I nat slukkede Scudetto drømmene reelt, da Lazio ikke formåede at hente tre point hjem fra Torino. Det havde også været en mindre sensation set i lyset af den skadessituation truppen befinder sig i. På trods af det var der faktisk ganske mange lyspunkter at tage med fra kampen i går, da Lazio leverede en af deres klart bedste præstationer siden Serie A blev genstartet efter corona pandemiens hærgen i Italien. Lazio skal nu blot bruge to point i de sidste fire kampe, og det er en opgave Inzaghi skal løse til kampen mod Cagliari, som allerede bliver spillet om et par dage.
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan truppens forfatning ser ud. Én ting står klokkeklart: Patric vender tilbage fra karantæne, og ingen nye spillere fik karantæne frem mod torsdagens kamp mod Cagliari. Derudover håber Inzaghi på at se Correa og Marusic tilbage i truppen til denne kamp, mens der stadig er usikkerhed om, hvorvidt Jony og Luis Alberto spiller. Lukaku, der måtte sidde på tribunen i går, fordi han gentagne gange er kommet for sent til samlinger den seneste uge (ja, I læste rigtigt), er også tilbage i truppen til denne kamp. De eneste der med sikkerhed ikke bliver klar er Leiva, Lulic og Radu, der alle har sat sigtekornet efter næste sæsonstart i begyndelsen af september.
Derudover beviste Djavan Anderson i går at han ikke er helt uduelig, mens Adekanye fortsætter med at vise lovende takter på banen, men hvor hans lille fysik desværre ser ud til at være hans store hæmsko: han bliver for nemt flyttet væk fra bolden.
Med alle de usikkerheder er det derfor møgsvært at forudsige, hvordan Inzaghi stiller op, men mon ikke Patric vender tilbage i startopstillingen, mens vi nok ikke ser de store ændringer ellers ift. Juventus?
Cagliari går ind til kampen uden at have noget som helst at spille om, da de hverken kan nå de europæiske pladser, mens de heller ikke kan risikere at rykke ned. Sådan har det dog ikke altid set ud, og Cagliari var så sent henne som december med til at spille om top 4 i Serie A, da de spillede et fantastisk efterår. Der skulle et vanvittigt comeback til af Lazio, for at slå sardinerne af pinden, og siden har de faktisk ikke fundet rytmen. Det er da også en kamp af historiske dimensioner, da Cagliari gik ind i overtiden med en 1-0 føring. Lazio ville det dog anderledes, og efter Luis Alberto

udlignede til 1-1 efter 93 minutter sørgede Caicedo for de tre point med et hovedstødsscoring efter 97 minutter. Se, det er disse kampe, Inzaghi skal huske spillerne på, når sæsonen er ovre og der skal findes motivation til de næste opgaver.
Siden er det gået gevaldigt ned ad bakke for Cagliari, der ovenikøbet har måtte sige tidligt god sommerferie til kaptajn Nainggolan, da han er ude med en skade resten af sæsonen. Det betyder dog ikke at de tager let på tingene: de hentede et flot point mod Sassuolo, da de fik 1-1 efter kun at have spillet med 10 mand det meste af anden halvleg.
Lazio skal derfor lige finde spillet frem atter engang for ikke at det hele skal ende helt pinligt med udgangen af sæsonen.
FORZA LAZIO!
Må sgu sige jeg glemte lidt det hele i går da der blev fløjtet af.. det elendige spil efter pausen, trætte spillere, skader, corona og alt det pis. Vi er kraftedme kommet i Champions League!!! 13 sæsoner siden venner! Jeg synes det er ubeskriveligt stort og blev så glad da jeg så det hold billede de fik taget foran CN efter kampen. Tjek lige de glade ragazzi her 😁: http://www.sslazio.it/images/gallery/Serie_A_TIM_2019-2020___lazio-cagliari_2-1/0000000.jpg
Vigtig sejre vi fik i går! Ikke fordi vi spillet pisse godt, men synes vi i perioder lignet det hold vi så inden corona pausen.
Dejligt at se at vi også fik nogle afslutninger udefra, vi kunne sagtens have vundet kampen med mere hvis ikke det var for deres målman som stod pisse godt.
Nu har jeg lidt mere tro på at vi kan få en sejre mod Verona på søndag.
Forza Lazio!
8p til Juve... Hvorfor kunne de ikke bare have slået Udinese, så vi alle kunne lukke ned nu?
Nu spiller vi sikkert seriøst i næste runde i stedet for at give Moro, Falbo, Armini osv. 90 minutter. Specielt da vi spiller før Juve.
I forhold til kampe: Jeg er ikke imponeret. Denne kamp er en, hvor vi burde have været foran med 3 eller 4 efter 60-70 min... Men endeligt får vi hevet et resultat hjem igen. Vi spiller vel egentligt godt, men vi forsvinder bare, så snart bolden nærmer sig et felt. I det mindste ligner Immobile sig selv igen.
Det er ikke fordi, at jeg skal være efter nogen. Det ville bare være rart med at for en gang skyld at kunne føle sig ovenpå igen. For jeg kan ikke pege på nogen, som jeg synes har en dårlig kamp. Jony lægger indlægget, som ender i SMS-målet...
Dog...
CL er sikret. For første gang siden Calciopoli endte til vores fordel eller Mancini var træner. Det er virkeligt stort, og det vil jeg være glæde mig meget over og være utroligt stolt over... Når sæsonen er slut. Efter Corona har det mere været en lidelse end glæde at se bold. Jeg håber virkeligt, at materialet bliver gennemanalyseret til den kommende sæson. Det er ikke fordi, at vi har dårlige spillere, men vi kan bare være endnu bedre.
Okay jeg æder mine ord, havde godt nok ikke set os vende den til så fantastisk spil, det er jo det vi kan for pokker! Yes nu er der dømt CL næste sæson! Sådan Lazio fedt at se os spille det spil vi kan :)
Kongekasse af Sergenten. Nu vinder vi og redder sæsonen.
Klart vores bedste kamp efter corona, egentlig kun Sergej og måske Caicedo man kan være utilfreds med. Alberto har nydt en extra pause og virker klar og Jony indlæg ser lækre ud. Kæmpe utur på deres mål, hvor den bliver rettet af og der er tunge ben over det. Jeg tror på x idag, Immobile skal nok få sit mål, han skylder ihvertfald.
Hva der bekymre mig mest er helt klart dommer tilstanden i Italien, den er satme styrtdykket under corona. Altså den har ærligt aldrig været i top, men det er helt skidt det vi ser igen idag.
Selvfølgelig kommer vi CL. Vi får point i dag og slår også Brescia hjemme.
Det er som om, at vi kun gider spille fodbold udenfor felterne.
Og så lukker Cagliari os godt ned. Jony prøver virkeligt, men jeg kan godt forstå, at han bliver irriteret over, at dommer ikke giver ham nogen frispark. Men vi spiller simpelthen for meget på at falde fremfor at spille fodbold. Det er ikke sådan, at vi normalt spiller fodbold. Inzaghi kunne godt snart forklare de offensive spillere, at de skal spille til dommeren fløjter i stedet for det pjat, at de levere. Vi falder jo som Barcelona spillere spillere, det er til at brække sig over.
Det ligner total kollaps, og bliver mere og mere bange for at vi misser CL og ikke får flere point. Det svider godt nok efter en super god sæson inden corona. Den her kamp er tabt det er jeg sikker på, fordi den ligner nøjagtig det samme mønster som de sidste kampe uden point. Vi er gået totalt i stå og vi skal håbe på at roma kvajer sig, hvilket ikke ser sådan ud. Den her sæson skulle være sluttet men desværre for os ødelagde det alt i stedet for..
Kaster snart op over sæsonen efter genstarten. Vi har spillet en udemærket halvleg men har for sløset i forsvaret.
Forventet startopstilling:
Strakosha; Patric-Luiz Felipe-Acerbi; Marusic-SMS-Parolo-Luis Alberto-Jony; Caicedo-Immobile.
Ærgerligt med Djavan Anderson han ligner en spiller vi godt kan bruge fremover. Jeg kunne godt tænke mig at se Adekanye på kanten og ikke helt fremme. Fedt at Marusic er tilbage men han spiller vel 45 min og er derefter skadet igen.
Djavan Anderson ude med skade. Derimod er Lukaku, Patric, Jony, Marusic, Luis Alberto og Correa alle udtaget til kampen i aften og har altså deres skader overstået.
Synes også vi skal rotere mere. Andersonerne og Adekanye, tak. Jony bringer ikke noget alligevel og burde sendes videre sammen med fede Lukaku.
Lukaku kan blive siddende hjemme for min skyld.
Flere minutter til Falbo, Moro og Andersonerne tak 🙏
I går var der træning for de spillere, der ikke var med i Torino. Her trænede Patric og Lukaku med som forventet, mens Correa, Marusic og Jony alle også deltog i træningen. De tre sidste forventes alle at blive udtaget, men det er usikkert om de starter inde.
Derudover var Luis Alberto også på træningsbanen, men han trænede ikke med de andre for at undgå slag så hans knæ kunne få ro. Det er usikkert, hvorvidt han bliver udtaget.
Sidste træning i dag, men umiddelbart tror jeg at vi skal forvente samme startopstilling som mod Juventus med undtagelse af Patric, der overtager Bastos' plads i forsvaret.
Vi skal vinde her, så vi kan få lukket sæsonen.
Derefter skal startopstillingen sendes på sommerferie. Med mindre de er 100% friske og ønsker, at de spiller de sidste 4 kampe. Jeg kunne forestille mig, at Immobile og Acerbi ikke sådan bare tager på ferie... Men ellers så har vi talenter og reserver nok, som kunne spille mere i de sidste 3 kampe.