Da jeg så vores 8 kampe, så tænkte jeg, at dette var vores eneste sikre sejr. Alt andet kunne vi på diverse måder smide. Nu har vi vundet vores første 4 kampe i EL, samt at være på en pointdelt 2.-5.-plads 1p efter nummer 1 i Serie A. Hvor vi primært kun har tabt point pga. vores egne fejl.
Det her er den vildeste sæsonstart, at jeg kan huske. Vi plejer typisk at slutte bedre, end vi starter. Specielt i det tidligere forår plejer vi at lave vores fleste point.
Nu står vi ved kampen, som burde være nem. Og nu er jeg i tvivl. Jeg ved godt at senatorernes arrogance er smidt på porten, og vi har en fuld trup af sultne spillere, men det her er en anden slags eksamen end Napoli-Napoli-Ajax-Inter-Lecce-Atalanta-riomma på en måned. Dette er vel som Lecce-kampen i de 7 kampe. Vi skal ikke tabe hovedet og tro, at vi kan slappe af.
Derfor håber jeg også, at vi starter sultne spillere med noget at bevise. Her tænker jeg på Noslin (som ENDELIGT kan spille EL igen), Tchouna, DB og så Dia og specielt Pedro til at holde sammen på knægtene.
Ellers er der plads til Vecino ved siden af DB, så vi kan spare både Rovella og Guendouzi, som begge fik 90min imod Bologna. Måske ikke verdens sværeste kamp imod Bologna, men stadig.
Marusic skal spille, om det så er Lazzari eller Pellegrini i den anden side ved jeg ikke. Jeg fristes til at prøve Lazzari. Pellegrini har spillet EL, men han var langt vigtigere end Lazzari imod Bologna, så ham vil jeg hellere gemme til Parma-kampen. Eller i hvert fald starte ude.
Gigot har tanket motivation, Patric må vel være frisk... Gila har nok brug for en pause, og så må Romagnoli vel være skadet, da han gik ud i pausen imod Bologna. Ellers så bør han i hvert fald nok ikke starte denne kamp.
EL = Mandas på kassen.
Opstilling:
Mandas
Lazzari - Patric - Gigot - Marusic
DB - Vecino
Tchaouna - Pedro - Noslin
Dia
Imod Bologna:
spillede
startede
spillede 90
Ude:
Castrovilli er ej reg. i EL
Tavares står ikke til at blive klar, og hvis han var klar, så ville jeg spare ham til Parma. Dog, hvis han er klar, så starter Pellegrini i venstre og Marusic i højre, mens Lazzari kan få en pause.
Garanteret rotation:
Pellegrini ind i venstre, Lazzari ud, Marusic i højre.
Minimum en af Rovella eller Guendouzi ind på midtbanen. Om det er for Pedro (DB som 10'er), Vecino (strategisk), DB (taktisk) eller en wing (Pedro ud på den wing...); det skal jeg ikke kunne sige.
Nogen af Taty, Isaksen og Zaccagni skal nok komme ind... Eller må vi se i forhold til kampens udvikling, skader og strategiske udskiftninger til ikke at gøre nogen alt for trætte.
Lazzari, Vecino og Pedro bliver nok alle taget ud. Gerne også Dia til at holde ham frisk.
Forhåbning:
Jeg håber at Milani bliver udtaget, og hvis det går rigtigt godt, at han så også får nogle minutter. Så ville det dog være optimalt med Pellegrini og Marusic fra start, hvis det er en tænkt tanke.
Hvor jeg nok tager fejl:
Centerforsvaret er altid svært at gætte... Dog peger det i den retning.
Efter 90min til begge backs, så er det også uklart, hvilken side Marusic tager i startopstillingen.
Dog forventer jeg lidt, at Guendouzi eller Rovella starter (og den anden slutter) kampen, men hvis vi skal prøve DB-Vecino, så skal det være i denne kamp.
Offensivt, så kan det nemt være, at Isaksen starter i højre, da han heller ikke startede imod Bologna, men jeg foretrækker Tchaouna fra start i denne kamp.
Forventet start-11 imod Parma:
Vi har Napoli i midtugen efter i Coppa.
Jeg ved godt, at vi spiller efter at være seriøs i alle turneringer, men vores lodtrækning og vej til finalen i Coppa er lort. Samtidig spiller vi om CL gennem både Serie A og et europæisk trofæ. Jeg vil gerne skide på Coppa. Vi har netop også Napoli i Serie A i weekenden efter igen, hvor vi så skal stille med de 11 stærkeste.
Så:
Provedel
Marusic - Gila - Romagnoli* - Tavares*
Rovella - Guendouzi
Isaksen - Dia - Zaccagni
Taty
* = hvis klar...
Forventninger og modstander:
Jeg gider ikke rigtigt gå op i Ludogorets. Den følelse skræmmer mig lidt, for gider de så i Rom?
Vi har vundet 7 i træk og 11 af de sidste 12 kampe... Vi har kun tabt en kamp (Juventus away... Med alt den kamp indebar) siden EL startede. Imod Kyiv startede de 12 kampe...
Vi har 2 ude, de har 2 ude... Det er dog deres anfører (DM/CM/OM - skadet) og en af deres bedste spillere (wing - karantæne), at de har ude. Vi snakker dog om en klub på samme værdi som Brøndby IF.
De spiller vist også 4-2-3-1, som os.
De ligger klart nummer et i deres liga med 13 sejre og 2 uafgjorte i 15 kampe.
Dog i EL har de kun 1p efter 0-0 ude imod Viktoria Plzen. Dog har Plzen ikke tabt endnu i EL og har 6p efter de 4 første kampe, selvom det et hold, som er endnu mindre værd på TM.
Inden den kamp i deres første EL-kamp havde de besøg af Slavia Prag, som er mere værd end noget i Superligaen, men vi snakker stadig Como niveau. Man vinder bestemt hjemme over Slavia Prag, hvis man vil noget.
2-0 nederlag ude imod Anderlecht. Anderlecht er mere værd og større end noget i Superligaen, men vi snakker stadig og igen Como/Parma niveau. Man slår Anderlecht i Belgien, hvis man vil slå Lazio i Rom.
I sidste EL-kamp hjemme imod Athletic Bilbao stod der 1-0 til dem indtil 73. minut. De var så bagud 1-2 efter 74min. Så de knækker nok nemt ved reel modstand, men indtil da, så kæmper de for det.
Det er slet ikke imponerende. Måske er jeg for blind eller træt til at bemærke nogen, men jeg så ikke nogen spillere, at jeg har hørt om før. De kan spille på et mirakel, men uden et trup af senatorer, så bør det her ikke være et problem. Og vi kan netop sagtens spille med Noslin, Tchaouna, DB og om nødvendigt Milani, alle fra start, hvis vi vil... Sammen med Mandas og Vecino.
Vi kan bedre tåle at tabe denne kamp, end nogen kamp i Serie A, og vi bør kunne vinde denne kamp med vores andenkæde uden problem.
Det er et dårligere hold end Venezia (nærmere Palermo i Serie B), som ikke kan få point imod Como og Parma, eller bare et point imod Cremonese (Serie B)... De kunne ikke tage point imod riomma (som faktisk kan få noget til at fungere) hjemme, og nu skal de spille imod os.
Dele-Bashiru, Romagnoli og Zaccagni løber alle rundt med småskader og det er først op til kampstart det bliver vurderet om de bliver udtaget eller ej. Det har Baroni lige meldt ud til pressekonference.
Håber ellers som minimum at Dele-Bashiru bliver klar. Så kan vi stille op i noget ala:
Mandas
Marusic-Gigot-Patric-Pellegrini
Vecino-DB
Tchaouna-Pedro-Noslin
Dia
Det beds... Det ENESTE forsvar er angreb! <3
I forhold til skader, så er det godt at høre, at vi kan handle hurtigt og har den fleksibilitet.
Dia har det fint, Zaccagni og Romagnoli er måske ikke 100% og Tavares er snart tilbage.
Dia starter nok helt sikkert i denne kamp, hvor ingen af de 3 andre forventes at starte.
Jeg nærmer mig tanken, at det nok er Pellegrini i venstre og Marusic i højre fra start. Og så håber jeg stadig, at vi ser Milani i denne kamp komme ind for Pellegrini.
Det er vigtigt, at vi tager talenter med, og det er specielt vigtigt, at de får en smag for UEFA-turneringer. EL vil komparativt til Serie A være større for en teenager end for en 25-årig. Jeg håber virkeligt, at Baroni tager dette med. For vi har brug for at udvikle vores talenter og bruge dem.
Magro, Dutu og Sardo er vist alle definitivt smuttet.
Ruggeri, RFM, Bertini, SF, Crespi og Artistico er der nødt til at være en plan for, når de kommer tilbage fra lån.
Gonzalez ville jeg også gerne se på en bænk i Serie A her og der...
Dog er det vel kun Milani, som spiller primavera, som er UEFA liste-B, og som har niveauet til, at han kunne få debut. Jeg håber virkeligt, at han er udtaget, og vi giver den gas, så han kan få 10-20min. Han var vist også den mest brugte fra primavera til Auronzo...
Som i begge også er inde på: https://football-italia.net/lotito-lazio-got-too-comfortable-needed-hunger/ Vi skal blive ved med at være sulten og kæmpe for sejre!
Vi skal simpelthen vinde denne kamp for at holde kedlerne igang. Det går ikke at vi slækker på det til denne kamp. Tror også, som du skriver, at der bliver en god omgang rotation og de sultne spillere kommer på banen fra start. Det har virket so far og det skal vi fortsætte med.
Angiveligt så snakkes der om, at det enten er 15p eller 16p for at være sikre på at gå direkte i 1/8-delsfinalen udenom Playoff. Vinder vi denne kamp, så er vi meget tæt på at slippe for Playoff. Ellers er vi som minimum allerede garanteret Playoff, så vi kan tage lidt chancer, hvis vi har lyst.