Vores travle kalender er igang, og vi er allerede igang om 48 timer igen!
Immobile er ude, mens Caicedo er tilbage og klar til at starte på bænken. Nani eller FA forventes at overtage hans plads. Vi viste mod Chievo at vi sagtens kan score uden Immobile, så der er måske ikke den store panik her og nu med Immobiles fravær Ellers er der ingen væsentlige skader (kun Di Gennaro og Crecco er skadet), så vi har virkelig gode forudsætninger for at stille et stærkt hold til kampen. Derudover er Radu tilbage fra karantæne.
Som jeg har skrevet andetsted forventer jeg at Inzaghi rykker lidt mere rundt på sin opstilling end vi har været vant til og allerede mod Udinese får vi to tvungne udskiftninger ift. Chievo med Radus tilbagevenden til startopstillingen og enten Felipe Anderson eller Nani fra start.
Derudover forventer jeg at der bliver udskiftet spillere på venstre - og højrewingback. Mit bedste argument er at det er en af pladserne, hvor der bliver løbet mest og derved bliver spillerne mest trætte. Så er der selvfølgelig Parolo, der altid er den, der løber mest, men han virker aldrig til at blive træt :-D. Derfor tror jeg også at Basta og Lukaku starter på hhv højre og venstre side.
Så er spørgsmålet om Lulic bliver rykket ind centralt istedet for Parolo eller SMS - det tror jeg faktisk, da Lulic trods alt blev skiftet ud efter 65 minutter i går, og derfor ikke er ligeså smadret som Parolo eller SMS. Hvem skal han så skubbe ud på bænken? Tja, SMS er i storform, men mon ikke han også skal hvile, så vi kan bruge forlænge hans gode form? Jeg tror derfor på at det er sandsynligt at SMS starter ude, hvor han så kan komme ind i anden halvleg.
Luis Alberto og Leiva er selvskrevne for mig, mens det bliver spændende om Caceres starter inde. Den vurdering er selvfølgelig op til Inzaghi, da vi ikke aner hvilken form han er i over for Bastos og Wallace. Jeg tror dog på en ny kamp med Bastos fra start, simpelthen fordi det er det sikre lige nu.
Udinese har under Oddo fundet den rette formel, og har nærmest været uovervindelige - husk at de slog Inter på San Siro, og var dem der startede Inters nedtur. Derfor er det ingen walkover. Dog spillede Udinese kun 1-1 mod Chievo inden vinterpausen og igen i går mod Spal. Måske de har slækket lidt efter de er kommet fri af nedrykningsstregen? Noget kunne tyde på det - omvendt kan det være farligt, da de så måske vil bruge onsdagens kamp mod Lazio til at komme tilbage på sporet.
Min forventet startopstilling er følgende:
Strakosha
Bastos-de Vrij-Radu
Basta-Parolo-Leiva-Lulic-Lukaku
Luis Alberto
Nani/FA
Jeg opdaterer selvfølgelig når de første træninger har været de kommende dage, så vi kan blive klogere på om Inzaghi tænker det samme som mig :-)
Hvad er jeres tanker til kampen?
5p ned, 8p op... De 8p op giver måske ikke meget mening før, at vi er kommet hen til midten af marts, hvor der endeligt er en reel pause i vores program (vi skulle trods alt meget gerne videre i EL). Hvis vi til den tid har slået både Juve, Napoli og alle andre i Serie A, så kan vi måske være med helt i toppen, men som det står med point til Juve og Napoli, samt hvis de kan holde deres snit, så skal vi vinde noget nær hver eneste kampe, at vi har tilbage i Serie A for at kunne være med.
Mere mening giver det at glæde os over, at riomma er 5p efter os på 5. pladsen. Alle hold har nu spillet lige mange kampe. Det var synd, at de lige skulle få et kasse til sidst, men det var trods alt kun et point...
@Byri:
Nu så jeg det igen. Det er SMS med assist til selvmålet. Og bolden kommer fra venstre. Langt væk fra Basta, som står helt ude på sin plads i højre.
@Apo:
Jeg læste det som, at du ikke synes, at de bidrog meget offensivt. Hvor jeg mener, at de netop gjorde. Det handler ikke kun om spillerne, som laver mål og målgivende afleveringer, men dem som ellers trækker en mand, tager en løbeduel så forsvarsspilleren bliver træt og laver en del ravage generel, som presser modstanderens organisation. Lukaku er godt nok ikke specielt god til at give bolden fra sig, men når han får den med sig i fart, så er han en ren terrorist for et forsvar. Specielt fordi han kommer fra ret langt tilbage i banen, og derfor er der ikke en naturlig opdækker til ham. Basta synes jeg også fik givet den 5-10% mere gas end, at han plejer, hvilket også var med til at åbne modstanderen op.
Det kan godt være, at dette altsammen er meget indirekte, men det gør en forskel, og det er deres offensive rolle. Så jeg synes, at begge spillede en ret god offensiv kamp i form af, hvor langt frem på banen, at de kunne være med uden af ofre defensiven.
Jeg kan naturligvis godt se, at det ikke er meget i form af mål og assists, men det er jo som sådan heller ikke deres job. Specielt på en dag, hvor vi ikke har en stor angriber i feltet...
Det er nok altsammen bare et spørgsmål om, hvad vi ligger i ordene :)