Der kan vist ikke herske nogen tvivl om forventningerne til denne kamp: 3 point og kampen må gerne være lukket allerede i første halvleg. Vi har en vigtig kvartfinale i Coppa Italia 2. juledag + Inter ude 30. januar. Tre mega vigtige kampe på en uge.
Det ser faktisk ud til at Inzaghi endelig ender med at spare flere af de faste i startopstillingen - specielt Leiva bliver nævnt, da han er et enkelt gult kort fra at få karantæne. Hvis han får det er han ude mod Inter, og der er han bare for vigtig til at risikere. Murgia forventes derfor at overtager hans plads.
Det er en kendt hemmelighed at Bastos ikke er i startopstillingen i øjeblikket, så vi vil se Wallace fra start igen. Derudover er der indikationer på at Radu bliver sparet frem mod Fiorentina og Inter, hvilket giver plads til Patric eller Luiz Felipe i midterforsvaret også. Derudover rygtes det at Lulic starter på bænken, hvilket giver en sjælden startplads til Lukaku.
Immobile er tilbage på toppen med SMS og Immobile bag sig. FA kommer ind i løbet af kampen. Derudover er Nani fit for fight igen og starter på bænken.
Det er kun Di Gennaro, der er skadet og som ikke bliver udtaget.
Alt i alt ser det ud til at Inzaghi endelig blander kortene lidt - om det bliver så meget som skrevet ovenover bliver det nok ikke.
FORZA LAZIO!!
Bang:
Jeg har svært ved at se problemet med Patric, rettere så ser jeg flere situationer, hvor Patric helt rigtigt tager et offensivt løb, men at Marusic ikke gør sit job og falder ned til at dække af. Her synes jeg netop, at vi mangler en Basta i højre, som forstår hvornår, at han skal overtage en rolle fra en anden. Det er en del af vores system, at de 2 sider af 3-mands-forsvaret kan gå helt med i offensiven, og det vil sige, at hvor du tænker Patric gør noget forkert, så gør han faktisk præcis det, at han skal. Problemet er at andre ikke tager over omkring ham, og der skal Patric imo bestemt ikke kritiseres, men i stedet og specielt Marusic.
Chiellini tager (eller i hvert fald tog, dengang med Bonucci centralt) for Juve løb i åbent spil helt ind i modstanderens felt. Det er muligt og meningen, da man har så mange til at hjælpe i det defensive, det skal vi også kunne, og derfor kan det umuligt være Patrics skyld, at andre ikke gør deres job.
Vi spiller et system, hvor alle i situationer deltager i begge ender af banen, og det skal der være plads til. Hvis jeg skulle se kritisk på nogen i højre defensiv, så er det bestemt Marusic, som jeg mener ikke er god nok til at starte for tiden. Der skal Basta simpelthen i startopstillingen, så vi netop har mere fleksibilitet gennem hans erfaring.