Sidste kamp inden sæsonens første landsholdspause skal simpelthen resulterer i tre point til Biancocelesti. Efter de to vel nok sværeste modstandere denne sæson møder Lazio deres vel nok nemmeste modstandet på søndag.
Frosinone rykkede op til Serie A denne sæson efter et vanvittigt tæt opgør mod Palermo i play-off kampene til oprykning. Det var derfor med det yderste af neglene efter de missede den direkte kvalificering til Empoli og Parma.
Frosinone stærkeste spillere udgøres primært af spillere, der er udlånt fra andre hold, heriblandt Sportiello på mål, Goldaniga i forsvaret, Crisetig på midtbanen og til sidst Perica i angrebet. Det er derfor et hold, der på den måde minder meget om Benevento fra sidste sæson, der håbede på overlevelse fra lånte spillere. Om det ender ligeså katastrofalt ringe som for Benevento kan selvfølgelig ikke forventes, men med en 0-4 lussing til Atalanta og 0-0 hjemme mod Bologna har Frosinone da ikke skabt sensationen.
Og derfor er der ingen tvivl om at Lazio skal vinde en kamp mod en modstander, der for få måneder siden befandt sig en liga under sig, mens Biancocelesti selv kæmpede for en Champions League plads. Desværre virker Roms første klub til at være gået helt i stå, da de ikke har vundet en officiel kamp ud af deres seneste fem forsøg (som i øvrigt er negativ rekord for Inzaghi som Lazio træner), og derfor står uden sejr siden april 2018. Så udover 0 point på kontoen i Serie A indtil videre, så skal Lazio simpelthen finde sejrsrytmen igen.
Det ser ud til at det bliver the usual suspects, der skal føre Lazio til sejr, for træningen indikerer ikke at Inzaghi kommer til at lave den helt store omvæltning i sin foretrukne start 11'er. Det betyder også at Lukaku, Luiz Felipe og Berisha endnu engang må se med fra sidelinjen, da de alle er ude med skader. Desværre ser belgieren først ud til at være tilbage i 2019, mens de to andre ser ud til at komme tilbage i slutningen af september.
Efter Wallaces positive indtryk mod Juventus vil det være temmelig overraskende at bænke ham mod Frosinone, og da det har været den mest åbne position i løbet af sommeren, ser det ikke ud til at der er nogen ændringer i forhold til kampen mod Juventus:
Strakosha
Wallace-Acerbi-Radu
Marusic-Parolo-Leiva-SMS-Lulic
Luis Alberto
Immobile
Det må derudover forventes at Correa får minutter på banen efter hans positive indhop mod Juventus.
Forza Lazio!
Dejligt med sæsonens første sejre. Men hold op hvor skal der bare arbejdes på den offensive del. Tror vi skal starte med noget skud træning.
Det eneste, at jeg savner fra De Vrij, er 20-40 mio. euro... Acerbi er en bedre spiller og bedre på positionen. Samtidig er hans attityde og ledelse bare meget bedre, så en spiller som Wallace får ro i sit spil.
Det kunne nemt blive navnet på min næste trøje. Ham er jeg virkeligt glad for.
HAHA! og første gang LA går med ned og starter et angreb scorer han endda selv!!
Jaaaa tak LA! Det var sku også på tide vi fik den i nettet!
Forza Lazio!
Jeg synes Luis Alberto er totalt fejlinstrueret eller også har han alt alt for meget frihed. Han går slet ikke nok med i det opbyggende spil og har haft ALT for få berøringer.. han står og glor inde i feltet sammen med Ciro (som selvfølgelig skal stå derinde) hver gang vi er i etableret angreb, hvilket resulterer i at Leiva, Radu og Lulic står for alt opbyggende. Det giver ingen mening at bruge LA på den måde..
Enig, Acerbi løfter sit spil endnu engang. Lavede en enkelt brøler, hvor han satsede alt i en mislykket takling, men det kræves der engang i mellem når vi spiller med 7-8 mand omkring deres felt.
Kom nu forhelvede med det mål altså. Parolo og Ciro skylder pt kvajebajere.
Altså hvis bare der blev scoret på chancerne, så var alt jo ved det gamle. DEsværre får vi bare slet ikke udnyttet chancerne, og så begynder jeg at blive lidt bekymret.
Vi dominerer dog totalt - på et tidspunkt havde vi en afleveringsprocent på 86 % (ved ikke hvor høj den er nu), og forsvaret står solidt når Frosinone har deres forventede kontraer.
Men skal vi holde fast i de samme 11, og få dem selv til at løse problemet, eller skal der friske kræfter ind i anden halvleg for at komme med ny energi. Den er svær synes jeg. Mon ikke Inzaghi venter til minut 60 og så sætter Correa ind?
SKUDTRÆNING!!!! Hvad helvede sker der?!?!?!
Vi skal lige have det mål der... Acerbi imponerer mig voldsomt igen
Nej nej nej, den fårs altså ikke større SMS....
Surt der er dømt offside, men en god start vi har.
Forza Lazio!
Rossi er ikke udtaget til kampen i aften, mens Patric er tilbage efter karantæne.
Alt tyder på samme start 11 som mod Juve.
Som altid en god optakt Apo :) Jeg kunne se, at Lukaku forventer at være tilbage i løbet af en måneds tid, men at han vidst døjer med en kronisk "skade" i knæet...
Det er vel også derfor vi prioriterede at hente Durmisi ind på venstre wingback.
I øvrigt synes jeg virkelig Lulic så uheldig ud i kampen mod Juve, så man kunne håbe at Durmisi startede kampen og derfor rykkede Lulic ind på midtbanen/ satte ham eller Parolo på bænken.
De to var i mine øjne de svageste på banen, og det burde være dem der gik forrest. :/
Kan godt mærke at Juve-skuffelsen stadig sidder i mig.