Hvor vi de op til de første par kampe så en lidt lad holdning til Europa League kampene synes jeg lidt at ane lidt mere seriøsitet frem til kampen mod Celtic. Om det skyldes modstanderen eller det faktum at det ikke ligefrem kører på skinner i Serie A dykker jeg ikke ned i her (jeg har heller ikke noget godt bud), men det ser ud til at afspejle vores opstilling.
Det ser nemlig ikke ud til at, der vil være den helt store rotation frem mod kampen, som vi ellers har set det mod Cluj og Rennes. Der er dog nogle, som ikke er med enten pga. karantæne (Marusic), ikke er udtaget til Europa League (Lukaku og Durmisi) eller skadet (Proto - til dels også Berisha). Og så er der de lidt mere sårbare spillere, som ikke skal risikere overbelastning (Luiz Felipe og Radu).
Når vi ser bort fra dem ser det ud til at formationen vil se nogenlunde således ud:
Strakosha; Vavro-Acerbi-Bastos; Lazzari-Parolo-Leiva-SMS-Lulic; Caicedo-Immobile.
Det betyder også at Patric, Jony og Cataldi som normalt ville være favoritter til at spille sådan en kamp her enten bliver sparet, eller alligevel får chancen i sidste øjeblik.
For at være helt ærlig, så vil jeg stille med Parolo-Leiva-Cataldi på midtbanen med, Jony på ventre singback og Caicedo-Correa i front. Det giver en solid midte - ikke den mest fantasifulde, men en stærk trio mod et topmotiveret hjemmebanehold, og så vil Jony og Correa kunne tage den på kontraen. Caicedo viste mod Inter, hvor brølstærk han er til sådan en kamp her, hvor vi kan spille mere defensivt.
Midterforsvaret har jeg opgivet - Luiz Felipe-Acerbi-Radu, som skulle være vores stærkeste backkæde har ladet 5 mål ind imod sig de seneste to kampe. Giv gerne Vavro og Bastos chancen igen.
FORZA LAZIO!
Enig med Blood her. Vi kan ikke angribe Inzaghi for prioriteringen i turneringerne. Det er helt og holdent ledelsens opgave.
Men her er jeg så enig i jeres frustration over prioriteringen af EL. Hvorfor pokker stiller vi op med reserver mod Cluj og Rennes i en periode, hvor vi har en ok omgang modstand i Serie A - for derefter at stille med næsten stærkeste opstilling mod Celtic, hvor vi har et monstersvært Serie A program.
Det virker lidt som om strategien fra start har været: vi skal sikre os kvalifikation med en stor vægt af vores reserver, og den taktik fucker op når vi taber i Cluj. Her skulle ledelsen have holdt is i maven og sige ‘ok, vi har ryggen mod muren, men vi bliver nødt til at beholde strategien’. Istedet står vi med et lorte udgangspunkt både i Serie A og EL og vi har reelt set ikke vist tillid til de spillere, der ikke får mange minutter på banen.
Celesti og Lazialita:
Det er ikke Inzaghi, som bestemmer om vi satser på EL eller ej.
Det giver ingen mening at være efter en træner, som blot gør sit job.
Hans job er at forsøge at vinde 3 turneringer.
Den som bestemmer, at dette er vores strategi, er Lotito. Inzaghi og Tare har input til denne strategi, men Lotito bestemmer.
Hvis Inzaghi ikke vil acceptere begrænsningerne i hans råderum, så er det som alle andre arbejdspladser. Han bliver fyret, og vi får en træner, som gider gøre sit job (som er at spille om alle 3 turneringer). Det vil være en dårligere træner, for en bedre træner kræver mere beslutningsfrihed (sådan som det er på alle andre arbejdspladser, så vil en god leder kræve mere fleksibilitet i sit arbejde).
Om vi prioriterer eller lægger vores fokus ligeværdigt mellem turneringerne er noget, som bliver besluttet om sommeren mellem sæsonerne. Det bliver ikke ændret i løbet af en sæson.
Derfor er dette hvordan, at vores sæson kommer til at foreløbe. Hvis vi er heldige så taber vi til både Celtic og Cluj i de 2 næste kampe... Og det samme gør Rennes... Så er vi ude og skal ikke spilde ressourcer på kamp6.
Og er vi igen heldige i Coppa, så ryger vi ud i den runde, hvor vi træder ind.
Hvis vi så igen i år ikke kommer i CL, så kan vi til sommer (og ikke et sekund før) håbe, at strategien bliver ændret til en ensidigt fokus på Serie A.
Vi skal enten komme i top4 (CL) eller slutte som nummer 8 (og ikke vinde Coppa) denne sæson (måske er 7 okay, hvis et hold udenfor top6 vinde Coppa). Alt andet er lort.
Jeg forstår godt, at i er frustrerede. Jeg synes heller ikke, at det er en god strategi... Specielt når vi ikke har spillermaterialet til den (vi nærmer os dog snart 2 gode på hver plads, men det har godt nok taget mange år efterhånden). Men det er sådan, at vi gør i Lotitos klub, og det er efter alt at dømme sådan, at vi kommer til stadig at gøre om 10-20 år... Om det virker eller ej. Træneren er dog på absolute ingen måde en variabel i forhold til, om vi gør 3 turneringer ligevægtige eller ej. Og hvad andre klubber gør er ca. lige så relevant i Lotitos Lazio, som hvad evt. bakterier i isen på Mars gør. Og det kommer ikke til at ændre sig.
Dette 3-turneringspis er forventeligt en konstant indtil Lotito sælger klubben.
(Og jeg bliver irriteret hver gang, at jeg bliver mindet om det - specielt fordi det lort nok ikke kommer til at ændre sig, nogensinde)
Helt enig med dig Celesti. Forstår altså heller ikke, at man aldrig bliver klogere på EL, for den hjælper kun med at dræne holdet, så man endnu engang misser CL, som jo er det primære mål. Om man så har truppen til det, kan der så være delt meninger om, men man skal da i det mindste prøve på bedst mulig vis. Sats nu alt på ligaen, det er den eneste reelle chance for at komme i CL. Måske Inzaghi føler et pres ovenfra, så han har brugt den stærkeste trup, men i mine øjne holder det bare ikke i længden. Vi må se hvad udfaldet bliver på søndag ude mod et rigtig stærkt Fiorentina hold, men regner ikke med noget fra den kamp, når der har været satset alt for meget ude mod Celtic igår.
Jeg mener igen at Inzaghi fejler Vi skulle have sparet flere spillere. Nu vinder vi heller ikke mod Fiorentina fordi spillerne er trætte. Og den Europa League er og bliver ligegyldig. Vi kan ikke vinde den alligevel. Spar nu spillerne og sats alt på Serie A. Troede faktisk han havde lært lektien.
Jeg havde desværre ikke mulighed for at se kampen da jeg selv spillet kamp...
Er der nogle der kan give et kort resume af kampen?
PIS!
Vi står overfor en situation, hvor vi skal have Rennes til at lave point, hvis vi skal videre... Men ikke så mange point, at de kan true os...
Vinder vi 2 kampe med 2 mål og vinder Rennes også... Så hedder den 9Lazio-7-7-6Cluj... Så skal vi blot have X imod Rennes...
Vinder vi vores 2 næste med 2 mål, Rennes slår Cluj, men taber til Celtic, så hedder den 10-9Lazio-6Cluj-4, så er vi videre inden vores kamp imod Rennes... Men det kræver, at vi slår Cluj med 2 i kamp5...
Vinder vi 2 næste med 2... Mens alle andre spiller x, så hedder den 9Lazio-8Celtic-7Cluj-3Rennes... så er vi også videre inden kamp5...
Optimalt, så 9Lazio-8Celtic-6Cluj-5Rennes (Rennes slår Cluj, X imod Celtic)
Taber Rennes deres 2 kampe, mens vi vinder vores, så hedder den Celtic10-Lazio9-Cluj9-Rennes1... Så er Rennes ude, men vi skal være indbyrdes foran Cluj og stadig have X imod Rennes i kamp6.
Konklusion: Vi skal vinde vores 2 næste kampe med 2.
Rennes skal vinde præcis 1 kamp af deres 2 næste...
Hvis vi vil være videre efter 5 kampe...
Taber Rennes 1 kamp mere, så begynder de ikke at have meget at spille for... Så de skal have point ude imod Cluj, som de vist ikke viste noget overfor på hjemmebane...
Kæft noget rod, som vi nemt kunne have undgået!
Og Cluj er foran...
Stilling lige nu:
Celtic 7
Cluj 6
Lazio 3
Rennes 1
Vi skal slå både Celtic og Cluj med 2 for indbyrdes over de næste 2 kampe...
Og så hvis de begge slår Rennes, så hedder den stadig Celtic 10, Lazio 9 og Cluj 9...
Så skal vi stadig stille stærkt imod Rennes i 6. kamp...
Så får vi ingen primavera mulighed inden billetten videre (hvis vi overhovedet kommer videre)...
Vi skal have det point...
Hvor er det bare for ringe
Correa og stolper... Og så scorer Celtic...
Bedste halvleg i Europa siden 17/18 sæsonen. Meget disciplineret og med total respekt for Celtic, sådan. Forsvaret holder Celtic 100 % fra chancer og vi satser på kontra, som vi heldigvis får udnyttet en enkelt af.
På trods af det så synes jeg at SMS skal steppe op og forsøge med lidt færre smarte driblinger og afleveringer, og tag det sikre. Hans holdkammerater bevæger sig meget i dag, så der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken.
ENDELIG! SÅ KOM DEN! LAZZARRIIIIIIIII
Meget forventlige første 25 minutter. Nu skal vi bare have vores kontra til at sidde i skabet, som vi kender dem. SMS virker lidt for nonchalant desværre, han skal lige oppe sit niveau 10 %, Leiva er tilbage i britisk fodbold og gør det fremragende, mens Jony bliver ved med at ødelægge de få chancer han får fra start offensivt. Omvendt synes jeg defensivt at han har imponeret.
Elhamed fra Celtic er fucking grov. Han ender med at skade en af vores spillere
Meget interessant at prøve Vavro centralt og Acerbi i venstre. Det ville være dejligt at have sådan fleksibilitet, at det ikke ALTID skal være Acerbi centralt.
LAZIO (3-5-2): Strakosha; Bastos, Vavro, Acerbi; Lazzari, Parolo, Leiva, Milinkovic, Jony; Caicedo, Correa. A disp. Guerrieri, Luiz Felipe, Patric, Cataldi, Berisha, Lulic, Immobile.All. Inzaghi.
Stærk opstilling, og mega spændende med Vavro centralt og Acerbi i venstre side. Som spået af Blood inden sæsonen ;-) Som vi alle har skrevet, så er dette nok det stærkeste mulige opstilling til lige netop denne kamp.
Luis Alberto og Radu er blevet i Rom for at hvile.
Tror vist at vi er meget enige...
Parolo-Leiva-SMS på midtbanen og Caicedo i feltet er vores indlægsopstilling (Parolo, SMS og Caicedo er alle gode med hovedet). Der ville jeg foretrække at se Jony i venstre fremfor Lulic.
Ellers i angrebet håber jeg mere på Correa fra start og Immobile fra bænken. Correa skal bygge videre på sit mål imod Atalanta, mens Immobile skal holdes frisk til Serie A. Samtidig vil jeg mene Correa er bedre til at komme frem til afslutninger med hovedet end Immobile.
Acerbi og Strakosha spiller altid...
Ellers i forsvaret så mener jeg, at Bastos er vores bedste. Han er målfarlig på dødbolde, og jeg kan ikke se LF eller Radu konsekvent er bedre i det defensive. Radu er gammel og brugt. Radu er naturligvis stadig god, men han er bare ikke bedre end de andre mere. Vavro skal prøves i nogle kampe, og udover Serie A (hvor vi ikke skal prøve spillere) er der lige nu kun EL.
Pga. Marusic' lange karantæne, så er Lazzari selvskrevet i højre. Faktisk vil jeg mene, at Lazzari, Bastos og Vavro er selvskrevet i EL (udover Strakosha og Acerbi), hvor der i angrebet og på den centrale midt er mere flyvende rotation.