimistiske på deres klubs vegne.

1.     De konkrete resultater: Den vel nok mest indlysende grund til at være optimistisk, er de konkrete resultater, holdet har leveret. Kun 2 nederlag (0-1 mod Juventus og 0-2 mod Milan), 4 uafgjorte kampe og 8 sejre. Dette har placeret dem på en 4. plads i tabellen – kun 1 point efter både Roma og Milan.
 

2.     Mindre pres: I modsætning til nogle af de store klubber, hviler der langt mindre pres på Lazios skuldre i forhold til at nå en top 3. Det samme angår det fysiske pres, spillerne udsættes for. Lazio er hverken med i Europea League eller Champions League, hvilket giver dem mulighed for at fokusere eksklusivt på hjemmeligaen.
 

3.     Bedre odds til Lazio: Forrige sæson taget i betragtning havde spilleselvskaberne ikke særlig høje forventninger til Lazio forud for sæsonstart. Men dette har ændret sig.

Dette afspejler sig blandt andet i oddsene for klubbens næste kamp mod Roma. Bet365, giver næsten ens odds til de to hold. Roma gives nemlig odds 2.37 og Lazio odds 2.90. En lige kamp tildeles odds 3.40.

På langt sigt synes Lazio stadig at have noget at bevise. Bet365 tror på, at Lazio vil slutte på en 6. plads i Coppa Italia og giver dem vinderoddsene 15.00. Så det virker til at Lazio stadig skal vise, at de kan opretholde det høje over en længere tidsperiode.
 

4.     Mulige spillerindkøb: Der går rygter om indkøb af Atalantas Alberto Paloschi, som kunne styrke angrebet, samt Atlético Madrids midtbanespiller, Alessio Cerci.

Der går imidlertid også rygter om at Lucas Biglia og Keita Baldé Diao forlader Lazio, når deres kontrakter udløber. ”Jeg håber bestemt at Biglia ikke forlader os,” udtalte træner, Simone Inzaghi for nyligt. “Jeg ved, at han er i samtale med klubben vedrørende en ny kontrakt, og jeg mener virkelig, at Lazio bør gøre deres bedste til at han bliver. […] Det ville være et dramatisk tab for os.”

5.     Fornyet energi med Inzaghi: Marcelo Bielsa stoppede som bekendt kun 2 dage efter, at han var blevet udpeget som Lazios nye træner. Men set i bakspejlet synes Simone Inzaghi, der selv spillede for Lazio fra 1999 til 2010, at være det helt rigtige valg til trænerposten. Som midtbanespiller, Marco Parolo, fremhævede: ”Inzaghi? Han har givet os frihed og en ny energi. Træneren er åben for dialog, og det tillader os at følge ham til fulde.” 




0 Kommentar(er) · Udskriv
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentr
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal vre registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
F tilsendt et nyt ved at klikke her.
spacer
Afstemning
Lucas Leiva til Lazio. Hvad synes du?

Lige ham vi manglede. Super transfer.

Under forholdene en fin l?sning.

Hvad man m? finde sig i for tiden.

Klart for d?rlig til at erstatte Biglia.

Alt for d?rlig til Lazio.

Du er ndt til at logge p for at stemme.
spacer
Besgende
Gster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 207
Ikke aktiverede brugere: 0
Nyeste bruger: maurodk
spacer
Nyeste artikler
Årets midtbanespill...
Årets forsvarsspill...
Årets målmand 2015...
Kontraktudløb 2015....
Efter Cataldi venter...
spacer