Kære Lazio Fans
Vi skriver til jer, da vi er ved at udvikle en hjemmeside, hvor fodboldfans har mulighed for at bedømme deres stadionoplevelser og dele erfaringer med hinanden om alt fra selve stadionoplevelsen til mere praktiske spørgsmål som 'hvordan skaffer jeg billetter til kampen', 'hvor skal jeg sidde på stadion?', 'hvilket hotel har den perfekte placering og pris' osv osv.
Vi gør det fordi vi er drevet af en passion for fodbold og fordi vi er vilde med stemning på stadion - og fulde af beundring for de klubber der uge efter uge sørger for at tilføre billetprisen noget ekstra. Ligesom det er tilfældet på Stadio Olympico til Lazios kampe. Og de fans og stadions skal hyldes
Siden henvender sig til fodboldfans der enten er på jagt efter den næste store stadionoplevelse og har brug for tips fra andre. Eller fans der allerede haft haft den og gerne vil dele den med andre. Eller fans der bare er nysgerrige på hvilke stadions der excellerer hvad stemning angår og derfor får en plads på stadionstemnings top 10 (stemningsbarometer).
Vi er stadigt på udviklings stadiet, hvorfor vi er nysgerrige efter at få potentielle brugere til at komme med deres vurdering af om siden er brugbar. Og ikke mindst hvad der evt. mangler.
Vi vil være jer meget taknemmelige om I vil 'svinge vejen' om stadionstemning.dk så vi kan blive klogere på hvad rigtige fodbold fans har af ønsker og behov?
Vi er interesserede i alle typer af kommentarer, men er særligt nysgerrige på om:
1. Man som fan vil besøge siden jævnligt
2. Er designet og brugeroplevelsen 'god nok'
3. Har vi overset noget på indholdsdelen som kunne gøre at du ofte vil besøge siden
4. Hvordan kommer fora delen til at leve? Er det de rigtige overskrifter?
I er meget velkomne til at sende jeres feedback her eller på info@stadionstemning.dk.
Vi håber at høre positivt fra jer og er jer meget taknemmelige for jeres hjælp.
Hjemmeside : www.stadionstemning.dk
På forhånd tak.
Dbh Frederik og Anders fra stadionstemning.dk
Hej APO. Tusind tak for dine super gode input. Vi går straks igang. Du er også meget velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev inde på siden :).....
Jeg synes det er en rigtig fed idé. Vi oplever ofte at folk spørger til logistik angående Lazio kampe, så derfor er det fedt med en samlede platform.
For at svare på dine fire spørgsmål:
1) Personligt vil jeg kun besøge hjemmesiden de gange jeg tager til en storby, hvor der er mulighed for at se en fodboldkamp. Og det er nok omkring max 2-3 gange om året.
2) Fin og intuitiv side. Kunne dog godt bruge en hel del billeder fra de forskellige stadion portrætter.
3) Har ikke noget synderligt på hjerte
4) Fora er fin, men typisk bliver fora jo ikke rigtig brugt så meget længere efter sociale medier. Så da I ikke har et unikt publikum (der kommer en masse med forskellige baggrunde), så ved jeg ikke, hvor meget den vil blive brugt.