Efter sejren over Napoli er tendens kun endnu mere tydelig: Lazio henter sejre og undgår nederlag mod de store tophold, men mister motivation og koncentration mod de mindre hold, hvor de taber point på gulvet. Den helt store prøvelse kommer i morgen, hvor Lazio skal møde sin tidligere træner Pioli, der har bragt Milan tilbage til toppen af Serie A og har været det suverænt bedste hold siden coronapausen.
Hos Milan skal man se bort fra Kessie, Bennacer, Kjær og Ibrahmovic, som normalt ville betyde at Milan ville være dybt handicappet. Milan har dog haft en utrolig evne de seneste seks måneder til at få reserverne i gang og udfylde tomrummet. Derfor er det stadig en respektabel startopstilling norditalienerne forventer at sætte på banen: G. Donnarumma; Calabria, Kalulu, Romagnoli, Hernandez; Krunic, Calhanoglu; Saelemaekers, Brahim Diaz, Hauge; Leao.
Inzaghis store prøvelser bliver at få to godkendte kampe i streg denne sæson efter Lazio har svinget alt for meget. Selvtilliden efter sejren over Napoli, samt at den kom i hus uden vigtige spillere som Acerbi, Leiva og Correa, bør give energi til at tage kampen op mod Milan i årets sidste kamp.
Det ser heller ikke ud til at Inzaghi får mange flere spillere til rådighed. Kun Correa ser ud til at blive klar mens Lulic, Leiva, Acerbi og Fares alle er bekræftet ude med skader. Det betyder dog ikke at Inzaghi spiller med de samme 11 som mod Napoli, da Luiz Felipe meget muligt kan blive rykket ind centralt. Hoedt er muligvis for stor stationær til at tabe kampen op mod lynhurtige Leao. Hvis Luiz Felipe får startpladsen vil Radu og Patric spille på hver side af Luiz Felipe foran Reina, der ikke lader til at blive droppet foreløbigt.
På midtbanen skal vi ikke forvente ændringer efter sejren over Napoli, som

blev grundlagt af en stærk præstation af Lazzari, SMS, Escalante, Luis Alberto og Marusic.
Specielt spændende er det at se om Escalante kan holde sit høje niveau efter nogle flotte kampe mod Benevento og Napoli. Der skal meget til at være Leivas arvetager, men måske Tare har fundet ham. Derudover vil alles øjne
være rettet mod Luis Alberto, der med sit mål mod Napoli, og ikke mindst sin fejring af målet, hvor han løb direkte ud og omfavnede Inzaghi, viser at spanieren er klar til at give den 100 % for Lazio. Nu skal han blot ikke forsvinde på ny. Det er kampe som disse at Lazio har brug for sin troldmand.
I angrebet er der kun kamp om, hvem der skal agere makker til Immobile: Correa, Caicedo eller Muriqi? Alle tre har forskellige styrker og det er udelukkende taktik, der vil betyde hvem der ender med at vinde.
Inzaghi har før vist at han kan vinde de allerstørste kampe. I morgen er en af dem, når han skal møde sin læremester fra tiden i Lazio, hvor Inzaghi netop overtog efter Pioli.
FORZA LAZIO!
1-0: Marusic kan ikke dække op.
2-0: Patric overtackler i feltet. Jeg ved stadig ikke, om straffet blev givet for hånd (som jeg ikke kunne se) eller for den forsinkede tackling.
2-1: Selv Immobile fejler, men LA er bare ovenpå for tiden.
2-2: SMS... Immobile...
3-2: Er det LA som dækker Hernandez op? Jeg kan ikke se det ordentligt, men jeg forstår slet ikke, hvordan Muqiri ikke kan finde ud af at komme til den bold... Han er den store og høje, han skal se bolden komme og komme i position til at heade den væk.
Spillerne
Correa filmer sig til et straffe. Jeg kan efter at kigge om og om igen ikke finde nogen kontakt, og specielt ikke en, som skulle afkræve en sådan reaktion fra ham. Ellers så er han skadet tidligt og skulle måske slet ikke havde startet kampen.
Muqiri er ikke indspillet og har ikke fundet sig selv. Han skal bevise sine evner til træning, ikke imod ligaens klart bedste hold... Jeg forstår virkeligt ikke, at han komme ind i denne kamp. På det tidspunkt. Både Pereira og specielt Caicedo havde været meget bedre løsninger.
Reina tager bestemt hvad at han skal. Og forsvaret havde slet ikke holdt sammen uden ham. Radu og Patric tror jeg bare ikke på kan blive ordentlige centerforsvar mere. De er backs in en 4-back-kæde. Patric kan dog spille en fin wingback (bedre end Djevan Anderson!) i begge sider.
LF bemærkede jeg faktisk ikke ret meget. Det er både på godt og ondt. Hoedt og Acerbi er bare bedre derinde lige nu, LF skal have mere erfaring før han kan lede centralt. Og han skal også være mere skadesfri. Det kan faktisk betyde, at vi måske skal kigge efter ENDNU en venstrebenet centerforsvar til januar... Og ikke en højrebenet, som jeg ellers troede.
Escalante har fundet sig selv, men skal (som ofte med Lucas også) hive et kort alt for tidligt i en kamp. Jeg glæder mig virkeligt til, at vi kan skifte imellem de 2, så snart den ene har fået et kort.
Cataldi er bare ikke det samme på den position. Han er lidt for meget playmaker, når der allerede er LA og SMS til at fordele boldene. Jeg ser mere Cataldi som et defensivt alternativ til LA på den plads, end til den defensive midt i vores system. I hvert fald lige nu...
LA, SMS, Immobile... Lige udover at LA skulle rydde op på straffet, så er det, som at vi kender dem. Jeg ved ikke, hvorfor SMS og Immobile skulle pilles ud, men jeg kan ikke se anden grund, end at Inzaghi har fået lægens rapport, og der var spillere, som gerne skulle holdes under 90 minutter.
Akpro er en vild spiller. Vi havde i dag brug for en kontrollerende spillere på den plads. Jeg havde sat Parolo ind i stedet. Nærmest det første Akpro gør er at give frispark på kanten af feltet. Akpro er ikke en dårlig spiller, men han har en begrænset profil, som kun skal bruges, når det giver taktisk mening.
Pereira er en klassespiller, som altid scorer, når han starter. Hvorfor kommer han kun ind i de sidste minutter? Han er i form... Hvorfor helvede kommer Muqiri ind tidligt og ikke Pereira?! Muqiri kunne være kommet ind for Immobile senere...
Udskiftninger og Inzaghi
Jeg forstår ikke de udskiftninger! Igen...
Udskiftning 1 (ikke godkendt): Muqiri kommer ind, hvor det skulle havde været Pereira (eller Caicedo).
Udskiftning 2 (godkendt): CDM med gult skal byttes. Synd Lucas ikke er klar. Ved ikke om jeg havde valgt Cataldi eller Parolo, men det virkede vist fint nok med Cataldi, jeg så i hvert fald ikke de fejl, at man normalt ser fra Parolo. Udskiftningen skal også falde i pausen, da laves den efter 60min kan vi står med kun en udskiftningssituation tilbage, hvor vi skal lave en trippel.
Udskiftning 3 (ikke godkendt): SMS for Akpro... Var det virkeligt nødvendligt? Var han træt? Skadet? Havde lægen sagt maks 70 min??
Udskiftning 4 (ikke godkendt): Immobile for Pereira. Pereira burde være kommet ind tidligere... Dette var Caicedo tid... Ind og lukke kampen. At Pereira kommer ind i situationen var fint, men det er ikke godkendt, da dette er en forlængelse af Caicedo ikke kommer på banen og Muqiri gør. Og så så Immobile ikke færdig ud... Skulle han som SMS spares til julefrokosten?
Udskiftning 5 (ikke godkendt): Jeg havde efter 74 min sat Caicedo ind for Muqiri. Jeg er med på, at Patric kunne ligne et rødt kort, men med mindre der var en skade, så skulle vi op og lave mål. Ind med Caicedo ffs! Jeg er virkeligt træt af, at vi ikke kan spille en kamp uden en udskiftning i forsvaret. De kan og skal kunne spille 90 minutter!
Vi taber kampen på, at vi skifter forkert ind og ud... Den er ikke længere. Sådan har det været i efterhånden 1 måned, hvis ikke længere... Det er fanme rart, at INZAGHIS HOVED endeligt får lidt ferie, for det må trods alt være vores mest trætte spiller. Jeg glæder mig til nye idéer og måske spillere til januar... Inzaghis kontraktforhandlinger er også spændende. Hvis de ikke snart bliver enige om en forlængelse, så kan det være, at Tare og Lotito ser fordelen i en øjeblikkelig fyring for at få holdet til at vågne op.
Dog er jeg meget glad for 3-5-2, som vores bedste spillere er skræddersyet til. En ny træner med et nyt system vil betyde der kunne gå 2-3 år før vi bare er tilbage i CL.