Pellegrini er vel skadet (det så ret grimt ud i CL)?
Hysaj er der måske også noget galt med?
Marusic har spillet 4x 90 minutter over de sidste ca. 2 uger?
Lazzari har stadig problemer med vores system?
Så jeg ved i hvert fald ikke, hvad vi gør på backs.
Vi lukkede kun mål ind imod Atletico pga. bolde blev rettet af, så det kan måske betyde genvalg til Patric fremfor Casale?
Provedel er sikker, naturligvis. Men som målmand eller som 9'er? :D
For angrebet har i 5 kampe lavet 1 mål. Ciro har scoret 1, FA har lavet 2 assists, og det er alt.
Vi har været efter midtbanen, men det er dem, som laver og skaber målene. Og nu hvor organisationen er mere spillet sammen, så bidrager de også bedre defensivt. Vecino virkede også god på regista positionen i CL, mens Cataldi var tæt på at score efter at blive skiftet ind.
Hvilket bringer mig til et seriøst spørgsmål:
Har Cataldi nogensinde scoret i en kamp, at han har startet?
For han plejer altid at være bedre fra bænken.
Jeg overvejer lidt, at Rovella måske skal starte. LA har spillet en del, og kunne også bruge en pause, så måske Guendouz og Kamada skal prøves sammen.
Og så ved jeg virkeligt ikke, hvad vi kan gøre ved angrebet. FA bidrager til holdet. Zaccagni er tæt på. Og Immobile bliver ikke bedre af at komme på bænken. Samtidig så er Taty ikke spillet ind, og han bliver ikke bedre lidt nu af 10min her og 10min der, han skal starte på et tidspunkt, men vi kan ikke bare sætte Capitano af, når han møder lidt modvind. Samtidig så er Pedro og Isaksen stadig igang med at blive varme til denne sæson (hhv kommer fra skade/-r og ny klub/land/kultur/fodboldkultur).
Så... Mit bud er:
Provedel
Lazzari - Patric - Romagnoli - Marusic
Kamada - Rovella - Guendouzi
FA - Immobile - Zaccagni
Og så håber jeg virkeligt, at Hysaj kan tage en halvleg fra Marusic, mens at Lazzari finder sig selv.
Samtidig så håber jeg også, at vi ikke er tvunget til at skifte rundt tidligt på midtbanen, da det trods alt er 3 nye ansigter, at jeg gerne vil starte med.
Det vigtige er dog, at vi kommer foran med 2-3 mål tidligt, hvis det er muligt. Angrebet kommer igang. Og vi kan skifte 2-3 spillere samlet efter 45 og 55 minutter. Så der kan komme noget restitution ind i det her.
Jeg har dog svært ved at forestille mig, at vi starter uden Hysaj og LA, samt at Rovella starter som regista. Jeg vil dog gerne prøve det.
Jeg kan godt forestille mig, at nogen gerne vil rotere i angrebet, men jeg mener ikke, at dem på bænken er klar endnu i denne sæson.
Vi har reelt 4 backs to 2 pladser, 3 centerforsvar til 2 pladser og 6 midtbanespillere til 3 pladser, ellers så har vi lige nu ikke reel rotationsstyrke på bænken, kun reserver.
Dog, kunne vi komme foran med et par stykker tidligt, så kunne Isaksen måske få en hel halvleg i stedet for blot maks. 36min.
Vores helt store problem er, at vores angreb er uskarpt, og derfor dominerer vi ikke kampe. For når vi har en kamp, som vi dominerer, så kan fx Isaksen og Taty blive sendt afsted på kontra, hvor de kan få pladsen til at vise deres evner og niveau. Et kontramål mellem netop Isaksen og Taty vil gøre, at vi vokser enormt som hold, da det giver instant selvtillid til de 2.
Dog...
Monza er er svær størrelse.
Deres bedste spiller sidste sæson var deres venstre wingback, som de har solgt til Inter (Carlos Alberto eller sådan noget, gider ikke så det op, jeg bliver ikke betalt for dette). De har dog en relativt komplet trup af interessante spillere.
Sidst spillede de X hjemme imod Lecce. I husker vel, at vi tabte i Lecce.
Før landskampene, så tabte de uden at score ude til Atalanta og Inter, hvilket virker lovende, og så slog de Empoli hjemme. De tabte også i første runde (tror jeg det var) til Reggiana i Coppa Italia, hvor de spillede i Monza, så noget fungerer vist ikke helt for dem.
Efter den Provedel-oplevelse i CL, så kunne jeg forestille mig, at folk ønsker at vende tilbage til stadion, og hvis Monza har det svært på udebane, så ser det fornuftigt ud for os. Vi har dog i 5 kampe lukket 8 mål ind og holdt ingen clean sheets. Så det kunne være stort, hvis Provedel kunne følge op på sit mål med et clean sheet. Det er i hvert fald nu, at vi har chancen og skal slå til.
Det er vigtigt, at vi ikke blot vinder denne kamp, men at vi dominere den. Vi skal holde nullet, og vi skal lave 3+ mål. Vi har brug for at finde os selv offensivt og defensivt. Vi skal samles som enhed og finde selvtilliden. Vi spiller godt, og der arbejdes for sagen, men det hænger ikke helt sammen endnu. Kan vi få det til at hænge sammen imod Monza hjemme, og derefter imod Torino hjemme, så kommer vi også igennem Milan away, Celtic away og Atalanta hjemme. Inden den næste landsholdspause.
Vi kan få random resultater i alle andre kampe i de 2 følgende uger, men vi skal dominere Monza lige nu.
Vi skal finde os selv.
Der mangler en leder på holdet, og så er Immobile bare ikke nok mere. Det bliver en rigtig svær sæson det her...