Drømmen lever, og det vil den gøre i et par runder endnu. Så længe det stadig er matematisk muligt, er der ingen grund til at sige sætningen: vi vinder ikke Scudettoen denne sæson. Det er bare så pokkers svært ikke at sige den sætning. For hvis man siger det modsatte: Lazio vinder Scudettoen i sæson 19/20, så vil man uden tvivl blive skuet lidt skævt til.
Det er måske også ok, for det kan være at vi reelt må indse at vi har indfriet og at vi stadig lever i drømmen: vi har slået Juventus to gange denne sæson, vi har vundet to titler inden for de seneste 14 måneder, vi ligger med en historisk stor afstand ned til Roma og med indgangen til runde 31 kan vi stadig sige sætningen: vi led godt nok et knæk mod Milan, men alt kan ske i fodbold, og vi har altså stadig chancen for at vinde det italienske mesterskab. Jeg kan ikke huske, hvor mange gange
jeg har ønsket at stå i netop denne situation igen efter Cragnotti æraen, og jeg er stolt af spillerne og trænerne, der har knoklet for at nå hertil. Ligeså meget jeg inderligt ønsker det mesterskab, ligeså meget er jeg ikke blind for at Inzaghi bare ikke har en trup, der er bred nok til at kunne spille kampe hver tredje dag.
Vi skal selvfølgelig ikke skrive nogen konklusion på sæsonen endnu, men jeg må indrømme at det er aldeles svært for mig at se os indhente Juventus nu. Vi har en trup, der er udfordret til det yderste, spillerne vidste ikke en fremgang i form mod Milan, og vi får skader tikkende ind ligeså hurtigt Big Macs bliver langet over disken en fredag nat ved Nørreport. Med den erkendelse kan det også blive en force for Inzaghi og sine tropper de resterende otte kampe i Serie A. Presset er måske blevet taget lidt af alles skuldre, og der bliver dels muligvis ikke gamblet så meget med spillernes helbred, og der bliver heller ikke stresset så meget op til kampen.
Det er også den mest ideelle modstander Lazio skal møde efter en svær kamp mod Milan, da Lazio gæster Lecce, der har haft en katastrofal genstart på sæsonen efter coronakrisen. 1-4 mod Milan, 0-4 mod Juventus, 1-2 mod Samdporia og senest 2-4 mod Sassuolo. Og lad os lige nævne resultatet inden coronakrisen: 2-7 mod Atalanta. Altså fem nederlag med en målscorer på 5-21. Lazio SKAL rejse sig i morgen aften. Hvis ikke Biancocelesti gør det kan vi måske omvendt begynde at skrive en konklusion eller to på denne sæson..
Lazio går ind til kampen med både positive og negative historier fra skadesfronten. Vi starter med det negative: Joaquin Correa pådrog sig en knæskade mod Milan og er ude de kommende 2-3 uger. Vi har tidligere oplevet en Correa spille efter en skade, og det er ikke kønt. Correa er kun god når han er i form, og derfor er hans sæson så godt som overstået. Derudover fik Lazzari ikke den velfortjente hvil han allerede skreg efter inden Milan kampen. Nu ved vi at han besidder en dieselmotor uden lige, men selv Lazzari må have en grænse: han trænger til en pause efter Marusic har måtte kaste håndklædet i ringen denne sæson.
Omvendt er der for en gangs skyld en del positive nyheder: SMS udgik med, hvad der lignede en skade, men som siden har vidst sig bare har været udmattelse. Han er derfor klar igen. Leiva har også responderet fint efter Milan kampen og er klar igen mod Lecce. Det samme gælder Radu, der ligeledes blev udskiftet træt i lørdags. Derudover er Adekanye tilbage og vil kandidere til en del minutter i de kommende kampe med Correa ude. Og så den helt store nyhed: Luiz Felipe er tilbage i truppen, han bliver udtaget mod Lecce, og vil være i spil til nogle minutter i morgen og til at starte på lørdag mod Sassuolo. Altsammen en hulens masse gode nyheder ovenpå et par trælse dage.
For at toppe det hele er Immobile og Caicedo tilbage på banen efter de måtte sidde på tribunen med karantæne mod Milan. Har de mon fået hvilet sig godt nok og blevet motiveret til at yde en kæmpe indsats i morgen?
Forventet startopstilling:
Strakosha; Patric-Acerbi-Radu; Lazzari/D. Anderson-SMS-Leiva-Luis Alberto-Jony; Caicedo-Immobile.
Vi får altså en del flere spillere tilbage fra skader og karantæner og det værste pres er væk fra Lazios skuldre efter det ser ud til at mesterskabsræset er kørt. Er det nok til tre point i morgen aften mod Lecce?
FORZA LAZIO!
Med Milan sejr er der stadig håb, men når man ser på vores spil er det håbløst.
Jeg så gerne at Bastos, Vavro, Armini, Falbo og Adekanye fik mere spilletid så vi kan vurdere om de er gode nok til at indgå i rotation næste år.
Mindre pres og lad os bare spille de næste 2 kampe