Mens det meste af fodbold-Italien har været lagt ned af coronavirus den seneste uges tid har Lazio kunne forberede sig nogenlunde fredeligt frem til morgendagens vigtige Serie A opgør. Lazio har de seneste mange uger været på forsiden konstant pga. deres vanvittige sæson hidtil. Nu fyldes forsiderne af tomme stadion, og måske det kan tage det værste pres af spillernes skuldre, da de skal møde et topmotiveret midterhold, der kæmper for at spille i Europa næste sæson. Bologna venter nemlig, der for bare få uger siden erobrede Stadio Olimpico med en 3-2 sejr over Roma. I morgen skal Mihajlovic' tropper forsøg at gøre samme kunststykke når hans tidligere Lazio klubkammerat Simone Inzaghi byder til kamp, efter de rødblå siden kun har hentet et enkelt point i deres eneste to kampe.
Når det ikke har været coronavirus, der har drillet Inzaghi og de i morgen ca. 40.000 fremmødte fans, så er det derimod desværre skadessituationen. For mens Mihajlovic kan vælge mere eller mindre fra en fuldstændig frisk trup til morgendagens kamp, må Inzaghi se frem til at stille hold i en periode, der vel kan betegnes som den mest skadesfyldte denne sæson. Lulic' ankelskade ser ikke ud til at hele lige foreløbigt, der er i hvert stadig en måned før vi ser ham på banen igen, mens der ikke bliver taget nogen som helst chancer med Acerbi heller: den bundrutinerede italiener misser også morgendagens kamp med en træthedsskade, der har ramt forsvarens ene læg. Hvor det sidste uge var låret der drillede er det denne gang læggen. Der bliver ikke taget nogen som helst chancer med holdets bedste forsvarsspiller, så selvom der ikke er tegn på en længereværende skade kommer Acerbi ikke i kamp i morgen. De seneste uger har dog vist at reserverne har kunne steppe op, og de seneste kampe har Marusic også vidst stort niveau. Desværre kommer Marusic heller ikke på banen i morgen, da han også lider af en overbelastningsskade, og bliver sparet i morgen. Og da Lukaku minsandten i allersidste øjeblik også har meldt sig på skadeslisten, ja, så kan Inzaghi kun regne med Jony og Lazzari på wingbacksene.
Så med to stamspillere ude og ingen reserver til wingbacksene går Inzaghi ind til runde 26 efter 20 kampe i streg uden nederlag i Serie A. Den største ulempe til kampen mod Bologna er selvfølgelig rutinen, da Lulic som kaptajn og Acerbi som den defensive leder betyder utroligt meget på dette Lazio hold.
Nu skal fanden heller ikke males på væggen. Så sent som sidste uge viste reserverne netop at de kan træde til i allersidste øjeblik og levere. Eksemplet sidste uge er uden tvivl Vavro, der kun 30 minutter før kampstart fik at vide at han skulle lede forsvaret for første gang fra start i Serie A - og spillede en brandgod kamp. Sidste uge viste Marusic også at han altså ikke vil opgive sin plads i startopstillingen uden kamp med en af sæsonens stærkeste mål, da han fik Genoas midterforsvar til at ligne træningskegler. Og når vi gennem sæsonen har oplevet Patric, Cataldi og Caicedo løfte deres niveau gevaldigt, så er det ingen overraskelse at Lazio ligger på en andenplads så langt henne i sæsonen.
Nu gælder det en af de allersidste reserver, der endnu ikke har slået 100 % igennem denne sæson at tage steppet op: Jony. For siden Lulic' skade i starten af februar har Jony prøvet og prøvet at vise, hvorfor han blev købt i sommers, men vi mangler endnu at se det endelige gennembrud fra spanieren - både defensivt og offensivt. I morgen får han endnu en chance, og denne gang altså uden en fra bænken til at komme ind og forbedre præstationen på wingbacksene.
På trods af Vavros flotte præstation sidste uge mod Genoa er det stadig Luiz Felipe, som forventes at starte, da brasilieneren er tilbage fra sin karantæne. Samtidigt banker Patric på for endnu en startplads, og herudover er der ikke de store overraskelser til startopstillingen: det er the usual suspects, som skal hente endnu et resultat til den lyseblå del af Rom. Eneste ændring er at Correa endelig ser ud til at skubbe Caicedo fra startopstillingen. Caicedo har gjort en kæmpe indsats, men fansene sukker efter argentinsk tango, og det er også ved at være noget tid siden at Correa for alvor har banket sig igennem i angrebet. Hvis Inzaghi vurderer at Correa skal starte i morgen, så er det fordi han endelig er ved at finde sin form igen efter den lange skadespause i januar og februar.
Så længe profiler som Radu, SMS, Leiva, Luis Alberto og Immobile alle holder deres niveau i morgen, så vil savnet af Acerbi og Lulic formodentligt kunne mindskes. Samtidigt kan Lazio ikke undervurdere Bologna, som er et hold, der har hentet point i lige præcis dette opgør siden 2015, hvor Lazio senest har hentet tre point over Bologna på Stadio Olimpico. Og på trods af en øjeblikkelig 10. plads i Serie A er Mihajlovic og hans spillere kun to point fra en Europa League-givende plads.
Indtil videre har reserverne steppet op denne sæson, kan de sørge for det igen i morgen?
Forventet startopstilling: Strakosha; Patric-Luiz Felipe-Radu; Lazzari-SMS-Leiva-Luis Alberto-Jony; Correa-Immobile
FORZA LAZIO!
Der kan ikke udskydes flere kampe hvis turneringen skal slutte 24 maj. Der er ikke flere ledige spilleterminer. Enten skal Serie A forkortes eller spilles for lukkede døre. Inter har allerede 5 kampe de sidste 15 dage.