Så er vi her. Serie A starter op igen. En lang sommerpause er ovre, transfermøllen har kørt og kørt og er snart overstået og Strive abonnementet er fornyet til en ny sæson.
Hvor står Lazio? Hvor står konkurrenterne? Hvad betyder den første kamp på sæsonen egentligt når det kommer til stykket? Masser af spørgsmål og lige nu gælder det kun én ting: ikke at falde igennem en uge inden Derby. For ja, historiens tidligste Derby ligger kun en uge efter sæsonåbneren og er allerede begyndt at stjæle alle overskrifter allerede inden sæsonen er begyndt. Lulic, SMS og Lazzari har allerede været i fare for at misse Derbyet, og nårh ja, sæsonåbneren mod Sampdoria.
Det giver en ekstra dimension til Serie A starten, som er ganske unik og kan have voldsom indflydelse på søndagens kamp mod Sampdoria.
En situation der kun kan gavne Sampdoria, der endda startede sin sæson sidste uge i Coppa Italia mod Crotone. Ganske vist brillerede Sampdoria ikke, Crotone var faktisk holdet, der første gang kom foran, men det bankede lige det værste rust af holdet, der ikke bare skal starte op på ny, men som skal tilpasse sig deres nye træner Eusebio Di Francesco efter Marco Giampaolo er ansat som ny Milan træner.
Udover ny træner så har Sampdoria også været aktive på transfermarkedet, hvor den største handel er salget af danske Joachim Anderson til Lyon, mens de også har måtte vinke farvel til stærke Denis Praet. Derudover er unge Emil Audero blevet rykket op som førstemand mellem stængerne, mens Rafael har skiftet på en fri transfer til Reading. Tilgengæld er altid farlige Quagliarella stadig at finde i truppen sammen med Edgar Barreto.
Det er derfor et på papiret ikke meget stærkere hold Sampdoria har at gøre med i denne sæson sammenlignet med sidste sæson, og det er heller ikke bookmakernes favorit til at ende i en top 6 position.
Her vil Lazio jo meget gerne være med endnu engang. Godt nok glippede det sidste sæson med en noget skuffende 8. plads, men sæsonen blev alligevel reddet med en velfortjent Coppa Italia sejr, efter en 2-0 sejr i finalen over sidste års hipsterklub Atalanta.
Ligesom Sampdoria har Lazio dog ikke for alvor været på transfermarkedet for at styrke sin startopstilling. Manuel Lazzari er hentet til at styrke højre wingback, mens Vavro og Jony forventes at gøre nogle fine indtryk på deres respektive positioner, men nogle kvalitetsspillere har holdet trods alt ikke hentet.
Det bunder nok i en fortsat tro på at 'det vi har er faktisk godt nok' mentalitet i spillere som Strakosha, Acerbi, Leiva, Lulic, Parolo, SMS, Luis Alberto og Immobile. Og så er der den helt store joker: Joaquin Correa.
Der skulle lige gå et halvt års tid, men så var den der: Correa er Lazios nye stjernespiller og kan måske allerede denne sæson overgå selveste Immobile i popularitet med hans konstante driblinger, udfordringer og flere og flere afgørende mål. Det var Correa, der sendte os i Coppa Italia finalen og det var samme Correa, der lukkede og slukkede ballet med en fræk afslutning i overtiden og cementerede sejren.
Denne sommer har Correa kun fortsat den tendens med en masse joga bonita i flere af testkampene, hvilket lover utroligt spændende til den kommende sæson. Det er ofte hørt at en spiller skal bruge en enkelt sæson i Serie A før man slår igennem, så hvad kan vi ikke vente af Correa?
Correa og Immobile virker selvskrevne til at starte på søndag, da Caicedo er skadet mens Adekanye og André Anderson nok lige skal bruge lidt mere tid før de bliver kastet for løverne fra første minut.
Hvor der er noget mere tvivl gælder tre spillere: Lulic, SMS og Lazzari har alle døjet med skader de seneste uger. Lulic blev skadet mod Paderborn i starten af august, SMS i en træningskamp mod Al-Shabab og Lazzari brækkede hånden så sent som i søndags. På mirakuløs vis kan det ende med at alle tre kan blive klar til på søndag. Lazzaris operation gik så godt at han allerede er tilbage på træningsbanen, og det er derfor nu kun hvis lægerne og ham selv ikke giver grønt lys til at spille, der holder ham fra sin Lazio debut på søndag. SMS har også trænet med denne uge, og forventes at være klar fra start, mens det er mere tvivlsomt med Lulic. Dog er hans træning påbegyndt igen, han har bare været ude i længere tid.
Der er stadig et par dage tilbage til at få styr på det hele, men en forsigtig startopstilling lyder på følgende: Strakosha; Vavro-Acerbi-Radu; Lazzari (Patric) - SMS (Parolo) - Leiva - Luis Alberto - Lulic (Jony); Correa-Immobile.
Som skrevet tidligere så er der altså et Derby om en uge, og det betyder oftest at spillere enten bliver sparet eller ikke får spilletid grundet fare for karantæne, men det bør vi ikke se her, da det kun gælder om én ting nu: kamptræning. Derfor bør de allerstærkeste spille på søndag, og det skal virkelig gøre ondt på Lazzari, hvis ikke han spiller alle 90 minutter på søndag.
Og så for lige at vende tilbage til den oprindelige pointe. Derby så tidligt på sæsonen kan blive en kæmpe fordel for Sampdoria. Det kan betyde at Inzaghis tropper pakker sig og spiller defensivt. Jeg vil ikke give favoritværdigheden til holdet fra Genoa, der er vores trup trods alt overlegen på mere eller mindre alle pladser, men jeg vil ikke blive overrasket over en kedelig 0-0 eller 1-1.
Fedest er det dog at Lazio starter sæsonen igen på søndag!
Deres midterforsvar sejlede helt vildt. Ser store muligheder for Ciro og Correa i Derbyet.
Havde ikke i min vådeste drøm set denne start på sæsonen. Meget imponerende hele vejen rundt!
Fedt, fedt, fedt. Ser ud til alle vores nøglespillere er klar fra start. Ciro, SMS, Correa, Alberto. Lidt ærgerligt med Acerbi.
CIIIIIIRRRROOOOOOOOO
HVAD ER DET FOR EN ASSIST FRA SMS?!?!? Og den finish! Hold nu kæft en sæsonåbner!
JAAAAAAA!!! Hold kæft vi spiller godt fodbold!!!
Jaaaaa!! flot kontra vi får lavet!
SÅDAN!!!! Hold nu kæft hvor er jeg overrasket over, hvor sindssygt tændte og klar vi er!
Er du gal en et-to'er SMS og Strakosha lavede der! Læææææækkert
Fuck vi er klar på omstillingen. Men fuck hvor er Audero god! Og han er kun 22?!!
Enig! Helt helt fin halvlag. Hold kæft hvor er det et frækt mål mand, haha. Lulic og Ciro får hele Sampdorias bagkæde til at ligne kegler.
Jeg ved godt at jeg er en af dem, der giver Lulic længst snor her på forum, men se også lige hans assist til Immobile. Det er fanme i orden!
Synes vi har spillet en rigtig god første halvleg, og også scoret en kasse hvilket er godt!
Samp er ved at komme lidt mere med og har også fået skabt nogle chance. Det skal vi ikke give dem plads til, og vi skal forsætte med at holde presset.
Forza Lazio!
Jaaaaaaaa!!! Ciroo!!!
Super tilfreds med de første 20 minutter. Tre store chancer, super. Nu skal vi bare have den i kassen.
Forza Lazio!
Hvor jeg dog glæder mig til at se Lazio spille igen!
Apo, status på Levia ang derby hvad var den?
Jeg tror på en god start på sæsonens første kamp, og skyder kampen til at blive 0-2 til Lazio!
Forza Lazio!
Jonys transfer er ikke godkendt endnu i FIFA, og han er derfor ikke udtaget til aftenens kamp. Derudover meldes Lazzari til ok, mens Leiva ikke bliver klar til kampstart, men udtaget. Det samme er Caicedo.
Det er de seneste meldinger.
De seneste to træninger (i går aftes og her til formiddag) har vist at Leiva løber rundt med en lille småskade, mens Lazzari ikke har trænet ved fuld styrke. Derfor er det forventet at de begge starter på bænken.
Det bliver enten Parolo eller Cataldi, der i så fald vil overtage Leivas plad spå midtbanen, mens det er åbent mellem Marusic og Patric, der starter på højre wingback. Marusic har først påbegyndt træning i sidste uge efter han har været ude hele sommeren med en knæskade, så det vil være lige til øllet at han bliver klar. Det viser også, hvor lidt fysiske krav der er til en sæsonåbner. Den havde ikke gået et halvt år inde i sæsonen, hvor alle er i kamptræning.