Lazio forlod Champions League med hovedet løftet efter at være slået ud af suveræne Bayern München. Håbet levede inden opgørene, men det tidligt var det klart at de forsvarende Champions League mestre var for stor en mundfuld. Der er to måder at se exiten på: 1) Lazio er ikke på et niveau lige nu til at spille mod de største i Europa, og derfor bør et par sæsoner i Europa League igen være en god idé for at bygge holdets mentalitet op igen for at spille med på den store scene. 2) For at vi nogensinde skal bygge videre på det fundament vi har lige nu, så er det nødvendigt at vende tilbage til Champions League for at lære på den helt store scene. Risikoen er nogle øretæver, som vi så mod Bayern, men økonomisk og erfaringsmæssigt gavner vi mere end vi taber.
Der er ingen tvivl om at ledelsens prioritet er version 2. Lazio SKAL tilbage i det fineste selskab, hvis ikke vi igen skal til at passe på pengepungen og ikke investere i bedre spillere. På den baggrund er der ingen tvivl: Lazio tager til Norditalien i weekenden for at erobre tre point til en tæt Serie A stilling, hvor Lazio på trods af en knap så god periode kun er seks point fra fjerdepladsen med en kamp i hånden.
Det er dog lige det der med den knap så gode periode, der lige driller for tiden. For det er ingen skam at tabe 3-1 til Inter og Juventus, problemerne ligger i at Biancocelesti i samme periode tabte en idéløs kamp mod Bologna og havde store vanskeligheder ved at vinde over bundproppen Crotone. Det kører bare ikke i øjeblikket, og mest sigende er det at Lazios ellers normale jernmænd, Acerbi og Immobile, virker fuldstændig ude af form.
De præstationer de to har leveret de seneste 6-7 runder har været så ringe, at det ikke engang samlet kan måle sig med, hvilke fejl de ellers har lavet 1,5-2 år tidligere. Det er symptomer på en overordnet tendens hos Lazio: der bliver scoret for få mål og lukket for mange mål ind. Lazio er det dårligst scorende mål i top 8 og foruden Roma og Sassuolo det hold, der lukker flest mål ind. Med de tal i banken er det faktisk ret usædvanligt at Lazio faktisk stadig har en god chance for at være med i Champions League næste sæson, hvilket kun skyldes at andre klubber heller ikke har ramt topformen denne sæson.
Problemet for Lazio, og nu vender vi igen igen tilbage til en ældgammel debat, er at Inzaghi ikke har andre at sætte ind på de pladser. Alternativet for Acerbi er en forsvarskæde, der hedder Musacchio/Patric-Hoedt-Radu. Selv her er en formsvar Acerbi stærkere end tre af de fire i den forsvarskæde. Samme problem er i angrebet, som var helt tydelig i går: der findes ikke en reel afløser for Immobile. Pereira gjorde et flot indhop, men han er bare ikke en målscorer. Og Muriqi er Muriqi. Eneste reelle alternativ er Caicedo, men han virker til først for alvor at løfte sit spil når han kommer fra bænken.
Det betyder at vi på søndag højst sandsynligt vil se mere eller mindre samme opstilling som mod Crotone, hvor der er én ting på programmet: få banket noget selvtillid og mod ind i vores ledere. Immobile skal simpelthen træde til igen og score de mål, som vi alle ved at han mestrer. Vi kan meget vel se Caicedo få en start ved siden af ham for bare at ske et eller andet i angrebet og lade Pereira eller Correa kom ind i løbet af opgøret. Den centrale midtbane vil vi ikke se de store ændringer: SMS-Lucas-Luis Alberto vil højst sandsynligt starte hver kamp frem til sæsonafslutningen i år medmindre de løber ind i skader eller karantæne.
Wingbacksene er et mere åbent spørgsmål efter både Lazzari og Fares udgik med skader i går. Der er optimisme vedrørende Lazzari, der 'blot' fik en håndskade efter et sammenstød, mens Fares ser ud til enten at have forstrukket en muskel eller beskadiget et ledbånd. Hvis dette er rigtigt vil algerieren være ude i et stykke tid. Marusic og Lulic er begge alternativerne, hvis ingen bliver klar, og mon ikke Marusic starter uanset hvad.
Forsvaret er et noget større gætværk, for tør Inzaghi lade Radu starte for tredje kamp i streg ovenpå hans skade? Historisk vil dette være en dum idé, men omvendt er Inzaghi et sted, hvor han kan være nødsaget til at tage store risici. Acerbi bør være foretrukket centralt, mens Patric ser ud til at være den foretrukne på højre side af forsvaret, da Musacchio ikke ligner en mand, der bliver benådet af Inzaghi. På mål kan vi nok endnu engang prøve at vride armen om på Inzaghi og bede om at se Strakosha tilbage på mål, men af en eller anden årsag fortsætter cheftræneren med at spille Reina, og mon ikke han gør det samme på søndag?
Fokus er altså nu rettet mod Serie A og afslutte sæsonen på bedst mulige manér. Målet er en top 4 placering og der er behov for at Lazios profiler træder i karakter.
FORZA LAZIO!
Yessir Marusic har absolut leveret nogle af sæsonen højde punkter og spiller vel endelig stabilt på trods af at han spillere flere forskellige positioner.
Men Pereira, der skal sgu mere end attitude til med en pris på 25m. Den kan selvfølgelig være at prisen bliver forhandlet ned, men hvis rygter om Vazquez holder vand så har jeg svært ved at finde plads til ham.