Lazio har gennemlevet den bedste periode i deres 120-årige historie, hvad angår sejre i træk og opnået point på dette tidspunkt af sæsonen. 11 sejre i træk har Roms første klub formået at indhente. Al denne virak og optimisme vil for en stund blive glemt i løbet af 90 minutter på søndag. For her gælder kun én ting: muligheden for atter engang at kunne have håneretten i Rom og løbe med titlen som Roms bedste fodboldklub. Det er Derby della Capitale, sæsonens største kamp, og atter engang en kamp, der kan blive sæsonafgørende.
Det vil ikke være første gang at den formstærke af de to klubber møder op og undervurderer modstanderen og taber kampen. Det handler om ydmyghed, at være cool og ikke blive grebet af den helt specielle stemning, der er i byen, blandt fans i hverdagen og på stadion på dagen.
Når det kommer til formen kan vi ikke komme udenom at Lazio går stærkest ind til kampen - også selvom de i tirsdags tabte til Napoli i Coppa Italia. Biancocelesti spillede en ganske udemærket kamp, og marginalerne var ikke med. Godt nok har Roma tabt tre ud af deres seneste fire kampe, men inden da havde Roma ikke tabt i syv kampe i streg. Det betyder også at Roma længe har ligget i omegnen af top 4, og de har derfor ikke helt sluppet Lazio i tabellen, selvom hullet mellem de to klubber naturligvis øges med Lazios vanvidsstime af sejre.
Roma går ind til kampen med en stor overskrift: skadeskrise. På papiret en positiv nyhed for Lazio, hvis ikke det var fordi Roma faktisk har været igennem en skadeskrise hele sæsonen. På imponerende vis har rivalerne faktisk formået at hente sejre ind med en utrolig smal trup. Dog virker skadeskrisen nu til at være på sit ypperste: først blev Zaniolo - Romas store talent, der har været i vælten efter at have været i konfrontation med Lazio fans på sociale medier (lærer de det seriøst aldrig?!) alvorligt skadet med en korsbåndsskade og i går måtte Diawara, dieselmotoren på midtbanen, udgå med en skadet menisk. De bliver tilføjet en skadesliste, der også tæller Mkhitaryan, Pastore, Zappacosta, Perotti og Mirante, mens Fazio og Cristante blot lige er vendt tilbage fra skader og derfor ikke er i form, men er i spil til at starte inde på søndag.
Det får Lazios skadeskrise til at blegne ved siden af - og heldigvis for det - for det har været formlen bag denne sæson: en stamme af spillere, der kender hinanden og spiller sammen hver uge. Correa har været savnet på det seneste, men uden ham formåede Lazio at smadre Sampdoria med 5-1 sidste uge. Correa er nu vendt tilbage, argentineren fik 30 minutter mod Napoli, og trænede i dag fuldt med. Om han starter inde er stadig et åbent spørgsmål. Derudover har der været tvivl om Luis Alberto, da han ikke blev udtaget mod Napoli i Coppa Italia, men han trænede ligeledes med i dag og derfor er alle mand klar til søndagens Derby della Capitale.
Hvad kan derfor gå galt? Lazio vinder og vinder i Serie A, mens Roma har tabt tre ud af de seneste fire kampe og befinder sig i en vanvittig skadessituation, mens Lazio potentielt set kan stille op med allerstærkeste opstilling - hvis der selvfølgelig ikke opstår en skade på træningsbanen frem til søndag.
I bund og grund er den farligste situation at Lazio er bange for at påtage sig favoritrollen på sig til denne kamp. De har flot gjort det i løbet af de seneste måneder, men det er simpelthen noget andet til et Derby. Derfor hviler der et enormt ansvar på Simone Inzaghis skuldre på søndag. Han skal hive en ny kanin op af hatten, på præcis samme måde han gjorde det mod Milan på San Siro, som han gjorde det to gange mod Juventus i december, og som han senest gjorde det mod Napoli i Serie A. Vi har brug for at Inzaghi igen viser at han er det største trænertalent og formår at vinde de allersværeste kampe.
Til at støtte sig op af har Inzaghi erfarne Radu og Lulic der hver især har spillet hhv. 18 og 16 Derby, og derfor ved, hvad der skal til. I deres unge dage var de begge måske lidt for følelsesbetonede til at læne sig op af i disse kampe, men med alderen er de blevet mere erfarne og mindre, ja, sindssyge. Specielt Radu har nogle vilde slåskampe at hive på bordet til familiekomsammerne fra diverse Derby. Det er dog ikke nødvendigt længere, da Radu har et kæmpe ansvar for at holde styr på sine yngre kollegaer i Strakosha, Luiz Felipe, SMS og Correa, der alle kan blive provokeret til præcis sådan en kamp her.
Et Derby er et Derby, det handler om grintà og viljen til at give den lige det ekstra for sine fans og sin klub. På søndag er vi der igen.
FORZA LAZIO!
Sikke dog en FANTASTISK START!
Begge vores angribere med mål!
CiroGooool & CaicedoGooooool!
FANTASTISK!
De sociale medier er selvfølgelig fyldt med satire ovenpå Pau Lopez’ drop. Jeg har taget nogle screenshots:
Ret grinern efterspil på hele tifokampen. Vi kan godt blive enige om at Lazio selvfølgelig vandt duellen - atter engang - med Michelangelo tifoen. Lagde I også mærke til at det faktisk var den anden tifo på aftenen? Nogle minutter inden lavede Curva Nord nemlig en tifo, som blev illustreret ved lys. Det var en god idé, men det faldt måske lidt til jorden, da det ikke virkede særlig storslået.
Og her kommer den sjove del af historien: Lazios fans havde med vilje lavet denne første lidt akavet tifo og lækket historien til Romas fans. Alt imens at de gik og forberedte den vanvittige tifo med Michelangelos hænder. Så da Curva Sud kom med deres latterlige og kedelige tifo, troede de faktisk at de havde vundet kampen om tifoen. De var endda så selvsikre, at de havde et banner, hvor der stod noget ala: "Et spil af lys?? Prøv at se, hvem det er I siger det til." Med et forsøg på at sige - prøv at se, at I ikke kan overgå vores tifo.
Få sekunder efter kom den store Lazio tifo, og alt var afgjort.
Efter kampen havde Lazios fans et svar klar på banneret: I troede I havde regnet os ud. Men som altid er I for langsomme."
Det her er Derby!
Okay, ja tror du har ret.
Inzaghi forklarer at han tog Luis Alberto ud, da han frygtede at spanieren ikke ville holde de sidte 20 minutter efter at han kun trænede to gange denne uge.
Hm, jeg tror altså ikke helt på den. Tror Inzaghi tog ham ud, fordi han ville sikre sig det ene point og være mere defensivt indstillet på midtbanen.
Derudover siger Inzaghi at han forventede mere af sine spillere, men at man skal huske at rose sin modstander, når de spiller en god kamp.
Fuldstændig rædsom kamp. Vi faldt helt ned i det der ultra passive amatør gear vi også ramte i (serie a-) kampen mod Napoli.
Lulic spillede på et niveau hvor han kunne få revet sin kontrakt midt over nede i omklædningen efter kampen. Nøj hvor er han bare ringe.
Vil gerne høre en kommentar fra Inzaghi for den der LA udskiftning. Nå det så er sagt synes jeg det er dybt uprofessionelt at skabe sig på den måde som LA gjorde. Han sætter sig selv over holdet. Idiot.
Jeg begriber ikke at vi på intet tidspunkt spiller bolden op i højre side. Vi trak uafbrudt spillet over mod venstre hvor alt gik galt. Der var altså masser af plads hos Lazzari men han fik simpelthen bare ikke stikningerne som mod Sampdoria.
Vi skal være SÅ glade for 1 point i aften.
Bemærk at Roma kom med 4 afgørende friske spillere som ikke spillede mod Juve i midtugen. Selvom nogen mener det kan man IKKE spille med de samme spillere flere gange på samme uge. Derfor var en klar fejl at stille med de stærkeste mod Napoli.
Vi kan ikke beklage os i dag. Vi var flere der forudsage det da vi så startopstillingen mod Napoli. Og vi vidste at det kom at koste os muligheden for derbysejren.
Wow, hvor er jeg dybt skuffet. Inzaghi bliver fuldstændig udmanøvreret og svarer på intet tidspunkt igen. Hvor var det tamt. Det var ét stort nervevrag. Det er sådan en præstation jeg frygter, når jeg skriver at vi ikke kan klare at være favoritter - specielt i kampe, hvor vi plejer at være under dogs.
Vanvittigt at vi hiver et point hjem i dag, som i sidste ende er langt mere værd for os end for Roma. Det er det eneste positive at tage med i dag. Første gang siden 2012/13 sæsonen at vi ender en sæson uden at tabe et Derby.
Forhåbentligt et wake-up call til de kommende kampe, og dejligt med en uges pause for at spillerne får samlet sig igen.
Jeg tror, at det eneste sted, at vi er ovenpå er hos Lazzari... Hvis vi overhovedet gjorde det der.
Vi er komplet domineret, der kommer intet til Immobile og Correa at arbejde med. Vi bliver simpelthen lukket ned af en bedre spillende modstander med en bedre taktisk tilgang.
Vi skal virkeligt være glade for vores point!
Luiz Felipe ligner et kommende rødt, men Luis Alberto skal blive på banen. Vi mister alt offensivt, da han bliver taget ud. Og så skal Jony ind, ikke Parolo...
HVIS...
Vi gik efter sejren.
Det kan faktisk være helt rigtigt læst af Inzaghi, at vi bare skulle have et point. For vi havde reelt intet i den kamp.
Tror bare, at vi skal være glade for pointet.
Smalling spiller en helt vild kamp... Intet kommer forbi ham. Han er som en Acerbi i den anden ende.
Vi kan vidst kun være tilfreds med en 1-1, sådan som Lazio spillet.
Forza Lazio!
Ringe er på begrænsen til udendrivelse. Vi virker slet ikke klar og Roma spiller bare bedre.
Jeg sindssyg skuffet
Vores Venstre side med Radu og Lulic er ikke god nok. Mener vi skal beholde Correa inde. Vi har brug for hans fart. Luis Alberto virker ikke klar. Så hellere ham skiftet ud.
Enig med at få Caicedo ind! vi er kommet lidt mere med efter vores mål, men ja der skal til at ske noget hvis vi skal overleve denne kamp.
Hold nu op, hvor spiller vi ringe. Kan slet ikke få det til at fungere og vi får slet ikke spillet os ud af Romas høje pres. Forhåbentligt spiller Roma sig trætte i taktikken og vi kommer tilbage i slutningen af kampen. Sæt Caicedo ind for Correa, det er blevet en alt for fysisk kamp til at Correa kan komme igennem.
Daje Lazio!!
Jaaaaaaa!!!! Så gør riomma merda det fucking samme haha!!
Kom så Lazio!
3 kamp i træk hvor Strakosha laver kæmpefejl. Denne gang kostede det dyrt. Vi virker allerede trætte. At spille med de samme spillere som mod Napoli kommer helt som ventet til at koste derbyet.
Lort...Det vi også et spørgsmål om tid sådan som de presser os...Dårligt målmands spil...
Kom nu Lazio!
På trods af massere af skader hos Roma, så er det tæt på stærkeste opstilling for dem.
Ingen overraskelser hos Lazio. Bedste top 11.
Og endnu engang vinder vi tifoen. FORZA LAZIO!
Forza Lazio carica!!!!!!!! 1-2 Lazio er et godt bud Ja.
Fuck hvor fedt, at der er udsolgt. Det noget tid siden jeg hukser et derby hvor der var udsolgt?
Dejligt vi stiller med vores start 11'er, bliver en fed kamp.
Tror på 1-2 sejre til Lazio!
Forza Lazio! as riomma merda!