Hvor går det dog lynhurtigt i fodbold. For en uge siden blev Serie A genoptaget efter en landsholdspause, der faktisk så ud til at styrke selvtilliden hos flere af Lazios forventede hovedroller på banen denne sæson. Og da Inzaghis tropper inden landsholdspausen endda viste glimrende fodbold ved dels at storsejre mod Sampdoria og totalt dominere Roma, så var vejen banet for en kanon sæsonstart.
Alt ser derimod anderledes en uge senere. Lazio har ikke bare tabt én men to kampe mod en upåagtet modstander. Bevares, Spal har drillet Lazio og andre italienske tophold før og Cluj er atter engang rumænske mestre, men når spillerne og ledelsen går ud og siger at ambitionen er top fire i Serie A, så er det simpelthen hold man slår - selv med reservespillere.
Det mest skræmmende ved de to nederlag er dog at det er to fuldstændig ens historier, der blev fortalt. Lazio dominerer, skaber chancer, åbner kampen med et mål, stiller sig tilfredse tilbage, modstanderen udligner ved koncentrationsskift, Lazio har ingen modreaktion, modstanderen begynder at tro på det, bum. Som omtalt andet steds på sitet, så er det alt for tidligt at begynde at tale om en krise, men når der er så stærke tendenser til at nederlagene kommer systematisk, så er grund til bekymring. Og selvfølgelig hviler øjnene på Inzaghi, der allerede begyndte at komme i modvind sidste sæson, da slutspurten i Serie A kiksede. Her så vi nemlig lidt af de samme tendenser: at Lazio ikke præsterede mod lavtrangerede hold (skrækeksemplet er sensationsnederlaget på Olimpico til allerede nedrykket Chievo), samt faldt sammen i kampene på trods af glimtvis af gode kampe.
Rygterne går samtidigt allerede på at, hvis Lazio ikke formår at vinde over Parma og Inter, så sender Lotito Inzaghi og spillerne afsted på en ritiro (tvungen træningslejr).
Med Inter i ryggen på onsdag på San Siro havde det under normale omstændigheder været nærliggende at spare et par stamspillere, men efter de seneste to nederlag er alt lagt ind på sejr i morgen: det bliver altså stærkeste opstilling.
Og med en trup, hvor kun Lukaku ikke er i 100 % omdrejninger (Luiz Felipe er ovre sin småskade, der har holdt ham ude mod Spal og Cluj) kan Inzaghi ikke ønske sig et bedre udgangspunkt på den front.
Hvis der er én spiller Inzaghi skal sætte sin lid til i denne kamp er det topscoreren Immobile. Caicedo har ikke virket i topform under sæsonstarten, mens Correa atter viser at hans store svaghedstegn er hans ustabilitet, hvor hans topniveau og bundniveau simpelthen er for langt fra hinanden, og ofte slår til og fra i løbet af en kamp. Her er Immobile derimod sikkerheden selv - ja, han brænder også mange chancer, og han løber ofte i offside, men tilgengæld er han konstant farlig for en modstander. Til sidst har vi også brug for hans mål. Der er ikke hentet en erstatning for Immobile denne sommer, derfor er et stort ansvar endnu engang lagt på hans skuldre: han skal ikke alene kæmpe om topscorerrollen i sin egen klub, men også i hele Serie A. I hvert fald hvis målet er top 4.
Parma har haft en blandet sæsonstart, hvor de ellers drillede Juventus i sæsonåbneren, vandt ude over Udinese, men ellers har tabt til Cagliari på hjemmebane. Ligesom sidste uge er det derfor igen et Lazio hold, der står til en sejr hos alle bookmakere, men hvor Biancocelestis største modstander i øjeblikket er sig selv og sin evne til at holde koncentrationen og spillet i mere end blot 30-45 minutter.
Forventet opstilling: Strakosha; Luiz Felipe-Acerbi-Radu; Lazzari-Milinkovic Savic-Leiva-Luis Alberto-Lulic; Correa-Immobile
FORZA LAZIO
Tror det kommer an på om Inzaghi får truppen korrekt forberedt. Kommentatoren sagde igår at Lazio på en god dag kan slå alle hold i ligaen og det er jeg sådan set enig i, men nogen gange rammer man kun jo selvfølge kun ”en god dag” få gange på en sæson. Absolut alt skal gå op i en højere enhed for at slå et ubesejret Inter hold der lige har vundet derby, men tror godt vi kan give dem modstand hvis vi kan bevare attituden fra Parma-kampen. Hele bagkæden skal desuden ramme en af de gyldne dage hvor ingen nosser rund
t i det. Acerbi vs Lukaku bliver fedt!!!
Vigtig sejre, og glad for vi kan holde presset og ikke går ned i tempo som vi har gjort de sidste 2 kampe.
Inter på onsdag ser jeg som et nederlag. Inter er godt kørende, og tror ikke vi har et ben på jorden til den kamp. Men man kan jo håbe!
Forza Lazio!
Pligtsejr lige efter fodboldens ABC. Parmas første og eneste pres kom efter 87 minutter. Vi dominerer og har helt styr på det.
Luiz Felipe udmanøvrer Gervinho totalt, stor kamp af ham. Det samme gælder Luis Alberto, hold nu op hvor er han en fornøjelse.
Og så viser i dag også hvor vigtig Lazzari handlen er - Marusic er jo så farlig når han er frisk.
Omvendt bliver jeg sgu bekymret for Radu og Lulic på den lange bane på den venstre side. Synes igen i dag at de viser at ikke er i topform til sæsonstarten.
Tre vigtige point, der giver ro før en vanvittig svær kamp på onsdag mod Inter.
FORZA LAZIO!
Haha, den her sæson altså! Back on track. Hold kæft Luis Alberto var i hopla.
Marusic er overraskende valgt i stedet for Lazzari i startopstillingen.
Officiel opstilling:
Strakosha
Luiz Felipe-Acerbi-Radu
Marusic-SMS-Leiva-Luis Alberto-Lulic
Correa-Immobile