Lidt en doven optakt denne gang.
Der var så meget i den sidste... Og jeg er lidt følelsesmæssigt brugt efter DERBY.
Hvis i har brug for mere forståelse omkring, hvad vi er oppe imod, så kan jeg anbefale denne video: https://www.youtube.com/watch?v=82K7MP6YnOE
Jeg synes i hvert fald, at den rigtigt godt dækker, hvordan der er intet som Bodø/Glimt. Vi snakker jo noget i stil med at fx Vendsyssel pludseligt vandt superligaen 4 ud af de sidste 5 år. Okay, BG har indirekte et større opland, og vi har ikke sådan store affolkede områder i selve Danmark (Færøerne og Grønland er så også bare det ekstra affolket).
Det er en unik modstander, som gør alt på helt deres egen måde. Fx det at de ikke er bange for skader, og derfor heller ikke går i panik, når der kommer skader.
Fordi BG er så unik en klub, så ved vi reelt ikke, om det kommer til at opføre sig som OB på Bernabéu, eller vi kan totalt knække dem.
Jeg gider ikke slå det op nu. Men det er nok Romagnoli og derefter Marusic, som er vores mest målfarlige spillere.
Angriberne er fysisk (muskelsmerter og småskader er der bare ikke tid til at restituere væk), mentalt (når man bare har brug for en lang ferie) og psykologisk (selvtillid) trætte, så det er en udfordring i sig selv at score. Vi mangler ikke talent og evner, men vi er bare brugt op. Og vi vil ikke kunne tanke op igen inden sæsonen slutter, så lige nu handler det primært om rotation (i kampene og mellem kampene) og motivation. Det er denne del af sæsonen, hvor Baroni's arbejde handler mere om at være mentor/leder end om at være boss/strateg.
Spillerne har angiveligt også fået en bonusfridag. Hvilket jeg synes er super modigt, intelligent og modent af Baroni. Alle er trætte, men dette er kampen, hvor der bliver ingen rotation. De bedste 11 skal starte.
Anyway...
Truppen:
6 spillere er direkte uerstattelige (tallet er minutter spillet i DERBY): Mandas90, Rovella90, Guendouzi90, Isaksen73, Zaccagni79 og Taty73
Angiveligt er det kun Patric som er ude... Resten af sæsonen
Ellers så er Pellegrini90, Provstgaard, Belahyane og Ibrahimovic heller ikke tilgængelige i EL.
På den offensive midt har vi reelt set 4 muligheder: Pedro17, Dia17, DB79 og Vecino0. Hver giver noget taktisk meget forskelligt. Dog siden dette er EL, så må topscorer Pedro (4 mål - Romagnoli og Taty har hver 3...) starte. Det er også en fordel, at når vi skal lave mål, at Dia kan komme ind på toppen, når Taty bliver træt.
Det skal også meget alvorligt huskes, at dette nemt kan blive en 120min kamp. Hvor Dia og Taty så hver spiller 60-70min.
Hvem som så kommer ind af Vecino0, DB79, Tchaouna0, Noslin11 og Dia17 afhænger af kampens udvikling.
Jeg forventer, at Zaccagni er klar til at dø på banen. Han går kun ud ved en skade. Det er ikke et krav, men han er bare den slags anfører. Jeg er virkeligt imponeret over, hvordan han modent går forest. Han virker som den slags leder, som er først på banen og forlader den sidst.
Og så mangler forsvaret.
Her er der en del muligheder.
Romagnoli har dog nu scoret 4 mål i sine sidste 7 kampe. Det er 4 af 6 mål i de kampe.
I skal ikke se underligt på skærmen, hvis vi tager Taty ud og sætter Gigot ind... For så at smide Romagnoli på toppen.
For jeg forventer netop, at Gila spiller med Romagnoli i centerforsvaret. I DERBY så skulle vi forsvarer i luften, i denne kamp skal vi primært forsvare på jorden. Så Romagnoli90-Gila0 må være vores centerforsvar.
Backs er så lidt mere tricky.
Hvis der var en kamp, hvor vi skulle tage en chance med Tavares, så er det denne. Vi kommer endeligt til en EL-kamp med 4 tilgængelige backs. Og set i forhold til BG hurtige spil og det ekstra behov for hurtighed tidligt og taktik sent. Så kunne jeg sagtens forestille mig, at vi starter med Lazzari0 i højre og Tavares0 i venstre. Hysaj0 og Marusic90 kommer dog helt sikkert ind. Essentielt er det nemlig, at vi ikke bare kan skifte Tavares ind med 20min igen, for det kan være 50min, og han holder måske ikke til 50min, og vi skal ikke ende med en spiller i undertal i de sidste minutter. Så enten starter Tavares, ellers er han slet ikke i spil.
Jeg forventer så, at der som udgangspunkt tildeles 2 udskiftninger til backs og 3 til de 4 angribere. Ingen plan holder forbi kampstart ("no plan survives first contact"), men det her er udgangspunktet...
Med de 5 planlagte udskiftninger, og når vi kender Taty og Pedro, og deres nuværende tilstand. Så er det indlysende, at en af Zaccagni og Isaksen skal spille 90/120 min. Den anden får nok lov til at komme ud som 6. udskiftning, hvis vi får i forlænget, men så dør Rovella og Guendouzi med støvlerne på...
Opstilling:
Mandas
Lazzari - Gila - Romagnoli - Tavares
Rovella - Guendouzi
Isaksen - Pedro - Zaccagni
Taty
LazioLand har den samme forventede opstilling (fra i går aftes), men bare med Marusic fra start på venstre back fremfor Tavares. Marusic er måske mere realistisk, men hvis Tavares er klar til bare 20 minutter, så skal det være de første 20 minutter. Det handler om en essentiel forståelse af faserne i en kamp i moderne topfodbold, hvor bestemte spillere og kompetencer er mere relevante end i andre dele af en kamp.
Bænk:
Provedel, Furlanetto, Gigot, Marusic, Hysaj, Vecino, DB, Tchaouna, Noslin og Dia.
De 8 markspillere dækker banen ret godt.
Forventninger
Jeg ser det som 30-40-30... Og deri 50/50 om hvem som går videre.
Altså, jeg tror, at der er 40% chance for, at vi går i forlænget.
Skulle vi nærme os 90min, hvor vi er foran med 2, så tror jeg begge hold tænker langsigtet.
BG bør være langt mere friske end os, og derfor har de intet problem i at trække kampen ud, men vi ikke vil tage unødvendige chancer.
Vi er kun 3p fra Juventus, der ligger nummer 4, men jeg kan ikke se, at vi skulle kunne hente dem. Samtidig, så vil vi imod Genoa skulle rotere voldsomt lige meget hvad.
Vi snakker om at Provstgaard måske får start-11 debut. I skal ikke forvente det, men det er nok den kamp i resten af sæsonen, hvor det er mest realistisk. Belahyane har også gode chancer for at starte i Genoa away på mandag.
Vores store problem er at score mål.
Det er som om, at det kun er Isaksen, Marusic og Romagnoli, som bidrager på den front...
Som at jeg kender os, og som vi har lært dem at kende...
Så forventer jeg, at vi skal op i nærheden af 5-2 for at vinde indenfor 90 minutter. Vi kan ikke forvente at kunne stoppe dem, men vi skal bare lave langt langt flere kasserne.
Min holding er, at hvis vi går videre fra denne kamp, så er Baroni vores træner til næste sæson og får sin 2027 kontraktforlængelse (som de har snakket så meget om fra klubben... Vist både Fabiani og Lotito har direkte nævnt det). Hvis vi ryger ud nu, så tror jeg kun at Baroni får resten af sæsonen. Havde vi vundet DERBY og røget ud af EL, så havde det også været okay.
Kernen her er, at Baroni skal vise, at han kan vende skuden. At han kan få gang i angriberne igen. At vi kan lave mål selvom alt gør ondt både på krop og sjæl.
Det her er sæsonens foreløbige sidste "finale".
Mere EL, Juve hjemme (r36), Inter ude (r37) og Lecce hjemme (r38) kan også på hver deres måde blive til en slags "sæsonfinaler", men det vil være sekundært i forhold til denne kamp.
Min holdning er klar:
Den her kamp afgør vores sæson.
Vi skal videre til semifinalen, ellers er det en fiasko.
Så er det fucking lige meget, hvad der skete i de første 90 minutter.
Vi er ikke et eller andet provinsielt lortehold. Vi er det første og eneste plastikfrie hold, som kan repræsentere verdens centrum.
Bisogna vincere.
Vanvittig kamp og vanvittig rutsjebanetur af følelser!
Sikke en stemning på Olimpico og hvilken European night!
Når det er sagt så sidder jeg med en gigantisk skuffelse!
Vejen mod en Europæisk finale var næsten banet for os.
Vi er de eneste fra top 4 i Europa League liga fasen som ikke går videre.
Vi ryger ud mod et norsk hold.
Et yderst svagt og dårligt Tottenham hold havde ventet i semifinalen.
Af de positive ting vi kan tage med så håber jeg at vi alle, fans på stadion men så sandelig også herinde på forum kan se hvor meget Europa League faktisk betyder for spillerne og fans!
Håber det kan vende holdningen til EL så det ikke bare handler om CHL hvert år.
Typisk endnu en nedtur..
Vi har ikke fortjent en skid bedre end det.
Dog forstår jeg ikke valget af de 5 til straffe. Specielt at Taty med krampe skal sparke...
Der kører bare en hel del frustration rundt i hovedet lige nu.
Men det er vores egen skyld det her.
Vi har været uskarpe og elendige. Og vi tror vi bare kan snige os igennem i sidste øjeblik.
Vi angriber slet ikke kampen nok fra start, men vi spiller trods alt bedre end vi plejer...
Vi scorer på 2/5 straffe... Straffe er regnet som en 0,8 xG chance... Det vil sige, at du forventes at score på 4 i en straffesparkskonkurrence.
Vi scorer kun fucking 2.
Noslin og Tchaouna er ikke modne til opgave. Guendouzi overrasker mig faktisk lige med sit spark, men Taty skal jo aldrig sparke, når han render rundt med krampe.
Romagnoli og Gila har været langt mere afslutningsskarpe denne sæson, hvorfor skal de små angribere altid sparke og brænde i sådan situationer?
Daje!!! Hold op en kamp og gejst vi kommer med. Man kan virkelig se vi gerne vil det her, alle kæmper hvad de kan, det er en fornøjelse at se. 🇮🇹🦅
Det er så alle vores 3 9'ere, som scorer 9'er mål, efter vi i flere måneder har manglet 9'er mål.
Perfekt timing...
Stor kamp i de første 90 af begge hold.
Jeg holder ikke op med at være imponeret over, at BG kan spille på det niveau ikke bare hjemme, men også i Rom. Vi han givet den helt vildt med gas, og de har overlevet så længe.
Puha, vi har brugt alt for mange kræfter. Men vi SKAL fastholde trykket og ikke give Bodø/Glimt tid til at tænke når de har bolden. Og så må fansene gerne fortsætte med at psyke nordmændende.
Endeligt er det lige.
Vi har en sjette udskiftning.
Så DB, Hysaj eller Gigot kan komme ind.
Kæft man en omgang.
Jaaaaa!!!!
Romagnoli i feltet igen...
Denne gang skulle Noslin bare prikke den ind.
Dejligt at få gang i Noslin også.
BG forsvarer virkeligt med ære...
God kamp af dem indtil videre.
Vi skal være mere skarpe foran mål, der er nok af muligheder, men de svinder ind, så der skal mål i kassen. Kom nu!
INTET er vundet endnu... Og vi er ikke engang foran (over 2 kampe)...
Men jeg ELSKER, hvordan vi spiller.
Taty har allerede lavet en perle, men er først ved at blive varmet op.
Pedro er bestemt også i live.
Isaksen har bolden rigtigt meget.
Zaccagni er virkeligt tændt.
Guendouzi og Rovella tager sig af deres. Bare fordi at det er rutine, at de spiller godt, så ændrer det ikke på, at det er virkeligt godt.
Marusic gør sit uden så meget pis.
Lazzari viser sig meget mere frem, men har også mere at arbejde med synes jeg. Og han viser sig rigtigt godt frem.
Romagnoli og Gila er som Guen+Rov. De har bare styr på deres. Og de kender også deres offensive besøgstid.
Mandas har også bare været der i hver situation, at de kunne blive farlige. Vi skal ikke glemme, at der står 3-2 til BG i skud på mål.
Alle gør bare deres del, og vi kommer tættere og tættere på afslutninger på kassen, som nok også så går i mål.
Vi kan bare fortsætte, men også hæve intensiteten endnu mere.
Dog skal Zaccagni sænke intensiteten i sine samtaler med dommeren...
Det handler bare om at køre videre og tro på det. Hvis de ikke scorer, så vil jeg stadig gerne op på 4, så vi kan derfra slappe lidt af.
Der er ingen grund til at snakke om udskiftninger. De her 11 kan spille alle 90 minutter, hvis vi ikke er tvunget til at skifte ud.
Så er vores angreb sgu tilbage.
Smukt mål.
Rigtig 9'er.
Det har vi savnet.
Det har Taty brug for! Og et rigtig klassisk Taty mål!
Der er kun spillet 10 min, men jeg tror godt jeg kan se hvor denne kamp ender hen….
Forventede udskiftninger:
45min: Tavares ud, Marusic ind
ca. 60min: Pedro og Lazzari ud, Dia og Hysaj ind.
ca. 70min: Taty ud, DB ind. Dia9, DB10.
ca. 80min: Isaksen ud, Noslin/Tchaouna ind.
Hvis forlænget:
Ved starten af forlænget: Zaccagni ud, Noslin/Tchaouna ind.
Husk, at i forlænget får man en udskiftning mere...
Kontekst:
Disse udskiftninger skal kun ses som udgangspunktet. Hvis alt under kampen forløber optimalt.
Det kommer naturligvis ikke bare sådan uden videre til at ske, og der er gode chancer for, at vi ser Gigot i centerforsvaret eller Vecino på den centrale midt.
Forventede straffesparksskytter:
Hvis vi ender med straffe, så skal vi grundlæggende se på, hvem som er friske. Derfor vil man oftest kigge på de 6 indskiftede.
Af de 5, som spiller 120min, så ser jeg intet positivt i Mandas, Gila, Rovella og Guendouzi. Af dem, så er det vel kun Gila, som har udvist noget der ligner koldblodighed foran mål, og jeg så hellere Mandas sparke før de 2 på midtbanen. For Rovella og Guendouzi kan meget, men deres afslutninger får Noslin til at ligne Neymar og Taty til at ligne Kane...
Romagnoli er dog on fire. Og som anfører stadig på banen, så er han ham, som tager det 5. straffe.
Så vi har bare de 4 første spark tilbage:
Marusic scorer også mål, har erfaringen og må være en leder på holdet. Det er også en sikker sparker.
Dia som 9'eren på banen er også selvskrevet.
Hysaj har jeg aldrig tænkt på som en målscorer, men han er også en spiller, som tager ansvar. Han er en vigtig leder på hans landshold (som med Marusic), og derfor skal sådan en spiller også sparke. Efter 120min fodbold i april af en lang sæson, så handler det mere om erfaring end evner.
Netop den manglende erfaring og ro er vores problem, når vi skal finde sparker nummer 4. Som med Guendouzi og Rovella, så har DB, Noslin og Tchaouna ikke den ro. Men de sidste 3 offensive indskiftere er friske og kan afslutte (det har de i hvert fald engang kunne). Jeg ville give den til Noslin.
Og så netop Romagnoli som den sidste. Og skal vi så ud i mere end 5 første:
Gila
Guendouzi
Rovella
Mandas
DB
Tchaouna
Jeg har virkeligt svært ved at forholde mig til en potentiel straffesparkskonkurrence.
Specielt fordi at vi kan stå med så mange unge eller svingende spillere, som man bare gerne vil være fri for skal sparke.
Der er så mange lag til denne kamp, og mine nerver hænger på ydersiden.
Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan jeg skal forholde mig til denne sæson, hvis vi ikke går videre nu.
God kamp hele vejen rundt.
Jeg håber i finder lidt indre ro inden, at det hele går amok om under 3 timer.