Serie A er vendt tilbage for fuld skrald og allerede i overmorgen skal Lazio spille sin fjerde kamp på 11 dage. Denne gang gæster rivalerne fra Milan Olimpico i en kamp, der historisk tiltrækker massere af tilskuere til stadion.
På trods af en betydelig skadeskrise, så har Biancocelesti formået at hente to sejre i de seneste to kampe. Ikke nok med at det er to sejre i streg, så er de begge kommet efter en vanvittig fight, hvor Lazio var gået til pausen bagud 0-1. De to sejre kan ikke undervurderes når man tænker tilbage for lidt over en uge siden, hvor man virkelig havde en skidt fornemmelse efter nederlaget i Bergamo mod Atalanta, hvor spillerne virkede mere rustne end hvad vi kunne forvente. Stille og roligt har Inzaghis tropper kæmpet sig tilbage til en vis form og senest mod Torino spillede Lazio en betydeligt bedre kamp end mod både Atalanta og Fiorentina.
Omvendt har Milan vendt tilbage med fyr og flamme med sejre over Lecce (4-1) og Roma (2-0) inden de i går storskuffede på udebane mod Spal, hvor norditalienerne aldrig kom ind til kampen, og for at være ærlige var Milan heldige med at få et point hjem på trods af over 45 minutter i overtal. Milan startede faktisk også genstarten en uge tidligere, da de mødte Juventus i en stærk præstation, hvor de hentede et 0-0 på trods af 70 minutter med 10 mand. Det var ikke nok til videre avancement i Coppa Italia, men det gav anelser om et hold i form.
I og med Milan har en kamp ekstra i banken, og ovenikøbet har en dag mindre at restituere i før Lazio kampen, så er det faktisk første gang, hvor Lazio møder et hold, der lader til at være ligeså fysisk udmattet som dem selv. Milan kommer højst sandsynligt til at mangle Samu Castillejo, der fik en forstrækning i går, mens Zlatan Ibrahimovic muligvis er klar til en startplads efter en skade, der har holdt ham ude indtil videre under genstarten. Læg dertil at Simon Kjær også sad ude med en skade i går, ja, så begynder der at være nogle tegn, der minder om Lazios situation.
Her er situationen tæt på den samme vi har været vant til siden genstarten, dog denne gang krydret med lidt positive nyheder, mere negative nyheder og to karantæner. Vi starter med den negative: Luiz Felipe bliver ikke klar, selvom han på Instagram i dag ellers forsikrede at han snart er klar, og Marusic' skade højst sandsynligt er værre end først antaget og er ude resten af sæsonen.
Det betyder at Jony - uden kamp - bliver Lazios faste wingback resten af sæsonen. Spanieren har nu spillet sig op de seneste kampe, men det har også været mod to relativt svage modstandere. Omvendt kan man også håbe at det netop er kamptræning Jony har manglet. Hvordan vi end vender og drejer det, så er det et meget sårbart område for Lazio, der nu kun har Lukaku som alternativ og unge, uprøvede Luca Falbo fra Primaveraholdet. På højre wingback er situationen lidt bedre, da Lazzari hele tiden har været anset som førstevalg, men hvor længe holder hans motor? Hans erstatning, Djavan Anderson, har dog virket klar på opgaven som første reserve ved de få minutter han har fået tilbudt mod Fiorentina og Torino.
Karantænerne gælder selvfølgelig Caicedo og Immobile, der begge simpelthen formåede at få gult kort mod Torino. Specielt Caicedos gule kort var tosset, da det var i en ufarlig situation at han bremser end Torino spiller. Når det så er sagt, så kan man ikke lade vær med at tænke at netop de to spillere måske alligevel havde brug for en pause, da de ikke virker super skarpe. Godt nok har Immobile scoret to mål allerede, men av for nogle afbrændere det også er blevet til. Pausen måtte selvfølgelig gerne komme mod en anden modstander end Milan, men hvis vi kan få en farlig angrebsduo tilbage til de sidste otte kampe kan karantænen ende med at blive givet godt ud.
At både Immobile og Caicedo er ude giver selvfølgelig nogle store, store overvejelser for, hvordan Inzaghi skal stille sit hold. Det er indlysende at Correa skal starte, men hvordan skal Inzaghi opbygge sin midtbane? Og her kommer de potentielt set gode nyheder ind i billedet: både Lucas Leiva og Danilo Cataldi meldes på vej tilbage fra deres skader og kæmper for en startplads lørdag. Ingen af de to forventes dog at kunne spille 90 minutter, så højst sandsynligt vil én starte, hvorefter den anden vil overtage i løbet af kampen.
Det giver følgende muligheder: hvis de begge er klar til at give en hånd med på lørdag, så vil Parolo forblive på midtbanen, hvor enten Luis Alberto eller Milinkovic-Savic bliver rykket op bag Correa. Det store spørgsmål, som Inzaghi højst sandsynligt ligger søvnløs over, er hvordan det taktisk skal bruges. Hvis SMS rykkes længere frem på banen mister holdet en masse fysik på midtbanen. Hvis Luis Alberto rykkes frem mister holdet omvendt en del spilkontrol og en decideret playmaker på midtbanen. Det kan selvfølgelig også ske at hverken Cataldi eller Leiva bliver klar, og i dette tilfælde vil der nok kun være én mulighed: en midtbane bestående af SMS-Parolo-Luis Alberto med unge André Anderson ved siden af Correa. En helt tredje mulighed er en formationsskifte til 3-4-2-1 med Lazzari-SMS-Parolo-Jony med André Anderson og Luis Alberto bag Correa for at skabe mere dynamik på den offensive midtbane. En formationsskifte til en firemandsforsvar anser jeg omvendt ikke for sandsynligt, da det er for langt væk fra Inzaghis filosofi.
Det er første i morgen, der er træning igen, hvor det taktiske bliver afprøvet frem mod Milan, og her vil vi blive langt klogere. For nu vil et meget forsigtigt bud på en startopstilling være:
3-5-1-1; Strakosha; Patric-Acerbi-Radu; Lazzari-SMS-Leiva/Cataldi-Parolo-Jony; Luis Alberto-Correa.
Lazio møder altså Milan med kæmpe spørgsmålstegn ift. startopstillingen. Ikke ligefrem det mest trygge mod en historisk svær modstander. Men vi må tage alt med her under corona, og med den fight Lazio har lagt for dagen de seneste to kampe er det spændende at se, hvor meget Immobile og Caicedos fravær betyder. I sidste ende er det Lazio, der skal vinde, og ikke de enkelte spillere.
FORZA LAZIO!