Alle vores tidligere skadede spillere var som minimum i god nok tilstand til at være på bænken imod Sassuolo.
Alle bør være helt tilbage imod Feyenoord.
Jeg forventer, at Immobile (per hans UEFA-erfaring og Tatys manglende UEFA-erfaring) spiller.
Provedel, Romagnoli, LA, Zaccagni og FA spiller altid fra start, hvis de er i tilstand til det, og derfor gør de det også her.
Vecino har været guld som regista i CL, genvalg. Patric har på samme måde som Immobile den rette erfaring kontra Casale.
Og så er vores anden store midtbanespiller Guendouzi, og set i lyset af, at dette godt kan være hård kamp, så vil jeg hellere starte tungt, og derfra gå i en mere teknisk retning, derfor får han også genvalg. Kamada kommer dog helt sikkert ind fra bænken.
Det eneste spørgsmål for mig er backs. Siden Marusic og Lazzari begge spillede 90, så kunne det være Hysaj (stor international erfaring) og Pellegrini (spiller lidt som en hollandsk back). Jeg tror dog reelt, at der kun skiftes en, og det er nok Marusic for Hysaj.
Så... Jeg forventer:
Provedel
Lazzari - Patric - Romagnoli - Hysaj
Guendouzi - Vecino - LA
FA - Immobile - Zaccagni
Skal vi i offensiven, så har vi 3 udskiftninger til angrebet og Kamada kan komme ind for Guendouzi eller LA (alt efter om vi skal bruge fysik (LA ud) eller teknik (behold LA på banen)). Dog kan vi også sætter en anden regista ind, tage LA ud og så gå i en total fysisk tilgang med Guendouzi og Vecino på hver deres mezzalaposition.
Opstillingen og udskiftninger på midtbanen er typisk afgørende for vores taktiske tilgang, men jeg forventer, at vi i første halvleg gerne vil forsøge at dominere fysisk på midtbanen, mens LA støtter offensiven.
En anden træning ville måske flippe hans trekant på midtbanen, så vi spillede 4-2-1-3/4-2-3-1 med LA foran Vecino og Guendouzi, men jeg tvivler på, at det nogensinde bliver Sarris tilgang, og det ville gøre det meget svært for vores centerforsvar, hvis vi også reelt forventer at angribe med Vecino eller Guendouzi. Dog ville en sådan defensiv tilgang fra start måske ikke være dårligt.
Hvor vigtig er denne kamp?
Vinder vi her, så har vi slået begge hold, som kan true os i forhold til vores andenplads. Og slår vi dem også hjemme, mens Atletico sikre sig minimum 2 point over deres 2 kampe imod Celtic, så er vi videre efter 4 kampe.
Det ville være enormt med en sejr i Rotterdam, men 1p er grundlæggende helt fint, eller rettere at vi sikre os, at de ikke slår os er afgørende.
Så jeg forventer ikke, at vi går til denne kamp med et offensivt fokus. I hvert fald ikke i første halvleg.
Derfor er det også svært at gætte mig til, hvem som vil spille på vores backs, da Marusic nok er vores bedste back til denne kamp i første halvleg. Dog kan vi også bruge speed og udholdenhed, så Lazzari og Pellegrini på hver deres back kan også være en styrke.
Det er svært at analysere, hvad den optimale løsning er.
Jeg håber helt reelt på (4-2-3-1):
Provedel
Lazzari - Patric - Romagnoli - Pellegrini
Guendouzi - Vecino
FA - LA - Zaccagni
Immobile
Dog kan 4-3-3 stå meget godt defensivt til deres 4-2-3-1, da vi har en angriber til deres 2 centerforsvar, men vi har også 2 centerforsvar til deres angriber. Og hvis vi vil spille defensivt, så står det bedst for os.
Jeg er på ferie i Barcelona, så så en anden kamp på det Olympiske Stadion her (Camp Nou er igang med at blive renoveret).
Jeg har ikke Viaplay (de har også rettighederne i Letland, men de har kun lettisk kommentator, så stream er den eneste gode løsning), så jeg kommer ikke til at se kampen. Men jeg så highlights på UEFAs hjemmeside.
Venligst bekræft om dette er korrekt:
I de tidligere CL kampe, så var vi stærke pga. vi havde en kerne af erfaring i Patric, Romagnoli og Vecino, som spillede centralt defensivt (Vecino som regista). Denne kerne gjorde at Lazzari også kunne udtrykke sig selv i højre.
Jeg kan se Guendouzi og Lazzari kom ind i pausen, hvilket vel også peger i retningen af, at vi netop manglede Lazzari, og Guendouzi gjorde at Vecino kom ind centralt?
Jeg forstår slet ikke den startopstilling:
Okay, LA og angrebet giver mening (dog skal Immobile ikke nødvendigvis havde mere end en halvleg indtil han viser noget). Provedel og Romagnoli er, hvor de skal være, og Marusic er en mere sikker løsning end Pellegrini, men jeg vil stadig gerne tage gambles med Pellegrini-Romagnoli-Patric-Lazzari.
Hysaj burde være mere erfaren end Lazzari, men han er bare begrænset. En god trup spiller, men jeg ser ham bare ikke lige nu, som en slags starter. Og med hans alder og løn, så er det godt, at han ikke har kontrakt til længere end 2025, men han er ikke ubrugelig.
Det er dog strakt mere udfordrende at tage springet fra Marusic til Pellegrini.
Det store spørgsmål for mig er, hvorfor starter Patric ikke?
I forhold til angrebet, så forstår jeg, at Ciro starter, da han har erfaringen, men hvordan spillede han kontra Taty? Måske det er på tide, at Taty starter i CL?
Mit problem med Sarri (udover pik-i-pakker):
Jeg har set det med mange forskellige trænere, og jeg forstår det bare ikke på så højt et niveau. De forsøger at stille med de 11 bedste, men tænker ikke i synagi mellem spillere, eller de bare ikke overvejer hvem modstanderen er. Patric og Romagnoli centralt, samt Vecino som regista i CL gør, at du kan spille mere levende på de 2 mezzala og de 2 backs. Sætter du Casale ind, så skal du pakke dig mere, hvilket også passer med valget af backs, men det er netop en kamp, hvor vi skal taktisk kunne løbe med Feyenoord.
Jeg håber dette bliver opstilling om 2 uger på hjemmebane:
Provedel
Lazzari - Patric - Romagnoli - Pellegrini
Kamada - Vecino - LA
FA - Taty - Zaccagni
Noter:
Vi skal være bedre til at skifte i pausen.
Måske Ciro tager første halvleg, men ikke mere. Ellers så starter Taty.
Pedro er bedre fra bænken og han skal ind på en fløj i pausen.
Guendouzi kan også starte for Kamada, men jeg mener den fysisk kamp imod et hold som Feyenoord i en første halvleg, den passer Kamada bedre.
Venligst tilføj nyance til dette, da jeg netop ikke kunne se hele kampen selv, og jeg prøver at forstå, hvad der gik galt (i detaljer).