En ny landsholdspause lurer lige rundt om hjørnet, men inden da skal Lazio spille en svær udekamp mod, hvad Inzaghi kalder, sæsonens største overraskelse. Sassuolo er ubesejret i de seneste tre kampe i Serie A og har tidligere i denne sæson slået Inter, mens de gav Juventus kamp til stregen i Torino. Omvendt blev de på hjemmebane bøllebanket 1-4 af AC Milan og har ligeledes tabt 2-0 til Napoli. Opsummerende betyder det at holdet fra den lille norditalienske by ligger kun en enkelt placering og tre point under Lazio.
Sassuolo, der først opnået adgang til Serie A i 2013, og siden ikke er rykket ned, føres an af kaptajn Francesco Magnanelli på midtbanen, der har spillet i klubben siden 2005, og er derved den spiller med flest kampe i historien for Sassuolo, og Domenico Berardi i angrebet. En spiller der længe har været rygtet til større klubber, men aldrig har set sit snit til at skifte klub, og nu virker til at være lidt låst som et evighedstalent hos Sassuolo. Sassuolos store styrke er dog kollektivet, hvilket også afspejles i deres målscoringer: Deres 19 mål er sat ind af 10 forskellige spillere, hvor af Kevin-Prince Boateng, der er vendt tilbage til Serie A efter nogle års fravær, fører den interne topscorerliste med fire mål. Holdet bliver holdt sammen af Roberto De Zerbi, der senest af Pep Guardiola blev fremhævet som den kommende store træner fra Italien. Om De Zerbi reelt har fortjent den titel er en lidt større diskussion, for han har vel nok haft succes i de første 11 runder af denne sæsons Serie A, men det var De Zerbi der var træner i Benevento sidste år - og deres bedrifter behøver vel ingen yderligere forklaring - og før det var det Palermo. Hvor han blev fyret efter syv kampe, da han tabte alle syv. Det er heller ikke resultaterne De Zerbi bliver fremhævet for, men hans offensive og boldbesiddende tilgang til fodbold.
Denne kamp har særlig betydning for specielt én mand på banen: nemlig Francesco Acerbi. Forsvarsklippen er lynhurtigt gået ind og overtaget styringen i Lazios forsvar, men vi skal ikke mange måneder tilbage før han var fast mand i forsvaret hos Sassuolo gennem fem sæsoner.
Acerbi er da også at finde i forsvaret i aften, da hans imponerende udholdenhed ikke forventes at dykke her og nu. Faktisk spillede Acerbi de to foregående sæsoner i Serie A alle kampe for Sassuolo, hvilket er noget han ser ud til at fortsætte hos Lazio. Ved hans side starter Radu, efter han fik en pause mod Marseille, mens Luiz Felipe tager sig af højre side af forsvaret, eftersom Wallace udgik med en småskade mod Marseille. Brasilieneren er udtaget, mens forventes at være på bænken for ikke at risikere en forværring af skaden.
Apropos skader så er Lucas Leiva, Badelj og Lulic alle på rekordfart klar igen ovenpå deres respektive skader. Mest imponerende har det været med Leiva, som oprindeligt var sat til at være skadet resten af november. Samtidig med Durmisi er vendt tilbage og fik 90 minutter mod Marseille og Lukaku også har fået minutter i benene er det nu kun Caicedo, der er ude, efter han fik en skade under opvarmningen mod Marseille. En streg i regningen for Inzaghi, der indtil videre i denne sæson hele tiden har skulle manøvrere rundt om forskellige skadet spillere.
Med Leiva og Badelj tilbage er der lige pludselig åben kamp på midtbanen, om hvem der skal starte. For skal Cataldi - der i den grad har stemplet sig ind som en værdi spiller på dette Lazio hold - stadig holde Leiva på bænken? Svaret må være nej. Hvis Leiva rigtigt nok er 100 % tilbage skal han starte, da Cataldi risikere ikke at være helt oppe i omdrejninger efter tre kampe de sidste par uger. Med et Sassuolo hold, der forventes at dominere boldbesiddelsen er det vigtigt at have en spiller på den centrale midtbane, der er klar. Badelj derimod virker til at være sikret en bænkplads. Han kan håbe på at der er brug for ham i løbet af kampen. Ved siden af Leiva forventes Parolo og SMS, mens Lulic vender tilbage på venstre wingback. På den modsatte side ser det ud til at rotationen mellem Marusic og Patric fortsætter, da Patric på ny kan starte efter hans fine præstationer mod Parma og Spal.
I angrebet er det straks mere åbent. Ikke angående Immobile, da han selvfølgelig er selvskreven, men derimod kampen mellem Luis Alberto og Correa. Begge har haft to vidt forskellige sæsoner: Luis Alberto har haft flest chancer fra start, men ikke rigtig fundet formen ovenpå en kanon sidste sæson, mens Correa kun har fået chancen to gange fra start denne sæson, selvom han oftest har været den mest spændende spiller, der er kommet ind fra bænken. Begge spillere har lige store chancer for at starte, og i øjeblikket er det faktisk Luis Alberto, der forventes at starte, da Correa simpelthen er et vanvittigt stærkt kort at sætte ind over for et træt forsvar. Derudover må Luis Alberto efterhånden være sulten for at vise, hvor vigtig han er for dette hold, efter hans svage sæsonstart. Og så skal vi huske at det var mod Sassuolo at Luis Alberto sidste år virkelig kick-startede sin fremragende sæson med hans drømmemål på frispark.
Strakosha
Luiz Felipe-Acerbi-Radu
Patric-Parolo-Leiva-SMS-Lulic
Luis Alberto
Immobile
Det er uden tvivl en af de sværere kampe, men ligesom sidste uge mod Spal, så er dette en af de kampe, der skal vindes, hvis vi vil fortsætte jagten på en top 4 position.
FORZA LAZIO!
Hold kæft hvor er jeg skuffet!!!! Vi kommer simpelthen ikke i Champions League på det her.