I slutningen af januar slog vi Milan med 4-0 i Rom.
Den gang sejlede det for Milan.
Siden har de fået styr på skuden, og lige nu ligner deres form en kopi af Inter (som vi lige tabte til).
https://football-italia.net/three-months-unbeaten-at-san-siro-for-milan/
Dette er vel den store eksamen, som der er tilbage denne sæson.
Lecce hjemme, Udinese ude, Cremonese hjemme og Empoli ude kommer derefter. Med en uge mellem hver kamp. Vi kan stille med stærkest i alle de 4 kampe og spille direkte efter en sejr uden omtanke.
Efter denne kamp, så kigger vi på tabellen. Lige nu, så skal vi bare samle point.
Opstillingen er indlysende, hvis alle er klar, i form og uden karantæne:
Provodel; Marusic, Casale, Romagnoli, Hysaj; SMS, Cataldi, LA; FA, Immobile, Zaccagni.
1. Provodel, Romagnoli, Marusic, Cataldi, SMS, LA, FA, Immobile og Zaccagni kan bruges til noget i alle klubber i Serie A.
2. Det fleste kunne nok også bruge Patric, Casale, Lazzari, Hysaj, Pellegrini, Vecino og Pedro.
3. Maximiano, Gila, MA, Basic, LR og Cancellieri skal nok også blive til noget.
Vores problem her er, at der mangler ca. 5 spillere i de øverste 2 grupper, og de skal alle være i den øverste gruppe, hvis vi skal være sikre på at spille om top4.
Vi kan snakke om, at vi kan måske rykke nogen op i den gruppe, og nogen leverer som om, at de er i den gruppe (forsvaret og mål ser trods alt fornuftigt ud). Sandheden er dog, at vi mangler overordnet, og specielt i gruppe 1 for angreb og midtbane.
Det burde være ca. 15-5-5 ikke 9-7-6 (spillere som Fares og Radu burde være sorteret fra på en korrekt måde, sidste sommer)
Vi har en hel del spillere, som stadig vokser, og derfor til næste sæson efter Auronzo, så kan en del fra gruppe 3 gå til gruppe 2, og der kan være spillere i forsvaret som går i gruppe 1.
Kernen er dog, at vi har 3 spillere i både på midtbanen og i angrebet, hvor vi burde have 4-5. Vi skal bruge 3 spillere til midtbanen og angrebet, og så skal vi muligvis erstatte SMS, Lazzari og Pellegrini.
Indtil at vi får den offensive bredde, så kan vi bare ikke levere offensivt efter 30+ kampe i Serie A, når der har været midtuge, og vi spiller ude imod Milan.
Der er netop i offensiven, at der er mere brug for rotation end i defensiven, da et øjebliks eksplosion er afgørende i offensiven for, at der kan skabes en scoringschance. Du kan ikke lave sådan eksplosioner, hvis du er træt eller småskadet.
Samtidig er Immobile og Pedro gamle. De kan ikke forventes at spille 90 minutter i nogen kamp. Det vil sige, at i angrebet, så har vi reelt en værdi af 3x 90 minutter, og så har vi Cancellieri og LR, som ikke er mere en talenter. Der er ingen bredde. Der er et håb på midtbanen, at Basic og MA er klar til næste sæson, men angrebet har ingen bredde, ingen alternativer, intet mere.
Og så går det galt. Specielt når Ciro og Zaccagni begge er småskadede.
Det er virkeligt imponerende, hvad vi foreløbigt har opnået med så snæver en trup, og det var fandens vigtigt, at AZ slog os ud af ConL.
Vi er stadig efter denne runde på en plads, der giver CL.
Nu handler det om, at vi får styr på vores pis til de sidste 4 kampe, som alle er kampe, at vi må og skal vinde.
Denne situation er for mig slet ikke overraskende.
Det er bare noget lort, at vi skal 2 gange til Milano med 6 runder igen, og så at vi skal rammes på selvtilliden.
Men på papiret har vi spillerne, restprogrammet og pointene til, at vi spiller CL næste sæson.
Det er ene og alene op til os selv herfra, om vi vil være en succes eller en fiasko.
Vigtigst af alt, så skal SMS virkeligt begynde at overveje, hvad han har lyst til at få i løn til næste sæson, for hans forhandlingsudgangspunkt med en ny klub er til at lukke op og skide i.
Immobile har trods alt ret rimelig begrundelse for, at han ikke levere, og han er trods alt ikke tilfreds med sig selv.
SMS virker useriøs og ligeglad.
Jeg håber bare lige nu, at de gode bud stadig er på vej til sommer, for jeg gider ikke se på ham mere. Jeg er træt af den pis-attitude.
Jeg er også træt af LA, men den historie har vi været igennem over flere somre, og så længe at vi ikke magter at hente bedre alternativer til at starte, så starter LA.
Denne sommer:
SMS ud, samt Zielinski, Baldanzi, Berardi og Retegui ind.
Det er måske langt ude, en drøm, urealistisk, men vi har fanme bare at håbe og drømme, for selvom vi kommer i CL til næste sæson, så har der været for mange kampe denne sæson, som har gjort ondt, da vi slet ikke havde en chance. Ingen chance, da vi intet alternativ havde på bænken til dem på banen.