Oprykkerne fra Syditalien får en svær opgave her til eftermiddag, da Lazio søger revanche efter det pinlige nederlag i torsdags til Celtic, der i sidste ende har slukket den europæiske drøm i denne sæson.
Et ellers pudsigt tidspunkt for Lazio til at falde sammen på den måde, da de ellers har været i succes i Serie A de seneste seks runder. Der kan selvfølgelig være flere årsager til det, og den vigtigste fokuspunkt lige nu er at holdet kan holde motivationen til den sidste kamp i en tæt kampprogram, der har betydet at Lazio har spillet én kamp hver tredje dag siden sidste landsholdspausen i midt oktober.
Til eftermiddagens kamp er Correa igen blevet klar, hvilket er en klar forstrækning ift. en småskadet Caicedo, der reelt set ikke bidrog med særlig meget mod Celtic. Immobile spiller selvfølgelig og vil forsøge at udbygge sin føring på topscorerlisten.
Bag de to vil Luis Alberto igen være at finde på midtbanen som playmakeren, mens Leiva, SMS og Lazzari får genvalg. Lulic er tilbage på venstre wingback efter Jony igen skuffede i en Europa League kamp. Mon ikke Lukaku er andet valg på de plads efterhånden?
I forsvaret skal Inzaghi forsøge sig med at undvære Radu, der ellers har spillet konsekvent i Serie A denne sæson. Løsningen ser lige nu ud til at være at Acerbi rykker over på hans plads, Luiz Felipe tager den centrale position, mens Patric er tilbage i højre side i forsvaret, som han faktisk har mestret denne sæson. Strakosha selvfølgelig på mål.
Tre point er alt, hvad det handler om i eftermiddag, og herefter kan Inzaghi og ledelsen begynde at se på, hvad der gør at Lazio igen i år underpræsterer i Europa League, men stadig formår at sige at top 4 er målsætningen for sæsonen.
FORZA LAZIO
Har været syg over weekenden (derfor den ringe optakt, beklager), så har først samlet kræfter til at skrive mine tanker nu.
Er meget enig i det, der allerede er skrevet. Vanvittig kamp, dejligt med en god gang tjubang-Inzaghi bold, og så viser Strakosha at han virkelig vokser med opgaven sæson for sæson. Dejligt at han fortsætter sin fremgang, og vildt vigtigt at han tager det straffe.
Er simpelthen så overrasket over Patric, hvordan han lige pludselig er vendt fra at være en fiasko til nu at være en reel kandidat til startopstillingen er vildt. Fantastisk arbejde af Inzaghi.
Udover det der allerede er nævnt tidligere i tråden kunne jeg godt tænke mig at tilføje Leiva til listen af spillere, som jeg godt kunne tænke mig løfte sit spil. Synes han var meget langsom i går og langt fra opmærksom i sit spil. Synes hans sæson svinger gevaldigt. Kampen i går foregik også i et højere tempo end tidligere kampe i sæsonen, og det kan være det ikke passer ham længere? Synes i hvert fald at Cataldis dynamiske spillestil passede langt bedre, og fortjent at Leiva blev skiftet ud. Håber at Cataldi griber chancen, for med både Parolo og Leiva der når pensionsalderen, er det virkelig i denne sæson at han skal frem og vise at han er moden til opgaven og overtage rollen som Liverani, Ledesma, Biglia og Leiva har haft de seneste 15 år...
Og når man lige nævner Liverani, så var det faktisk ret imponerende, hvad han formåede at bringe til Olimpico i går. Flot præstation fra Lecce, jeg frygtede i hvert fald at vi ikke løb med tre point langt ind i anden halvleg.
Rent spillemæssigt tror jeg godt at vi kunne trænge til en pause. Selvom tjubang-Inzaghi bold er en fornøjelse, så er det ikke ligefrem den mest sikre spillestil at lægge for dagen, og den sammenhæng jeg har skrevet om i mine seneste optakt synes jeg har smuldret mod Celtic og Lecce. Det smukke sammenspil smuldrede lidt, og vi var mere afhængige af flotte individuelle præstationer. Der er dog lagt et vanvittigt interessant fundament den seneste måned, som kun kan give Inzaghi og spillerne blod på tanden til at komme igang med igen efter pausen.