Jeg kunne ikke se, at vi havde en sådan tråd allerede, og i den nuværende situation, hvor Juventus har fået 15 point trukket fra, mens Napoli m.fl. er i fare for også at blive straffet, så har det en enorm påvirkning på vores situation.
God artikel vil jeg mene, om situationen lige nu:
https://football-italia.net/juventus-points-penalty-is-just-the-tip-of-the-iceberg/
Skulle Napoli også miste 15p (urealistisk, da Juve angiveligt var langt værre end Napoli i denne sag, dog er alle sagerne imod Juve ikke afsluttet), så ligger vi nummer 3 med 4p op til Milan, som vi møder på tirsdag. Skulle vi vinde den kamp (Inter forventes at vinde deres kamp), så er vi 3p efter Inter...
Vi kan, via andres straf for snyd, ende med at spille med om mesterskabet. Og vi kan i hvert fald spille os i CL, selvom vi slet ikke bør være gode nok til det. Vi ligger trods alt lige nu nummer 4 (på bedre målscorer over Atalanta og riomma).
Spørgsmålet er så, om Lotito vil reagere nu (hurtigt, her i slutningen af januar). Smider han penge i kassen, så vi kan hente Pellegrini/Valeri (eller gerne begge, hvis muligt) og Bonazzoli, så er vores huller lukket.
Det er, hvad man ville kalde en investering, men det kunne give enormt afkast, hvis ellers pointstraffene bliver til noget, og Juve ikke får en mildere straf på appel senere.
Hvis dette går til en kendelse omkring, at Lotito har gjort noget forkert. Så er vi som sådan ofret. Spørgsmålet er dog, om det betyder, at vi både er ofret, men også bliver straffet pga. Lotito er vores præsident.
Som sådan er Lotito blevet straffet i forbindelse med hans finansielle tab på salget af Salernitana (langt under hans vurdering).
Lazio er blevet straffet pga. midler et gået til Salernitana.
Så jeg har lidt svært ved at se, hvor sagen er på vej hen.
Skal Salernitana straffes?
Skal Lazio straffes?
Skal Lotito straffes yderligere?
Der er noget, at jeg gerne ville høre jeres mening om.
Baggrund:
For mig, så spiller vi CL i næste sæson pga. vores forsvar og Provedel.
Jeg har set nogle vurderinger, som sætter Audero, Vicario og Carnessecchi som de bedste keepere per stats under deres forhold (og jeg ville rigtigt gerne hente en af de 3, hvor Audero nok koster 1/3 i forhold til de andre 2), og derefter kommer Provedel. Men det er trods alt svære for Provedel at være mere afgørende, når han har et bedre forsvar foran sig.
I forsvaret har vi en sund blanding af erfarende defensive backs i Hysaj og Marusic, samt Casale som følger, mens Romagnoli leder.
Der er en perfekt defensiv balance, mens vores reserver faktisk tilbyde taktiske alternativer, da Pellegrini og Lazzari er mere offensive, mens Patric er enormt boldstærk (han kunne faktisk være backup som regista, da han kan lave pasninger som en reelt playmaker), og så er der Gila som talent i bredden, som jeg ikke helt har typedefineret endnu.
Derfor er det lidt forvirrende for mig, når jeg ser vurderinger, hvor Zaccagni, LA og SMS vurderes som blandt deres bedste på deres positioner denne sæson. Og FA ikke er langt efter. Zaccagni og Felipe Anderson er rigtigt gode spillere på deres positioner, men de har ikke båret os gennem sæsonen, og jeg synes bestemt, at der er har være defensive, mentale og organisatoriske mangler fra SMS og LA.
Personligt har jeg været skuffet over vores midtbane. Og jeg mener ikke, at LA, SMS, Zac og FA ville være i spil til noget fancy, hvis der faktisk havde været rotation. Det handler mere om, at de har skulle spille så meget, at de naturligvis har lavet lidt ekstra mål og assists. Men de har ikke altid spillet godt. Specielt har Immobile haft det svært, og derfor kan vi måske også snakke om, at de andre 4 har kompenseret godt, men jeg vil mene, at de ikke har kompenseret godt nok.
DERFOR:
Hvad synes i om indsatsen denne sæson fra SMS, LA, FA og Zaccagni?
Er det verdensklasse under meget svære forhold, eller har de været skuffende på flere områder?
Har alle 4 fortjent en lønforhøjelse, eller ville du foretrække, at vi solgte en eller flere af dem, dyrt?
Det er en helt vild debutsæson for årets keeper i Serie A.
https://football-italia.net/how-provedel-went-from-understudy-to-serie-a-record-for-lazio/
Første sæson i klubben og han tangere rekorden for clean sheets i Serie A.
Af spillere, som skal nævnes denne sæson, så er han nok den primære. Der er dog virkeligt mange som har imponeret. Vi har et helt forsvar foran ham, som også har. Romagnoli og Casale centralt er virkeligt spændende for fremtiden, mens Marusic spillede sin bedste sæson nogensinde, samt at Hysaj voksede igennem hele sæsonen.
Pellegrini er også vokset, både Gila og Patric har været meget interessante. Lazzari skal nok skiftes ud, og han har haft det svært, men han har også bidraget.
Og vi har virkeligt savnet at have 2 gode spillere på hver plads i en kæde.
Det samme kunne vi havde oplevet på midtbanen, hvis MA og Basic havde fundet det ekstra gear. MA er ung og ny, så jeg er ikke overrasket over, at han ikke lige slår til, og specielt når vi kan se, at han som type passer dårligt ind. Basic burde dog havde løftet os, og med hans tid med Sarri, så er der ikke mange undskyldninger tilbage. Han bør sælges nu, hvis der er en rimelig pris.
Samtidig så har specielt SMS, men også LA kunne slippe afsted med useriøs attitude, da der ikke har været noget tryk fra bænken. Cataldi spiller sin plads, og Vecino hjælper ham fint, men Vecino truer ikke SMS og LA nok til at presse dem på attituden. Vi har manglet en Basic på toppen, så vi havde alternativer og ingen kunne dovne den på midtbanen.
I angrebet, så har vi hvilet naivt på talenter. Cancellieri er fin som 6. valg og LR som 7. Ellers så har vi Pedro, som er gammel og en fin nummer 5.
Immobile har haft det svært, men Zac og FA har løftet sig.
Vi har bare netop været så naive, at vi ikke har haft noget 4.-valg i angrebet.
I angrebet og på midtbanen, der har ingen været kandidater til årets spiller for mig. Det er reelt mellem Marusic og Provodel for mig, men Romagnoli har også virkeligt skabt orden i defensiven.
Det er klart vores defensive organisation, som har båret os denne sæson.
Om det er Provodel eller Romagnoli, som er den primære leder...
Det ved jeg ikke.
Men den som er den mundtlige boss i defensiven, han er årets spiller i mine øjne.
Så er det slut.
Nummer 2.
Enormt resultat.
Vi slutter på 74p.
Som i nok har bemærket, så har jeg en besættelse med 2p/k. Det handler om, at det er typisk der, hvor du sikre dig CL.
Det at 74p i 38k giver nummer 2. Det siger noget om kvaliteten i ligaen. Hele ligaen har været ufattelig tæt, og midten har spillet rigtigt godt. Mens resten af toppen (top7-8 - Fiorentina var økonomisk på niveau med, men var slet ikke med i toppen - vinder de ConL kan de dog være tilbage) har været skuffende for mange. Jeg synes dog at resultaterne i Europa siger alt om, at toppen af Serie A ikke er svage, det er bare Europas bedste liga. Ja, bedre end Premier League (hvordan ved jeg virkeligt ikke, for økonomisk giver det ikke mening).
Derfor er vores resultat enormt.
Samtidig, så betyder det også noget økonomisk:
https://football-italia.net/why-second-is-more-than-prestige-for-lazio/
https://football-italia.net/how-much-second-place-in-serie-a-is-worth-to-inter-and-lazio/
Vi snakker snildt om minimum 50 mio. euro ekstra i kassen minimum, nemt 100 mio. (Serie A præmie, CL præmie med resultater i næste sæson, sponsor... det hele samlet). Potentielt 150 mio. plus.
Vi kan rimeligvis går imod en sommer, hvor vi kan købe for 50 mio. euro og have optioner hængende for 50 mio. mere... Uden at sælge først. Det er enormt!
Dog ved jeg ikke, hvordan det passer med likviditetsreglerne. Men nu må vi se. Der burde i hvert fald være penge i kassen nu. Og det har vi godt nok savnet.
Jeg vil gerne knytte en kommentar til, hvordan CL-kval. til 4.-pladsen kan ende med ikke at ske.
Som situationen er lige nu, så kan både Milan og Inter falde ud af top4. Dog bør vi heppe på Inter. For mig så handler det også om at støtte Inzaghi, men primært, så er Inter i super form, har god bredde og der er 5p ned til #5. Derfor, hvis Inter er sikre på top4 og i CL finalen, så er nummer 4 sikker på CL.
Dog kan det afgøres definitivt denne midtuge, hvis riomma ikke kommer i EL-finalen. For Juve kan ikke hentes af riomma og Atalanta. Hvilket vil sige, at hvis Juve bliver nummer 5, så betyder det, at vi, Inter og Milan slutter #2-4.
Vinder vi over Udinese i weekenden (eller bare en af de andre 2 kampe), så er vi garanteret top5 (vi vandt begge derby, så riomma kan ikke hente os ved pointlighed).
Den optimale situation er dog Milan i CL-finalen, riomma ude af EL, sejr til os i weekenden, og nederlag til Milan. For så er vi garanteret top4, og 4. pladsen er garanteret CL, mens der er en mulighed for 5 Serie A hold i CL til næste sæson, hvis Milan vinder CL.
Det bliver i hvert fald en spændende uge.
Men det har aldrig været vigtigere, at riomma taber deres næste kamp.
Udover, at flere klubber kan få trukket point, Juve kan få deres 15 point igen, så kan det også ske, at nummer 4 i Serie A ikke kommer i CL.
Det kræver at Juve eller riomma vinder EL og ikke slutter i top4.
Og Inter, Milan eller Napoli vinder og ikke slutter i top4 (med andre ord Milan eller Inter).
Disse enorme usikkerheder, som kan påvirke ligaen efter den sidste kamp er spillet i Serie A, gør, at det er komplet idiotisk at fejre en 4.-plads, som er på alle måder sikret.
På Lazio Lounge snakker de om, at pointstraffe nok meget muligt først er i spil til næste sæson, men det udelukker reelt intet... Ved ved bare ikke noget.
Juves appelproces på diverse niveauer kan trække ud, og så kan det være svært at få et overblik over noget som helst. Vi kan ende med at alle kampe denne sæson spilles og tabellen alligevel ændre sig.
Fx hvis Napoli bliver straffet for Osimhen handlen, så kan det påstås, at de kun vandt guld pga. hans mål, og derfor så tages mesterskabet fra dem.
Det er en absolut sindssyg situation, og derfor skal vores mål være og forblive, at vi skal slutte som nummer 2 i rækken.
Og juve mangler stadig straf for at betale spillerne under bordet i de måneder hvor de havde sagt at spillerne var gået med til ikke at få løn. Den skulle eftersigende straffes hårdere end den de har fået 🫣
Er der ikke chance vi også er med i den her sag. Tænker alle Lotitos handler med sig selv i Salernitana. Og Keita handlen, med de 2 unge portugisiske spillere som hurtigt blev skippet videre.