For første gang efter lockdown har Lazios spillere mulighed for at tage to dages hvil før træning frem mod næste kampe. Den længste pause mellem to kampe kommer på et tiltrænkt tidspunkt, da Lazio i morgen tager imod de forsvarende mestre fra Juventus i Torino.
Det er ingen hemmelighed at det falder på et rigtig godt tidspunkt, da Lazios spillere har virket udmattede og ude af form lige siden Serie A genstartede 24. juni for Lazios vedkommende. Det ærgerlige er blot at pausen kommer alt for sent, da Lazio reelt har forspildt sin chance for at spille med om Scudetteon nu - selv med en sejr i morgen har Lazio stadig fem point op til førstepladsen.
I sidste ende er det samtidigt svært at se, hvordan Lazio skulle kunne hente tre point hjem fra Torino efter deres seneste fire præstationer mod Milan, Lecce, Sassuolo og Udinese, hvor Lazio samlet set har hentet ét sølle point. Præstationen mod Udinese var en klar forbedring, men offensivens klare mangler var så tydelige at det er svært at se Lazios angreb løse den knude mod et af Europas stærkeste forsvar. Det mest ærgerlige er at Juventus i samme periode har smidt syv point, og faktisk ikke selv virker til at være i form. På trods af det er det stadig svært at se, hvordan Lazio skal hente et resultat med hjem, når de selv er i så store vanskeligheder i øjeblikket.
Det kan selvfølgelig være at pausen har givet ekstra kræfter, og vi skal ikke glemme at Lazio allerede har slået Juventus to gange denne sæson, og derfor har en mental fordel på den front. Derudover er Marusic og Raul Moro vendt tilbage til truppen efter deres skader, da de begge deltog til dagens træning på Formello. Ingen af de to forventes dog at starte, men vil være en ekstra mulighed i løbet af kampen. Det lader dig til at Marusic' kontrol i Barcelona har givet pote.
Af de andre spillere på skadeslisten, så er sæsonen ovre for Lulic, Leiva og Radu, mens Correa så småt er ved at komme op i omdrejninger, og sigter efter at blive udtaget mod Cagliari på torsdag. Til sidst er Patric ikke med, da han skal afsone sin sidste karantæne dag, efter han fik nedsat sin karantæne med en enkelt kamp.
Hos Juventus er Bernardeschi ude med karantæne, mens Khedira og De Sciglio sidder ude med karantæne. Derudover er Chiellini, Bonucci, De Ligt og Bentancur alle tvivlsomme grundet småskader.

Det er altså to hårdt medtaget, ude af form, trupper der møder hinanden. Hos Lazio giver det derfor næsten sig selv om, hvem der starter - og dog. Inzaghi har nemlig givet indikationer på træningsbanen at han overvejer at bænke både Jony og Lukaku efter deres knap så prængende præstationer den seneste måned. Det giver en overraskende chance til Djavan Anderson, da han i det mindste har vist form og gåpåmod i de kampe han har spillet. Derudover vil venstre wingback skulle tage sig af hurtige Douglas Costa og Cuadrado, og her vil Djavans hurtighed være en force.
Derudover vil der komme en rokade i forsvaret efter Radus skade i læggen. Acerbi vil overtage pladsen på venstresiden af forsvaret, mens Luiz Felipe rykker ind centralt og Bastos over på højre. Kun Vavro og primaveraspillerne Silva og Armini er reserver på bænken i morgen.
Med Djavan som kandidat til venstre wingback er der ingen tvivl om højre: Lazzari får igen lov til at terrorisere højre wingback. Centralt vil SMS-Parolo-Luis Alberto endnu engang udgør maskinerummet med Cataldi som reserve på bænken. Der har været tvivl om Luis Albertos tilstand, da han forlod træningen før tid i dag, men intet er meldt ud, så han forventes at starte. Immobile og Caicedo forventes at starte i angrebet, selvom Adekanye banker på en startplads.
Forventet startopstilling:
Strakosha; Bastos-Luiz Felipe-Acerbi; Lazzari-SMS-Parolo-Luis Alberto-D. Anderson; Caicedo-Immobile
FORZA LAZIO
Men med Lottio som styr mand, hvor meget tror i så vi får hentet ind? Tænker også ren kvalitets mæssig. Er godt klar over, vi har svære ved at hente gode spillere ind, end Juve, Inter og Milan kan. Men om vi kan hente gode nok spillere til at tage over, ser jeg frem til hvad vi kan gøre på den front.