Det er som om Inzaghi stille og roligt finder Europa League mindre interessant for hver sæson. For to år siden stillede Lazio op i stærkeste opstilling i mere eller mindre hver kamp, og hvis ikke det var pga. fadæsen i Salzburg, kunne Lazio spille med om Europa League titlen. Sidste år kom Lazio aldrig for alvor ind i turneringen, men avancerede dog fra gruppespillet før de røg ud til Sevilla. Her brugte Inzaghi stadig tæt på fuld styrke i kampene, men motivationen virkede aldrig i top. I år fortsætter den tendens og efter choknederlaget i Cluj ser det ud til at kampen i morgen mod Rennes bliver en ny omgang fodbold for en masse spillere, der sjældent spiller sammen.
Således er det rygtet at Inzaghi vil foretage ikke mindre end otte udskiftninger i forhold til søndagens sejrshold mod Genoa. Det vil således kun være de uerstattelige Strakosha og Acerbi, der igen ser ud til at ville spille enhver kamp i sæsonen, samt topscorer Immobile, der bliver genvalgt.
I forsvaret ser det derfor ud til at forsvarskæden bliver den samme som mod Cluj, hvor Vavro og Bastos skal forsøge at holde nullet ved siden af Acerbi, efter de ellers ikke imponerede i Rumænien.
På midtbanen er der flere spillere, der skal forsøge at gribe chancen: Cataldi, Berisha og Jony ser nemlig ud til at få chancen fra start. Cataldi har ikke for alvor fået chancen endnu denne sæson, hvor han ellers var ventet at være vice-Leiva. Indtil videre denne sæson har Parolo dog opnået den status, og da Leiva overraskende ikke har været i topform denne sæsonstart har det været tydeligt at Cataldi måske ikke skal forvente at komme sovende til rollen som vice-Leiva. Cataldi har derfor kun opnået 13 minutter i Serie A og 23 minutter i Europa League denne sæson. I morgen ser det ud til at den unge romer får chancen som playmakeren på midtbanen, og det bliver derfor interessant at se, hvordan han tager imod den chance.
Berisha har fået flere chancer, men han er i en helt anden situatione end Cataldi, da kosovoalbaneren kæmper for at finde sin form efter et skadeshelvede uden lige sidste sæson. Han imponerede for landsholdet mod England, men har endnu ikke slået igennem denne sæson. Ligesom Cataldi har midtbanekæmpen kun spillet to kampe, 17 minutter i Serie A og 67 minutter i Europa League.
Jony er derimod i en helt tredje situation, da han kæmper for at finde en balance og rytme på sit nye hold efter han i sommers skiftede til Lazio fra Malaga. Jony har, udover den kedelige kamp mod Inter, ellers vist glimt af hans potentiale og virker til 'bare' at skulle finde sig til rette inden han slår for alvor igennem. Han spillede i hvert fald en imponerende kamp mod Cluj, hvor han også stod for assisten, og havde derudover en meget spændende sommer, hvor han imponerede stort i træningskampene. Det var dog tydeligt mod Inter at det er det defensive han for alvor skal fokusere før han bliver en sikkerhed på banen for Inzaghi.
Midtbanen færdiggøres af Parolo og Lazzari, der begge har haft masser af indhop denne sæson og må betegnes som de mere stabile kort på midtbanen.
Angrebet bliver udgjort af Caicedo og Immobile, der begge imponerede mod Genoa, da begge kom på måltavlen. Correa måtte blive udskiftet i weekenden og bliver derfor sparet mod Rennes.
Det er derfor lagt op til en kamp, hvor Lazio for det meste bliver udgjort af en trup, der har en masse at bevise. Omvendt er det en opstilling, der skriger på ustabilitet, så vi må derfor se, hvor sande rygterne er når startopstillingen bliver offentliggjort i morgen aften.
Tydeligt er det dog at drømmen Champions League kan spolere kampagnen i Europa League, og vi skal derfor ikke forvente en stor præstation i morgen. Det forventer fansene i Rom heller ikke, da der kun er forventet 10.000 solgte billetter til kampen.
Under alle omstændigheder vil det være dumt ikke at gå efter sejren, og burde en trup uden de helt store stjerner ikke være dygtige nok til at slå Rennes?
FORZA LAZIO!
SMS+LA er den perfekte indskiftning. De gør bare midtbanen meget mere offensiv. Godt for både Lulic og Jony med deres bytte. Berisha og Cataldi skal bare være bedre, hvis de skal spille 90 minutter. Hvis vi bare kunne komme foran med et par stykker i første halvleg imod Celtic, så rotationen kan få 90 minutter på midtbanen.
Det virker til, at Inzaghi gør alt rigtigt i denne kamp.
Vi har dog et alvorligt problem med rotationen på midtbanen... Vores system falder fra hinanden, når LA og SMS ikke spiller. Berisha og Cataldi skal virkeligt oppe sig, hvis vi skal komme igennem en hel sæson uden problemer.
Vores bredde i angrebet er også et problem. Det er kun Immobile, som kan skabe noget helt alene...
Enten skal nogen vokse med opgaven, ellers skal vi hente både en CM og angriber til vinter... Det er ikke fordi, at vores materiale er dårligt, men der er bare reserver i rotationsroller... Og det er et problem.
Strakosha, Acerbi, SMS, LA og Immobile kan bare ikke undværes... Og det er ikke holdbart.
Det virker til, at det er Lotito og Tare, som skal voldsomt aktiveres til januar, hvis CL skal være muligt til næste sæson.
Samtidig... Så tabte vi næsten (hvis Inzaghi ikke havde ageret korrekt) til et hold, som før denne kamp ikke havde vundet 6 i træk... Og vi spillede på hjemmebane... Det her var bestemt ikke noget stort resultat. Det var en pligtsejr, som var unødvendigt i fare.
På dagen lavede Inzaghi det rigtige, men i et større perspektiv, så har vi stadig alvorlige problemer...
Positivt: For første gang i jeg ved ikke hvor lang tid kommer vi tilbage efter at have været bagud. Det er muligt!
Negativt: Vi er ALT for afhængig af SMS, Luis Alberto og Immobile.
Reverse-Cluj 🤔 Vi kan vel ikke give meget mere direkte svar på tiltale...
Av hvor er Immobile skarp indtil videre denne sæson
Hm, lidt tidligt at smide i det mindste Berisha ud? Cataldi kan forsvares med det gule kort, men Berishas selvtillid kunne da godt bruge i hvert fald 15-20 minutter mere på banen. Nu var de endelig kommet ordentligt igang på midtbanen.
Lige kommet hjem! Er det kun hos mig Eurosport Player ikke viser kampen?!
Satset takling af Cataldi, at den så er legal, men dommeren ikke ser det er synd, men det er en del af det satsede element. Det kan godt blive et problem, at han ikke kan tage et gult senere i kampen.
Irriterende situation...
Angreb: Det virker for mig til, at Inzaghi kører noget nær 90-indskift-udskift rotation over 3 kampe for vores 3 angribere... Måske ikke konsekvent og systematisk, men der virker til at være hans strategi. Det er lidt spændende, men jeg ville ønske, at dette var noget vi kunne gøre med 4 angribere. Specielt da over en sæson er det naturligt, at 1 af de 4 typisk er skadet eller har karantæne og i værste fald så begge. Derfor stiller vi med de rigtige 2. Midtbanen: - Som Parolo og Leiva spiller på CDM-pladsen, så er Cataldi ikke reserve. Han er rotation. Han skal i spil. Parolo kan ikke spille rollen ordentligt (han er ikke playmaker), og Leiva skal lige finde sæsonformen. Cataldi er faktisk er rigtig god spiller at skifte ind. Tænk fx på hans langskudsmål i derbyet sidste sæson... Han er helt klart en relevant og nyttig del af truppen, som jeg ikke tror har behov for at smutte, selvom at han ikke starter. Han vil kæmpe for sin plads, og der skal også være folk som spiller i Coppa og EL. Han burde have spillet 90 minutter imod Cluj... Bedre sent end aldrig dog... Så det glæder mig, at han står til at starte i aften.
- Berisha er stadig en spiller, som jeg har stor tiltro vil levere. Han skal dog (som Leiva) finde formen. Det kræver spilletid, og det er i EL. Ikke fordi EL er sekundær, men fordi han kender turneringen. Han har stadig reelt ingen Serie A erfaring, så han skal spilles ind, hvor han kender forholdene.
- Er Parolo færdig? Det skal vi have styr på inden januar. Jeg tror, at han er helt færdig, og jeg håber, at han bliver erstattet af Lulic, hvor vi så henter en VWB mere, når Jony er blevet mere spillet ind. Hvis Jony ikke er helt spillet ind til at starte i Serie A, når vi kommer til januar, så kan det betyde, at vi i stedet skal hente en CM (jeg savner Murgia... MEGET).
Derfor stiller vi med de rigtige 3.
Wingbacks: Efter Inter-kampen er det afgjort, at Lulic er starteren og Jony er reserven. Men der skal stadig fyldt roteres på vores wingbacks. Det at holde alle 4 friske, udhvilede og i form er en udfordring, men hvis det lykkedes, så vil vi se assists fra Jony, mål fra Marusic (ja, han er faktisk ret målfarlig, når han ikke skal spille 90 minutter flere gange om ugen konstant) og spildominans med Lulic og Lazzari. Og så har vi stadig Patric, hvis det hele skulle gå galt.
Marusic kan ikke spille... Lulic har spillet i weekenden...
En ting mere: Lazzari har i sin karriere spillet 1 kamp for Italien og imod Cluj... Ellers har alle hans turneringskampe været italienske. Det er vigtigt, at han opbygger europæisk erfaring for hans karrieres udvikling. Derfor håber jeg, at vi ser mere til Marusic i Serie A end i EL... Derfor stiller vi med de rigtige 2.
Forsvaret:
- Acerbi spiller 90 minutter i alle kampe i alle turneringer... Det gjorde han sidste sæson, det gør han denne. Sådan er det bare. Det er meningsløst at diskutere, for sådan er det bare. Om det er en god eller dårlig idé ved jeg ikke, men det virkede sidste sæson. Jeg frygter skader, men der skete ikke sidste sæson.
- Bastos spiller faktisk godt. Og han er som altid målfarlig (nej, ikke i eget felt - han scorede imod Cluj). Han ligner en, som burde kunne tage Radus plads som starter på et tidspunkt i løbet er sæsonen. Specielt pga. at han faktisk laver mål. For mig at se, så er der bedre balance mellem LF-Acerbi-Bastos, end der er med Radu. Det handler ikke om, hvem som er bedst overordnet, men hvordan at det hele passer sammen. Jeg så heller, at det var Radu i EL og Bastos i Serie A (det bliver det nok også på et tidspunkt denne sæson). Radu har den erfaring, som skal bruges, når man møder et ukendt hold, som spiller på en underlig måde. Mens i Serie A kender alle ham så godt, at de også ved, hvordan at de skal udnytte hans svagheder. Men... Da Radu stadig spiller i Serie A, så er det vigtigt at holde Bastos i form og igang...
- Vavro skal spille. Han er hentet til at blive brugt. Han skal spilles ind på holdet... Og han er i den samme situation som Berisha... EL er bedst på alle måder. Der er dog 1 stort problem. En ny spiller som skal spilles ind kræver meget af de andre 2s erfaring... Radu er langt bedre til at støtte medspillere og holde orden, end LF og Bastos er (som begge har langt mindre erfaring på alle parametre)... Derfor ville det i en perfekt utopi være bedre med Radu i EL end Bastos, men så skulle vi havde gjort andre ting i Serie A.
Derfor stiller vi med de rigtige 3.
På mål:
Jeg vil gerne have en rotationskeeper. Det er ingen hemmelighed. Men Proto er bevist hentet til at være reserve. Det er hans niveau til, og hans erfaring kan umuligt være negativt for ikke bare Strakosha, men også Guerrieri. Siden vi ikke har en rotationskeeper (tænk på Juve har Buffon og Szczesny, samt Perin at bytte rundt på - samt Berisha og Bizzarri), så spiller Strakosha altid... Så må vi se, hvor godt at det går... Det giver ikke nogen mening at købe en rotationskeeper i januar, for de relevante kampe for sådan en er EL-gruppespillet.
Derfor spiller Strakosha alle kampe denne sæson... Desværre (han har det med at blive skadet her og der - ikke noget voldsomt men stadig)...
Perfekt startopstilling. I hvert fald i forhold til den strategi, at vi virker til at have (den kan man så altid være uenig i)... Om det så taktisk fungerer perfekt må vi vente og se med...
Men... Hellere at det går galt i EL end i Serie A...
De eneste ulemper for mig at se er, at vi har 5 spillere på midtbanen, hvor ingen af dem var i startopstillingen i slutningen af sidste sæson. Der er en svaghed. Samtidig er det kun Acerbi i forsvaret. Sammen med angrebet og Strakosha (til dels Parolo...), så er der begrænset kontinuitet i denne opstilling. Angreb og mål er yderelementer i en formation, som ikke på samme måde binder spillet sammen, så reelt har vi meget lidt kontinuitet. Det er en svaghed, men det her er også sekundaturneringen... Så vi overlever... Kan disse 11 ikke slå Cluj, Celtic og Rennes, så er det nok en fordel, hvis vi ikke går videre fra gruppespillet. For så har vi ikke bredden til 3 turneringer, når vi træder ind i CI...
Radu, Marusic (karantæne), Leiva og Correa er ikke udtaget, derfor ser startopstillingen beskrevet i optakten ud til at blive bekrætet.
Synes det er den helt rigtige start 11'er.
Glæder mig altid til at se Cataldi i startopstillingen. Der er jo næsten ikke en spiller man heller vil se lykkes end ham.. men det føles lidt som et evighedshåb efterhånden. Han gør det acceptabelt, men sjældent fremragende. Han er trods alt fyldt 25 og skal se sig om efter en ny klub i hvis han ikke slår igennem og vil blive ved at være anden/tredje valg. Krydser fingrer for der sker noget markant med ham i denne sæson eller måske næste.
Synes Berisha som en af de få viste energi mod Cluj og fortjente ikke at blive skiftet ud. Håber han får en hel kamp i aften langt om længe.
Lazzari må også gerne til at tage det næste skridt op ad rangstigen over de næste par 2-3 kampe. Han har endnu ikke ramt niveauet fra SPAL-tiden. Ved ikke om det bare er mig der er lidt utålmodig, men har bare enorme forventninger til ham haha :D
Nogen der ved hvor man kan se kampen henne?
Forza Lazio!