Mens denne underlige coronasæson fortsætter med uvisheden om Torino rejser til Rom i morgen, og dermed om denne kamp overhovedet bliver spillet, kan Inzaghi kun fortsætte med at analysere og tænke over, hvordan han får vendt den seneste uges krise til sejre.
For udover at Inzaghi løber ind i resultatsmæssige lussinger, så ulmer en demotiveret trup med trætte ledere rundt på banen. Med Radu, Luiz Felipe - og nu også Lazzari - på skadeslisten har

Inzaghi været tvunget til at kigge på alternativer. Men så længe SMS, Luis Alberto, Correa og Immobile alle løber rundt på banen uden for alvor at gøre den store forskel, som vi ved de kan gøre, så er det ikke nok blot at kigge efter erstatninger for de skadet spillere.
Hvis kampen bliver spillet i morgen vil det være en kamp, hvor enten reserverne skal løfte deres spil, eller en kamp, hvor lederne på holdet får en ny, og måske sidste, chance for at bevise at de skal løfte dette Lazio hold fra en middelmådig syvendeplads til top 4 og en ny sæson i Champions League.
Det vil altså ikke være den store overraskelse, hvis vi får Parolo, Cataldi, Escalante, Pereira, Caicedo og Muriqi fra start i morgen, da Inzaghi simpelthen er nødt til at ryste posen.
Men lad os i første omgang vente på om kampen overhovedet bliver spillet, og i hvilken forfatning Torino kommer til Rom i. Der er både rygter om en aflyst kamp, men også at kampen bliver spillet, hvor Torino stiller op med deres Primaverahold.
Vi må vente at se.
FORZA LAZIO!
Jeg ville sige noget om Muriqi, men så gik det op for mig, at Immobile spillede på helt samme måde dårligt, mens Muriqi arbejdede røven ud af bukserne for at skabe chancerne.
Muriqi har bestemt potentialet til noget stort, men jeg ved ikke, om vi har tid til at vente på det. Kan vi holde på Immobile, Correa, Caicedo og Muriqi til næste sæson, så vil jeg ikke være skuffet. Specielt, når vi har brug for så meget nyt på nærmest alle andre positioner (det er vel kun DM og HWB, hvor vi ikke mangler nogen med mindre vi sælger først)
Det er også et kæmpe skud i foden, at vi ikke sender Torino ned...
Lige nu kunne vi med fordel bruge Sirigu, Izzo og måske Verdi...