Vi har 4p i 5k. Vi skulle være på 10p lige nu... Med andre ord, så skal vi vinde 6 i træk, hvis vi skal tilbage på niveau, og i weekenden har vi Milan away. Vi skal vinde hjemme her i midtugen.
Ting at bemærke lige nu:
Vi har spillet 6 kampe (med Atletico-kampen) denne sæson.
Vi har vundet 1, tabt 3 og de 2 sidste har endt 1-1.
Vores forsvar er ved at blive bedre, og det er tydeligt, at hvis vores offensiv (jeg skrev "offensiv", ikke "angreb", for hvad bidrager vores angreb i vores offensiv lige nu?) bare laver 2 mål (som imod Napoli), så vinder vi.
Vi har scoret 2 mål imod Napoli og vundet.
Vi har scoret 0 mål imod Genoa og blevet til grin på hjemmebane.
Vi har ellers scoret 1 mål per kamp.
Ciro: 2 mål (1 straffe)
LA: 2 mål og 2 assist.
Kamada: 1 mål og 1 assist.
Provedel: 1 mål, 0 rent bur
FA 2 assists og Zaccagni trak et straffe i går.
3 mål og 3 assist fra midtbanen er helt fint. Regner vi Provedel som en del af "defensiven", så er et mål eller assist vel okay fra den del, og lidt lavet alligevel.
Angrebet har lavet 3 assists, hvilket er ganske fint, men 2 mål er slet ikke nok.
Vi skal nok også nå til et holde-nullet punkt, men som jeg ser det, så bliver vores forsvar overrendt, når vi står for langt fremme. Fejlene i defensiven er reelt ikke primært forsvarets skyld.
Jeg mener faktisk helt reelt, at forsvaret gør det fint.
Nogen ser dårligt ud i situationer, men primært når de bliver solgt af holdkammerater.
Midtbanen er også begyndt at hænge sammen.
Vores helt store problem er vores angreb. Sidste sæson var en stor del af vores defensive styrke reelt det arbejde, at Ciro og FA lavede i angrebet. Det var kernen til vores defensive organisation. Gennemtænkt pres, som satte modstanderne i situationer, hvor deres bolde fremad i banen nemt faldt til os. Okay, SMS var så på den midtbane til at tæmme bolden med sin pande, men stadig, det pres har ikke rigtigt fungeret endnu. Det er som om, at der er noget galt med Ciro og FA i denne sæson.
Det store spørgsmål er derfor også. Holder vi fast i at vende tilbage til Zac-Ciro-FA, fordi vi ved, hvad de kan. Eller starter vi med Taty og Pedro, hvor FA så får den sidste plads, da der også skal roteres. Det er ikke en simpel eller nem beslutninger for Sarri, dog kan rotation blive nemmere at vælge, når vi netop har Milan ude 2 dag, 21 timer og 15 minutter senere.
Udover brok over angrebet:
Hvad gør vi med backs og ved siden af Romagnoli?
Hysaj og Marusic har ikke fundet formen endnu. Reelt tror jeg, at det handler om manglende støtte fra midtbanen, da midtbanen skal lave angrebets defensive arbejde. Og i en sådan situation, så skal der løbes mere, og så kan Pellegrini og Lazzari faktisk være den bedste løsning. Problemet er så, at vores backs ikke giver centerforsvaret nogen støtte, mens ingen af Vecino, Cataldi og Rovella er en Lucas Leiva, som kan gå ned som en tredje centerforsvar, når de ser, at der er behov. Vores regista opdager ikke behovet, og de kan ikke udføre opgaven. Det er lidt problemet med, at både Cataldi og Rovella spiller en slags offensiv regista med mere fokus på boldfordeling end beton defensiv.
Kamada kom ikke engang ind imod Monza. Okay, det giver mening, at vi ikke havde fysisk kontrol på midtbanen, og så skulle Vecino ind, men stadig... Så skal Kamada nok spille imod Torino, og hvis LA skal have en pause, så er dette den oplagte kamp. Ser vi Guendouzi og Kamada starte sammen? Hvem er så regista? Vecino?
Og hvad med Romagnolis partner? Det virker okay med Patric. Det er lidt panisk, men grundlæggende, så virkede det som om, at der var et samarbejde i centerforsvaret. Spørgsmålet er dog så, om Patric skal spares til Milan? Eller omvendt, at vi skal prøve Casale pga., at det er så panisk i centerforsvaret?
Jeg ved det virkeligt ikke.
Jeg ville starte med:
Provedel
Lazzari - Casale - Romagnoli - Pellegrini
Kamada - Vecino - Guendouzi
FA - Taty - Pedro
Ikke fordi, at de nødvendigvis er de bedste, men fordi vi har Milan under 3 dage senere og kontinuitet fungere bare ikke lige nu.
Immobile, Zaccagni og LA kan alle smides ind i pausen, hvis det ikke fungere, men ellers så prøver vi noget nyt, når chancen er der.
Vi har lukket 2 mål ind i over de 214 minutter Lazzari har spillet. 1 imod Genoa, 1 imod Atletico. Og vi har selv scoret 1 imod Lecce.
Med Pellegrini lukkede vi 2 ind imod Juventus og 2 imod Lecce. Lecce var han dog stort set kun lige ankommet, da han ikke var til Auronzo osv. Juventus ser jeg som et kollektivt kollaps imod et bedre hold på dagen (Juventus ude er ikke en kamp, at jeg grundlæggende forventer point i).
Jeg synes faktisk, at vi er bedre med Pellegrini og Lazzari. Og det er ikke fordi Marusic og Hysaj er dårlige, men det handler om dynamikken på midtbanen. Så jeg håber virkeligt, at Sarri vil prøve dem sammen fra start. Spørgsmålet er dog så, om det ikke skal være Patric ved siden af Romagnoli, da Patric er mere boldstærk. Vi kan have en centerforsvar, som kan agere playmaker, hvis vi har 2 wingbacks udover det hele i hver deres side.
Vecino er nok også vores bedste bud på en Lucas Leiva type, og det får centerforsvaret så også brug for, når vores backs er så offensive.
Og videre på midtbanen, så har vi også brug for mere fysiske spillere end LA.
Men det gør ikke noget, for nu har Pellegrini og Lazzari en Taty at smide indlæg efter.
I forhold til angrebets defensiv, så er Pedro og FA vores bedste defensive wings. De har erfaringen og spilforståelsen.
Så helt grundlæggende mener jeg faktisk, at dette kunne være en optimal situation til at prøve noget nyt, og specielt disse 11. Om det er Patric eller Casale i centerforsvaret.
Jeg har dog absolut ingen idé om, hvad Sarri finder på.
Jeg elskede virkeligt, hvordan Isaksen løb ind i feltet, stoppede, ventede, indlæg, og så Taty sakser, og han er ikke langt fra.
Det er viser tiltro til egne evner i begge spillere.
Mål og assist skal nok komme fra begge!