I går ankom spillerne til årets træningslejr i Auronzo di Cadore, i det smukke Norditalien - noget OPR kan uddybe, da han har været der og besøgt holdet på træningslejren for efterhåndne nogen år tilbage. Holdet blev modtaget til stor jubel af fremmødte fans, der er kommet for at følge holdet.
Her skal holdet være de kommende 14 dage i forbindelse med forberedelserne til den kommende sæson. Her er listen over de udtagne, og der er nogle navne nedenunder jeg vil gennemgå - både dem som er til stede, men også dem som ikke er udtaget:
Målmænd: Adamonis, Guerrieri, Proto, Strakosha;
Forsvar: Acerbi, Basta, Bastos, Durmisi, Filippini, Luiz Felipe, Marusic, Patric, Radu, Wallace;
Midtbane: Berisha, Cataldi, Di Gennaro, Jordao, Leiva, Lombardi, Luis Alberto, Lulic, Minala, Murgia, Parolo, Sprocati;
Angreb: Caicedo, Immobile, Neto, Rossi.
Lad os lige allerførst få afklaret at Caceres og SMS kun er fraværende pga. de har spillet VM. De støder til truppen senere på sommeren.
Og så lad os kigge på de mest iøjenfaldende, der ikke er på listen: Felipe Anderson og Lukaku. FA er selvfølgelig ikke på listen, da han er i London i forbindelse med sit skifte til West Ham, mens det er ukendt, hvorfor Lukaku ikke fremgår. Der har ikke været de store rygter på det seneste, men der er heller ikke kommet en melding på om han er skadet. Vi ved det simpelthen ikke.
Derudover er Vargic og Crecco ikke udtaget, da de simpelthen ikke er en del af truppen længere efter en skuffende sidste sæson. Det samme gælder Morrison, Kishna, Mauricio, Prce, Germoni, Oikinomidis og Perea. De er allesammen stadig på kontrakt, men vurderet til at være gode nok til førsteholdet, så de skal derfor ud at finde sig nogle nye klubber på lån eller salg.
De mest spændende spillere, der er på listen er selvfølgelig de nye ankomne Proto, Acerbi, Durmisi, Berisha og Sprocati. Hvad kan de tilbyde, og er de tiltænkt en startplads? Derudover er det interessant, hvilke spillere Inzaghi har valgt af tidligere Primavera spillere til truppen. Husk at der er en regel, der hedder at truppen skal have 4 spillere af egen avl i truppen (Strakosha og Murga tager så de to første pladser), og da Primaveraholdet virkelig havde en skidt sæson sidste år, så bliver det spændende at se, om der er nogle som Inzaghi reelt kan bruge fra tidligere sæsoner på Primavera. De spillere er: Adamonis, Guerrieri, Filippini, Cataldi, Lombardi, Minala og Rossi. Jeg er faktisk i tvivl, hvorvidt Luiz Felipe, Jordao og Neto tæller med i den statistik? Nej vel, de har ikke været her længe nok? Nogen af jer der ved det?
Jeg tror desværre ikke vi får så mange at se af de tidligere Primaveraspillere brillere den kommende sæson. Når nu både Strakosha og Murgia tæller med, samt at vi højst sandsynligt har Guerrieri som tredjemålmand, er der kun en enkelt plads tilbage. Kan Filippini bruges? Så vil det være som erstatning for Patric, der meldes på vej ud. De to minder meget om hinanden i spillestil. Cataldi har ikke et godt forhold til Inzaghi, mens Lombardi ikke passer i en 3-5-2 opstilling (det så vi hos Benevento). Minala og Rossi tror jeg er de største favoritter til at blive. Minala har haft en imponerende sæson hos Salernitana, og har nu generelt haft nogle sæsoner i Serie B. Han er stadig kun 21 år (eller 47, hvis vi skal tro nogle medier...), så der er stadig mulighed for at han kan udvikle sig. Giv ham den plads i truppen, som Crecco havde sidste sæson, og så kan han kun overraske. Rossi kan blive, da han kan fylde den plads ud, som Palombi ikke kunne finde ud af sidste sæson: bomberen til de desperate kampe, hvor vi enten er skadesplaget, eller lige skal bruge det ekstra skud energi til at tage sejren. Eller simpelthen at aflaste Immobile i angrebet.
Jeg glæder mig meget til at følge holdet på årets træningslejr, og jeg synes det er super positivt at vi har de vigtigste spillere i truppen når vi starter. Jeg forventer mig meget af specielt Proto (som en god sparringspartner for Strakosha), Acerbi, Durmisi og Berisha, så det at de er med fra første træningssession er guld værd i mine øjne.
Nårh ja, Lazio vandt forresten 12-0 på mål af Luis Alberto, 2x Immobile, Correa, Caicedo, Lulic, selvmål, Patric, 2xRossi, Jordao, Bastos