Snap back to reality. Det var vel, hvad de fleste Laziali gennemgik søndag aften, da Lazio aldrig for alvor var tæt på at hive noget med hjem fra Milano samtidigt med at en enkel skade udstillede Lazios sårbarhed fra bænken. At der er så langt fra Radus til Hoedts niveau er ganske enkelt utroligt for et hold, der ønsker at kæmpe med om Champions League pladserne år ud og år ind.
Nu skal vi selvfølgelig også være fair. Det er nemt at sige at Lazios forsvar ikke begik fejl ved at Radu spillede - det vil vi aldrig vide - og Hoedt skal ikke alene tage skylden for Lazios ringe indsats i forsvaret. Dertil kan vi også lægge at Parolo bliver udmanøvreret af Lukaku, mens Marusic og Patric skal øve sig på offsidefælden. Det er blot slående at den ene skade kunne gøre samtlige Laziali bange og frygte det, der rent faktisk skete.
Det er dog ikke udelukkende forsvaret, der trænger til en opsang, for offensivt viste Lazio igen at være fuldkommen idéforladte over for hold, der står dybt og ikke angriber via deres wingbacks. Conte spillede med netop den tilgang, som Roma og Atalanta ikke gjorde. Stod tilbage i forsvaret med 5 mand, og fik dermed aldrig givet plads til Lazzari og Marusic. Det betød at Lazios midtbane måtte forsøge sig med halvforkølede langskud og indlæg. Hvordan Immobile og Correa skulle vinde hovedstødsdueller mod Skriniar, de Vrij og Bastoni er stadig et mysterie.
Nej, det var desværre hele holdet, der ikke løftede sig op til det niveau de viste for 12 måneder siden. Træerne vokser ikke ind i himlen, og Lazio skal tage arbejdshandskerne på og kæmpe for sin fjerdeplads i år i en tæt, tæt Serie A.
Til dette har vi heldigvis tilbagekomsten i startopstillingen til vores kaptajn, Senad Lulic, der på en billig baggrund får sæsondebut fra start. Lazzari er nemlig tvunget til at holde en spilledags karantæne efter han, ja, I læser rigtigt, kom med blasfemiske udråb i kampen mod Inter. Noget Buffon forresten også gjorde, men han slipper med en bøde. Juve be Juve, men det er en anden snak. Det betyder at Marusic ryger over på sin vante plads som højre wingback, mens Lulic og Fares kæmper om en startplads på venstre wingback. Og her vil det være en ret stor overraskelse, hvis ikke det bliver Derbyhelten fra 2013, der løber med stafetten. Det skulle kun være, hvis ikke han endnu er 100 %. Lazio har brug for at ride videre på den ellers flotte bølge af seks sejre inden Inter kampen, og her skal der en leder på banen.
En leder som der vil være behov for, da en anden af Lazios generaler, Stefan Radu, er ude efter han i løbet af ugen er blevet opereret for lyskebrok. I første omgang gik forlydningerne på at rumæneren kunne blive klar på rekordtid, men siden operationen er det begyndt at lyde anderledes: 2-3 ugers pause er nu på menuen.
Da Hoedt også er ude med karantæne, ja, så er det altså slap back to reality. Selvom Acerbi ofte vikarierer flot i den venstre del af midterforsvaret, så nytter det i det lange løb intet: der er ingen til at overtage hans plads på den centrale plads. For nårh ja, Luiz Felipe er jo også skadet. Inzaghi har altså i morgen kun Patric, Acerbi og Musacchio af sine vante spillere i forsvaret. Armini bliver også udtaget, men det virker ganske tydeligt at Inzaghi ikke vægter hans kvaliteter særlig højt, så mon ikke Parolo er eneste reelle alternativ på bænken til forsvaret.
Resten af truppen bør der ikke være den store diskussion om. Ganske vist venter Bayern München på tirsdag, men Lazio kan altså ikke risikere noget i Serie A nu. Coppa Italia blev ofret for Serie A, så nu må Inzaghi stille med stærkeste i begge turneringer. Der er behov for tre point og derfor forventer jeg følgende start 11:
Reina
Patric-Acerbi-Musacchio
Marusic-SMS-Leiva-Luis Alberto-Lulic(Fares)
Correa-Immobile
Sampdoria får ikke den store plads i denne optakt, men det er udelukkende fordi Lazio har behov for at kigge indad og tænke på sin egen attitude, motivation og indstilling til dette opgør. Hvis alt går vel, og spillerne er topmotiveret til at revanchere nederlaget mod Inter, så er det ligegyldigt, hvem der står på den modsatte banehalvdel: så henter Lazio tre point i morgen.
FORZA LAZIO!
AC Milan – Inter 0 – 3
Atalanta – Napoli 4 – 2
Benevento – Roma 0 – 0 (Benevento med 10 mand i næsten 40 min)
Jeg kan ikke forestille mig, at Inter ikke vinder guld, og at Juve ikke kommer i top 4, så dem gider jeg slet ikke tænke på... Derfor kig lige på de resultater.
Stilling i kampen om de 2 sidste pladser i CL:
- Milan 49
- riomma 44
- Atalanta 43
- Lazio 43
- Napoli 40 (de mangler stadig deres runde-3-kamp imod Juve, som sagaer er skabt af... Men jeg har ikke den store tiltro til dem)
Det ser sgu godt ud i forhold til, hvad man kunne frygte... Og Milan har tabt 2 kampe i Serie A i træk og imellem dem spillede de X i EL... Nu skulle de meget gerne videre i og spilde kræfter på EL, men de viser også svaghedstegn nu. Specielt at tabe 2-0 til Spezia, men også at blive kørt over i deres derby.
Milan og riomma har begge EL inden, at de mødes i næste weekend. Det kunne godt blive et X.
Benevento er i form, men Inzaghi fik også rød, så det er svært at sige, om de kan drille Napoli, men som Napoli svinger, så er intet umuligt.
Sampdoria kan muligvis gøre mere skade på Atalanta end på os.
En sejr til os, et par overskelser og et X i Rom... Og så hedder den:
- Milan 50
- Lazio 46
- riomma 45
- Atalanta 43
- Napoli 40