Så er vi her igen. Optakten til Milan-Lazio i Serie A skal skrives. Skabelonen er nem, den kan genbruges hvert år: Lazio har ikke vundet dette opgør siden 1989, Milan er i øjeblikket ikke, hvad de har været, Lazio har gang i en fornuftig stime, finde en masse gode eksempler på det lige akkurat er i år, at forbandelsen bliver brudt, en forventet startopstilling, bum. Så er den optakt skrevet. Og hvorfor er det lige at skabelonen kan genbruges? Ja, for Lazio har jo aldrig formået at slå Milan i dette opgør, ligegyldigt hvor optimistisk vi ser på det. Sidst Lazio vandt dette opgør var Di Canio 21 år, Maldini scorede selvmål, internettet eksisterede ikke, muren var ikke væltet i Berlin, Schlüter var dansk statsminister og jeg var ikke født.
Inzaghi har egentligt haft et fint tag på San Siro - han har slået Inter på denne bane to gange i Serie A, og vi skal ikke længere tilbage end 24. april i år, hvor Lazio rent faktisk vandt over Milan på San Siro - det var bare i Coppa Italia.
Derfor KAN Lazio godt gøre det. Så hvorfor er det at Milan igen og igen formår at hente point mod Lazio? Og hvorfor er det at det lige netop ofte er kampen mod Lazio, der får dem kickstartet til at deres sæson bliver påbegyndt? Uden at dykke for meget ned i de tidligere opgør, men i stedet kigge på morgendagens kamp, så kan det simple og nemme svar være følgende: Lazio er lige netop den størrelse modstander, der ikke er skræmmende nok til at Milanspillerne skal gå og frygte en lussing, men samtidigt er Lazio heller ikke en dårlig nok modstander til at man skal undervurdere dem. Sagt med andre ord: Lazio er den perfekte modstander for Milan til at genstarte en sæson på. Og i år er ingen undtagelse.
På trods af at Gattuso ikke er en drømmetræner, så var det alligevel en kende overraskende at ledelsen ikke valgte at fortsætte med den tidligere midtbanegladiator, da han trods alt hev nogle imponerende resultater hjem ud af en trup, der ikke just har skreget på stjerner i hans tid som Milantræner. At opgaven så ovenikøbet blev overdraget til Marco Giampaolo, skreg det endnu mere til himlen at ledelsen ikke har kunne lokke de største trænernavne til Milanello. At den tidligere Sampdoria-træner ikke overlevede mere end syv Serie A runder overrasker dermed heller ikke mange. Afløseren er nu Stefano Pioli, som er en garvet Serie A træner, der også har haft sin succes hos Lazio. Og hvad excellerer Pioli i? At få ustabile hold til at spille stabilt og lige akkurat holde skruen i vandet, for derefter at forsvinde, hvor en ny træner kan tage over og bygge videre. Vi har set det mest tydeligt i Lazio og Inter, og i mindre grad i Bologna og Fiorentina. At Pioli er ny Milan træner, viser måske mere, hvor åndsvagt det var at opgive Gattuso, men lad den diskussion lægge til en anden tid.
Med en midlertidig løst trænersituation er det nu resultaterne, der skal på bordet. Pioli har stået i spidsen for holdet mod Lecce, Roma og Spal, der har givet fire point af sig. Nej, det er ikke godkendt, og spillet har ikke hængt sammen, som en velsmurt maskine. Viljen har dog været der, og specielt præstationen i Rom viste at holdet gerne vil spille op med de bedste og give det et forsøg. Hvilken type kamp har Milan derfor brug for lige nu ovenpå deres sejr over Spal? Jep, en kamp, hvor de kan vise at de er ovre krisen, og at de er i stand til at vinde over et stærkt mandskab på San Siro. Her passer Lazio, som beskrevet tidligere, perfekt ind i den kategori. Værsgo, med den forklaring, så kan vi godt pakke fyrværkeriet væk, og gemme dem til næste sæson, hvor der er en ny chance.
Men. Hvis vi nu alligevel skal forsøge at skabe lidt håb og optimisme om at vi ikke går ind i de tredje årti i træk uden en sejr på San Siro over Milan i Serie A, så er der heldigvis gode argumenter for det.
Som beskrevet i en tidligere optakt, så er formlen til sejr i et tætpakket kampprogram, som vi er midt i lige nu, kontinuitet og en trup, der kan supplere hinanden og kender hinandens spilmønstre. Sejren over Torino cementeret det uden at det kan negligeres: Lazio er i storform. At Cataldi, Patric og Marusic kan gå direkte ind i startopstillingen og spille som om de er regulære startere, så har vi fat i noget af det helt rigtige. Når vi ovenikøbet har en Immobile i målhumør, som vi allerbedst kan lide det, så kan vi ikke komme udenom at søndag kan være dagen, hvor vi hiver de tre point hjem.
Inzaghi har endda endnu engang en skades - og karantænefri trup at vælge ud fra. Det betyder at vi højst sandsynligt atter engang vil se et skift i start 11'eren. De oplagte er at Lazzari vender tilbage på højrewingback, Leiva tilbage på den centrale plads på midtbanen og Correa op ved siden af Immobile. I forsvaret vil vi højst sandsynligt se Radu på bænken, da han ikke har spillet tre kampe på en uge denne sæson, mens Luiz Felipe kan skubbe en ellers velspillende Patric ud på bænken. Alt er endnu åben, og det kommer i sidste ende an på om Inzaghi vælger at stille sig defensivt og satse på kontraangreb - hvor Luiz Felipe og Bastos er favoritter, eller om Inzaghi forventer at være mere offensivt orienteret - hvor Patric og Vavro lige pludselig kan være med igen, da Acerbi så vil rykke ud på venstreside af forsvaret.
Forventet startopstilling: Strakosha; Luiz Felipe-Acerbi-Bastos; Lazzari-SMS-Leiva-Luis Alberto-Lulic; Correa-Immobile
Så skal vi til sidst huske på at Immobile har mulighed for at skrive sig ind som den kun sjette spiller i Lazios historie til at score 100 mål for Lazio. En bedrift vi ikke har oplevet siden Rocchi i 2011 opnåede samme præstation.
FORZA LAZIO!
Synes en stor del af denne sejre må siges at være Milans dårlige spil og latterlige attitude. Vi kunne sagtens havde været bedre, men vi får det alligevel til at fungere. Resultatet siger dog mere om, hvor Milan er, end om hvor vi er...
Åh det er skønt. Immobile med 100 mål, sejr på San Siro og tredje sejr i streg.
Storform!!
Hvor er det smukt! Har været Lazio fan siden 94 endelig har vi brudt forbandelsen!
HOLD KÆFT HVOR ER DET FEDT! FUCK MILAN!
JSSSSSDFSDGDAGFAAAAAAAAAAAAAA!!!!!!!!
Jaaa!! Forbandelsen er brudt! Apo, jeg må næsten få ekstra point for tip ligaen! ;)
Luis Alberto spiller 1 minut som trequartista og han laver assist 😅🔵⚪️
Det bedste lige nu er at Cataldis indskiftning for en angriber er perfekt til at fastholde føringen. Men fuck. Nu skal vi ikke ødelægge det her for os.
Jaaaaa! Kæft et smukt kontra som vi udnytter!! Kom nu Lazio, lad og nu holde den her sejre!!
Sæt nu Lukaku eller Jony ind på den venstre side, så vi kan se nogle offensive løb over for en træt Calabria
Immobile løber rundt med en småskade, rygter går på Caicedo fra starten af anden halvleg i stedet for ham.
Nogle af de ting Luis Alberto laver indimellem.. det er ren Michael Laudrup! Han kunne have lavet 2x årets assist i den her halvleg hvis det ikke var for en overligger og en uskarp Correa
Vi brænder alt for mange chancer. på trods af højt Milan pres synes jeg vi gør det godt, vi kommer fint frem ad banen. Første 15 minutter var ringe.
Bastos har haft en tam første halvleg, og hjælper ikke med det klodsede selvmål, hvor han ikke har styr på Piatek heller.
Lazzari har en kanon kamp igen.
Castillejo har været deres bedste spiller, heldigt for os at han er skadet. Rebic er dog en super stærk spiller.
Forhlevde så får de sådan et latterligt mål....
Kom nu Lazio lad os nu bryde den forbandelse!
Forza Lazio!
#100 IMMOBILE!!!!
Jaaaaaaa! Ciro! lækker assit og flot sat ind! Er det mål nummer 100??
Alt for nervøs start + vi lader os stresse monster meget af Milans høje pres.
Suso er blevet skadet i træningen op til kampen, det samme med Musacchio. Godt nok har Suso ikke været på toppen denne sæson, men han er trods alt en af deres mest kreative spillere Milan har. Stort tab for dem. Musacchio har jeg ikke været så imponeret af, så ved ikke, hvor meget det vil påvirke dem at han ikke er med.
Hos Lazio er det kun Proto, der er ude med skade.
30 år.. Så får de fandme heller ikke mere! I morgen stopper det.
Nu synes jeg ikke selv jeg er den mest overtroende person, men lige siden vi har startet vores tip liga, har jeg altid (som jeg husker det) sat Lazio til at vinde når vi spiller i mod Milan på udebane.
Det har jeg valgt ikke at gøre denne gang, i håb om at Lazio vil vinde. At det vil koste mig point i tip ligaen, er det hele værd hvis bare Lazio kan få 3 point og ødelægge forbandelsen.
Forza Lazio!