Det er en vild periode vi er igang med nu, og jeg håber ikke at vi undervurderer de kommende modstandere!
Cagliari har lige fået ny træner, Rastelli er blevet fyret (lige voldsomt nok synes jeg, men ok, det er Italien) og har ansat Diego Lopez, som tidligere er blevet fyret ... i netop Cagliari! Og som senest fik 10 kampe for Palermo fra januar til april 2017, hvor han kun fik en enkelt sejr, for derefter at blive fyret.
Det er derfor ikke den mest skræmmende trænerskifte, men det betyder altid noget for et hold at få ny træner, og det kan give lidt ekstra motivation. Der er ikke det store nyt fra deres spillertrup, kun Cossu er ude, mens Rafael er tilbage mellem stængerne.
Dog bør vores start 11'er være sprængfyldt med selvtillid og have nok klasse og motivation til at hente en sejr. Husk at Inter og Napoli mødes lørdag, så uanset resultatet af den vil vi kunne hale ind på top 2, eller evt. overtage andenpladsen, med en sejr over Cagliari.
Update fra skadessituationen
Det er kun Lukaku, der har chance for at blive klar. Wallace og FA bliver de ved med at udskyde til den kommende kamp (jeg tror at det er for at skåne deres skader mest muligt, hvis nu vi stod med lort til halsen, så vil de blive risikeret), så nu håber de at være klar til midtugekampen mod Bologna. Basta og Palombi er ude i længere tid.
Derudover er det usikkert om Marusic bliver klar. Han var tvivlsom før Juve kampen, og var slet ikke udtaget mod Nice. Det bliver interessant de kommende dage, om han bliver klar.
Forventet startopstilling
Jeg tror ikke der kommer de store overraskelser, så vidt jeg kan læse mig frem til, så er Nani ikke god nok endnu til at slå Luis Alberto af holdet, mens Immobile er Immobile. Jeg tror ligemeget hvor imponerende Caicedo er i EL, så skal der en skade eller karantæne før at han skubber Immobile væk fra den foretrukne start 11.
Det samme med midtbanen, jeg kan ikke se, hvordan nogle af de rotationsspillere vi brugte i går kan skubbe vores andre start 11'ere ud.
Derfor tror jeg:
3-5-1-1
Strakosha
Bastos-de Vrij-Radu
Marusic(Patric)-Parolo-Leiva-SMS-Lulic
Luis Alberto
Immobile
Dog er det store spørgsmål, som vi også kort nævnte i Nice-Lazio tråden - vi har midtugekampe de kommende to uger også. Bologna nu på onsdag, Benevento næste søndag, Nice torsdagen efter og så Udinese søndagen efter. Med Cagliari er det fem kampe på 14 dage!
Spørgsmålet er så om Inzaghi allerede nu vil pille lidt på startopstillingen eller om han vil tage den hen ad vejen? For kampen mod Bologna, som er away, er vel noget sværere end søndagens kamp mod Cagliari?
Tak!