Det er svært ikke at tænke coronakrise og Serie A i sammen sætning uden at Lazio dukker op som noget af det første. For nu er det ikke længere gemt væk: Lazio er det hold, der er kommet værst ud af coronakrisen ift., hvordan de formmæsigt lå inden lockdown. Inden coronakrisen havde Lazio ikke tabt i 21 kampe og kun tabt to kampe i 26 runder, mens de var et sølle point efter Juventus på førstepladsen. Lazio har nu tabt hele tre ud af deres fem kampe efter lockdown og er hele syv point efter Juventus på førstepladsen.
Hvor manglende form var undskyldningen mod Atalanta og en kombination af skader og karantæner var det mod Milan er der intet, absolut intet, der legitimerer et nederlag til et mildest talt skrækkeligt kørende Lecce mandskab, der få uger inden kampen havde sin egen cheftræner til at sige: 'Jeg ved ikke, hvad mine spillere har lavet under lockdown, de er bare ikke i form'. Skuffelsen over kampen mod Lecce kan kun sammenlignes med resultatet i Crotone for to år siden, hvor Lazio kunne lukke kampen om Champions League med en sejr og sidste års nederlag til allerede nedrykkede Chievo på Stadio Olimpico. Det er altså tredje år i streg at Lazio formår at fucke op i en afgørende kamp mod et nedrykkerhold.
Hvor vanvittigt det end lyder, så betyder resultatet mod Lecce ikke det helt store i kampen om mesterskabet rent stillingsmæssigt. Juventus har nemlig valgt at indbyde til en ny omgang Scudettodyst med deres nederlag mod Milan. Hvor det inden nederlaget i Lecce havde betydet en ny tro på kampen om mesterskabet er det nu erstattet af en mismod, hvor man som Lazio fan kun kan ærge sig over ikke at udnytte den historiske mulighed, hvor Juventus bare ikke er ligeså stærke som de andre sæsoner. For lige nu har Lazio så mange problemer at indgangen til en hjemmekamp mod Sassuolo vitterligt er: kan Lazio hive tre point hjem?
Sassuolo går nemlig ind til denne kamp med fem kampe i streg uden nederlag, hvoraf de seneste tre er sejre. Iblandt disse fem ubesejrede opgør findes en imponerende 3-3 resultat mod Inter på San Siro, hvor de grønsorte formåede at komme tilbage to gange efter at være bagud. Sassuolo har nu klaret sig så flot at de reelt set har en mulighed for at spille sig i Europa næste sæson, da de kun er seks point efter Milan og otte point efter Napoli og Roma.
Det er derfor et sultent Sassuolo mandskab, der gæster Olimpico, som kun må undvære en enkelt spiller i Defrel, der blev skadet i sejren over Bologna forleden. Det betyder at træner De Zerbi stadig har kaptajn Berardi, Caputo og den evigt spændende Jeremie Boga til at lave rav i den offensivt, mens Peluso, Bourabia og Müldür kan fokusere på det defensive.
Lazio har selvfølgelig også et mål at sigte efter, og hvis det stod til Patric en ligeså sulten appetit for at opnå succes, men det virker omvendt til at Biancocelesti er ramt af en god omgang gummiben. Vi kan dog selvfølgelig ikke komme unden om skadessituationen, som ikke har ændret sig siden Lecce kampen: Lulic, Marusic, Correa og Raul Moro er alle ude, mens Leiva, Cataldi og Luiz Felipe alle stadig kæmper for at komme tilbage fra deres skadespauser, mens SMS, Jony og Lazzari alle kæmper med udmattelse. Det har også betydet at diverse Lazio hjemmesider og fanfora har råbt i kor: rotér nu din startopstilling, cheftræner Inzaghi! Giv nu et hvil til de åbenbart udmattede stjerner for at give chancen til nogle yngre, tændte spillere, der har alt at bevise.
Det er ingen hemmelighed at Inzaghi har en stålfast tro på at, hvis en opskrift virker, så er der intet der kan ændre det. Problemet lige nu er bare at vi ikke har været i denne post-lockdown situation før: formen kan ikke trylles frem ved at have de samme småskadet spillere på banen hver tredje dag. Noget tyder på at Inzaghi selv har indset dette. Efter nederlaget til Lecce, hvor Inzaghi gamblede og sendte Leiva, Lazzari, Jony, Luiz Felipe og SMS på banen på trods af at de ikke var i topform inden kampen, lader det til at vi får lidt flere reserver på banen mod Sassuolo.

Patric er selvfølgelig selvvalgt ude, da han har modtaget en fire dages karantæne, mens det ser ud til at Bastos får pladsen i forsvaret ved siden af Acerbi og Radu. Inzaghi vil ikke risikere Luiz Felipe på trods af at han er klar til spille dele af en kamp nu. Leiva og SMS ser heller ikke til at starte - igen vil Inzaghi ikke risikere to på trods af at de vil være klar til at starte. Istedet vil Cataldi og Parolo træde til. Og minsandten om ikke at vi kan se Lukaku med en sjælden startplads istedet for en Jony, der også døjer med træthed. Lazzari ser lige nu ikke ud til at få en velfortjent pause, men at så mange spillere får et hvil fra start er nye takter fra Inzaghi, og kan betyde nye tendenser til de sidste syv kampe af denne sæson. En lille teori kan selvfølgelig også være at Inzaghi tager kamptidspunktet med som et område, han kigger mod med meget respekt: kampen skal nemlig spilles så tidligt som 17:15 i Rom. Jeg ved ikke, hvor mange der har har været i Rom om sommeren, men det kan blive rigtig varmt. I morgen er det sat til at være 31 grader kl. 17:00. Uanset begrundelsen så ser det mere og mere ud til at reserverne får noget at skulle have sagt om, hvorvidt Lazio kommer tilbage på sporet til den resterende del af sæsonen.
Forventet startopstilling ifølge lalaziosiamonoi:
3-5-2. Strakosha; Bastos-Acerbi-Radu; Lazzari-Cataldi-Parolo-Luis Alberto-Lukaku; Caicedo-Immobile
Lazio er nu det hold med det største fald i gennemsnitlige point pr. kamp fra før og efter lockdown. Hvis ikke dette skal blive en rigtig grim ende på en ellers smuk sæson skal der hives noget ekstra op i morgen.
DAJE LAZIO!
Skandaløst, jeg er endnu engang chokeret, vores indsats er pinlig og Inzaghis mangel på taktisk forståelse eller fantasi bliver i den grad udstillet. Lazios Ferguson og en 10 årig kontrakt blev der snakket om i starten af året. Hvis disse resultater og denne indsats var kommet uden en corona krise havde vi vel snakket om et evt træner skifte. Det virker som om vi er det eneste hold der har været i lock down, vi er vel pt det dårligste hold i Serie A. Det er et melt down fuldstændig uden sammenligning. Jeg ville hellere tabe med 3,4 eller 5 mål og spille med Primavera spillerne end at se det som vi så idag, hvis spillerne er skadet eller i så dårlig form som det ser ud til, så skal de ikke spille. Luis Alberto scorer godt nok idag, men ellers er han vel banens dårligste. Hvis det er træthed, så skal han bare ikke spille. Forstår virkelig ikke Inzaghi i disse situationer og det er efter min mening mangel på respekt, både over for reserverne som ikke for spilletid men sgu da også over for de spillere som er så udmattet de næsten ikke kan stå.
Vi mangler vel 1-2 sejre for at sikre 4 pladsen og chl, Udinese på onsdag (lige inden juve kampen), Cagliari (torsdagen efter juve kampen) og Brescia i anden sidste runde (28/7) er vores bedste chancer for point. Resten virker på dette tidspunkt urealiske at få point i. Hvis juve vinder i aften og dermed sikre sig mesterskabet (tæt på ihvertfald) så kunne det vel tænkes at det var der spillerne skulle spares. En sørgelig tankegang når man tænker på hvor vi var for for lidt over 3 uger siden.