Endelig er der ikke mere 'men vi kan have så mange point, hvis vi vinder den udskudte kamp'. For reelt ved vi lige nu ikke om Lazio er så gode at de ligger på en andenplads eller om de fortsat skal være lige efter Juventus og Inter på tredjepladsen. I morgen skal Lazio møde Hellas Verona, der på trods af deres status som oprykkere, ikke er nogen walkover.
Preben Elkjærs tidligere klub er nemlig et af de mest formstærke hold i Italien, hvor kun Lazio og Inter har en længere periode uden nederlag. Hellas har nemlig formået at gå seks kampe hen uden nederlag. Senest formåede de at få et yderst imponerende point ude mod formstærke Milan, selvom de blågule spillede med en mand i undertal de sidste 25 minutter. Hellas er faktisk i så god forfatning at de med en sejr i morgen vil kunne spille som op på den sidste Europa League givende plads og sætte sig på sjettepladsen.
Kimen til Hellas Veronas succes ligger i en god gammeldags italiensk klassiker: forsvaret. Ivan Jurics tropper har formået kun at lukke 23 mål ind, et antal som kun Inter, Juventus og Lazio har gjort bedre. Specielt Rrahmani og Kumbulla har tiltrukket en stor omgang opmærksomhed denne sæson. Omvendt har det knebet gevaldigt foran mål, hvor holdet fra nord kun har formået at score 26 mål - altså hele holdet har formået at score ét mål mere end Lazios topscorer Immobile.
Det er også her vi skal lægge vores opmærksomhed fra Lazios side. For det er ingen tvivl om at Hellas vil sætte sig tilbage og læne sig op af sin stærke defensiv for at komme hjem med minimum det ene point. Derfor vil vi se et offensivt Lazio hold fra start, som vi
senest så det mod Spal. Offensivt ved vi at Lazio kan spille, spørgsmålet er selvfølgelig hvordan Veronas forsvarsmur skal lukkes op. Inzaghis helt store våben denne sæson har været kontra og hurtige bolde i dybden til Immobile. Situationer som lige nu ikke virker til at være på tapetet i morgen. Og netop når vi ikke er afhængig af kontraen, så er det betryggende at vide at særligt én spiller er i forrygende form i øjeblikket: Felipe Caicedo.
Ecuadorianeren er nemlig den type angriber, der dels vil kunne holde på bolden, men samtidigt angriberen, der er god til at finde sine nærmeste angrebskollegaer med små fikse afleveringer i små rum. Og hvem kan afslutte? Ja, udover suveræne Immobile så ved vi at Luis Alberto, Leiva og SMS alle har et langskud, der er farlige.
Kravet er derfor i morgen at Lazio viser tålmodighed og ikke lader sig gå på, hvis holdet ikke kommer foran i første halvleg. Holdet kan nemlig ikke stille sig tilfredse med et uafgjort resultat. Sæsonen kører og holdet skal høste alle de sejre de kan i denne magiske periode holdet er i.
Og hvad har været opskriften denne sæson? Kontinuitet. Som skrevet i flere optakter denne sæson så er det tydeligt at Inzaghi lægger stor vægt på at der er minimale udskiftninger i startopstillingen. Således også i morgen, hvis vi skal stole på meldingerne fra træningsbanen: alle fra start 11'eren forventes at starte i morgen med undtagelse af højre position i centerforsvaret. Her ser det ud til at Patric er ovre sin influenza og skubber Bastos ud på bænken.
Det interessant ved dette er at Lazio faktisk har hele seks spillere, der er i risiko for karantæne: Luiz Felipe, Acerbi, Radu, SMS, Cataldi og Immobile er alle kun et enkelt gult kort fra karantæne i næste kamp. Inzaghi forklarede på dagens pressemøde at det ikke er noget han vil tage højde for, men det kan ikke andet end skabe lidt bekymringer når vi ser på vores to kommende modstandere: Parma på udebane og Inter på Olimpico. To møgsvære kampe.
Det har selvfølgelig ikke noget at sige før morgendagens kamp, men det kan ikke udelukkes at netop disse spillere kan blive pillet ud i løbet af kampen i morgen.
Correa og Cataldi er fortsat skadet og bliver ikke udtaget, selvom den førstenævnte håber at blive klar til bænken mod Parma, mens den sidstnævnte håber at blive klar til bænken mod Inter. Derudover er André Anderson, Marusic og Lukaku alle klar igen og vil være på bænken.
Forventet startopstilling: Strakosha; Patric, Acerbi, Radu; Lazzari, Milinkovic, Leiva, Luis Alberto, Lulic; Caicedo, Immobile.
FORZA LAZIO!
Over de sidste ca. 15 år, så havde en kamp som denne betydet pointtab.
Alle hold har en offday imod en modstander i form. Verona spillede for mig at se en rigtigt god kamp og havde fortjent deres point. Mens Inzaghi har fået noget data at arbejde med.
Jeg ved ikke, hvad jeg mener om Marusic... Men Lazzari trængte vist også til en pause...
Dog så var Jony og Parolo utroligt passende indskiftninger til at satse på langskud og indlæg. Dette på flere perspektiver. Fx så dækker Parolo defensivt, hvor Jony er lidt rigeligt offensivt (det er ham som skal levere indlæggene). Dog er spørgsmål, om det ikke burde havde været Immobile, som var taget ud i stedet for Caicedo? I hvert fald fra det taktiske perspektiv. Jony fandt jo flere gange Immobiles hoved, men der manglede bare de sidste centimeters størrelse fra Immobile til, at han definitivt kunne vinde sine luftdueller.
Stjernekamp af Strakosha! Meget meget flot måde at komme oven på efter derby-fadæsen (han fik ikke mulighed for at vise noget med Spal). Stærkt.
Parma ude på søndag uden SMS ser også svært ud. Det er nu holdet skal vise hvad de er lavet af.
Puha det var nervepirrende. For satan. Synes det er lidt ærgerligt at vi ikke lå med højere pres i første halvleg.
Argh hvor er det bare fucking ærgerligt. Begge målmænd stod klasse i dag. Pis.
Ikke særlig overraskende. Verona var virkelig kompakte med 3 dygtige forsvarsspillere. De kan være en hård modstander for alle hold. Ærgerligt at vi ikke fik et mål fra Luis Alberto.
Parolo for Caicedo? Det forstår jeg intet af?!
Er alt for bekymret for vores sløseri de seneste minutter. Frygter Hellas på kontraen.
Hvis vi fortsætter som vi sluttede kører vi den hjem. Verona spillede også en hård kamp mod Milan. Tror de går helt kolde de sidste 20-25 min. Tror næppe det kommer fra Lucas. Han har scoret 2 gange de sidste 5 sæsoner.
Synes de første 20 min så ud som Napoli kampen. Vi kunne ikke rigtig komme frem til noget, og Hellas forsvar stod godt. Synes dog vi fik mere momentum i kampen, og kom frem til mere.
Et skud på stolpen, så vi er tætter og tættere på mål. Synes vi skal prøve noget mere udefra og forsætte vores pres. Så skal det nok lykkes.
Forza Lazio!
Ja hellere det end mod Inter.
Accerbi og Immobile er også et gult fra karantæne hvis jeg ikke husker forkert?
SMS ude mod Parma med det her gule kort
Vi er nok Serie A‘s mest ufarlige hold på frispark.
Irriterende med den våde bane. Og så er jeg overrasket over Hellas' tidlige pres op af banen. De er sgu kommet for at spille fodbold.
Kunne have været fint med Correa i aften. For at komme til afslutninger er vi nødt til at være meget bevægelige i vores offensive spil. Virkelig en svær kamp vi går ind til.
Bastos er langt dygtigere i forsvaret og defensivt hvor han nogle kampe bare lukker helt af hos ham.
Patric fungere bedre offensivt som winback men ikke i en 3 mandskæde nede bagved.
2-0 til os. Caicedo & Immobile fortsætter med en pind hver.
Må sige jeg også hælder til Patric. Han har langt mere fart i benene og tror han er et stærkere våben når vi skal åbne dem op i frit spil, hvor Bastos er en større trussel på dødbolde. Synes også det er interessant at Patric bliver ved og ved med at spille godt, så kan egentlig godt lide at han får chancen fremfor Bastos lige pt. (selvom han heller ikke gør det så dårligt).
Jeg ser gerne at vi spiller med Bastos i stedet for Patric. Ellers forventer jeg samme kampbillede som mod sampdoria og Spal. Jeg ser ikke at Verona på nogen måde kan true os. Vi skal også have planlagt hvornår vi tager de advarsler så vi ikke står i en situation hvor vi mangler 4-5 mand mod Inter eller Atalanta. I stedet kan vi leve med vi mangler en mod Parma og Genoa og et par stykker mod Bologna hjemme.