Noget besynderligt da Atalanta-Lazio bliver spillet to gange denne uge: i morgen som kvartfinale og på søndag i Serie A. Det bliver også to vidt forskellige opgør, som muligvis vil afspejle sig i formationerne: begge hold går benhårdt efter Serie A, og derfor vil det i morgen være op til de spillere, der ikke får megen opmærksomhed, der skal kvalificere sit respektiv hold videre i turneringen.
Derfor bliver denne optakt ganske kort, da fokus ikke er på morgendagens kamp men på søndag: Coppa Italia er en bonus turnering i år, hvor holdene forsøger at kvalificere sig videre ved hjælp af reserverne. Det er altså en kamp, hvor Pereira skal bevise at han hører til tættere på startopstillingen, hvor Hoedt kan vise at hans fysik endnu engang kan holde de store angribere fra at score, hvor Fares bliver nødt til at vise fremgang og hvor Muriqi skal vise at han er ved at finde rytmen i Lazio efter seks meget svære måneder.
Lazio kan ikke bruge følgende spillere grundet skader: Strakosha (knæ), Luiz Felipe (opereret i anklen, er ude i tre måneder), Luis Alberto (fik fjernet blindtarmen sidste, prøver at blive klar til på søndag), Cataldi (forstrækning, dog mulighed for at han bliver klar til bænken) samt Leiva (karantæne).
Størst sandsynlighed er det at vi ser nogenlunde samme startopstilling som mod Parma for en uge siden:
Reina
Parolo-Hoedt-Acerbi
Marusic/Lazzari-SMS-Escalante-Akpa Akpro-Fares
Pereira-Muriqi
FORZA LAZIO!
Set i lyset af alle de trætte spillere, at vi har, alle skaderne og folk på vej tilbage fra skader osv. osv....
Så er det sgu fint nok, at vi er ude af Coppa lige nu...
Jeg mistede helt overblikket over, hvem som var på banen. Forstår ikke, hvorfor Lulic kom ind for Pereira, og ikke SMS, måske missede jeg noget (skulle arbejde imens kampen kørte..)? Eller måske fik Inzaghi tunnelsyn og glemte, at der er en kamp i weekenden?
Jeg har brokket mig lidt over, at Pereira ikke blev brugt, men kan se i dag, at det nok har været fair, at han ikke spillede mere. Alt offensivt (der bliver til noget) kommer jo nærmest gennem Acerbi... Tosset kamp...
Hoedt skal bare væk. Ind i truppen med Vavro i stedet.
Udover at Correa har fået en større mængde kompetencer, så virker Parolo efterhånden brugbar i det forsvar. Måske skulle have være valgt fremfor Patric fra start...
Marusic kan nok glæde sig over, at vi har folk klar i venstre, så han kan få en pause og få sit niveau op igen. Det var bestemt ikke han bedste kamp.