Bologna away - overraskende start, skuffende slutning

I månederne (slut) januar - marts 2011 rejser Apo rundt i Italien for at følge Lazio. For hver kamp, der bliver spillet, vil der komme et referat fra tribunen eksklusivt til sslazio.dk! Anden kamp: Bologna-Lazio. Disse 'live-referater' er samtidig en opfording til andre at gøre det samme når de har været til en Lazio kamp!

Dato: 23/01/11 kl. 15:00 Sted: Stadio Renato Dall'Ara Kamp: Bologna-Lazio Overskriten kan måske synes at være overskriften på selve kampen, men det er den faktisk ikke, omend den har indflydelse på dagens gang. Jeg tog fra Rom lørdag formiddag og ankom til Bolognas hovedbanegård om eftermiddagen. Togturen var fin (jeg blev dog køresyg), og togene i Italien er indrettet sådan at man sidder i kupéer. Utroligt hyggeligt, lige bortset fra jeg sad i kupé med et ældre ægtepar, der ikke kunne holde kæft. Prisen var 39 euro, altså ca. 78 euro tur/retur for 4 timers kørsel. Jeg føler det var dyrt, men jeg kører også ekstremt stramt budget. Jeg havde håbet på at møde Laziali på toget, men måtte hurtigt indse at de enten ankom i bil eller kom med toget dagen efter. Søndag morgen kl. 10 mødtes jeg med en anden dansk Laziale, der pt. bor i Milano. Vi havde inden kigget på lektien og fundet ud af at stadion kun lå 3 km væk fra stationen, så vi begyndte at trave derudaf. Tidligt på vores gåtur drejede vi af på et hjørne for at tage en smutvej, og det var måske den bedste smutvej der findes. Nu ved jeg hvordan det var da Edward og hans søskende fandt Narnia, for lige foran os stod Lazios holdbus. Vi skyndte os hurtigt derhen for at se om spillerne var der. Tomt. Klokken var nu 10.30, så vi tænkte at de alligevel ikke ville komme ud før om et par timer, så vi skyndte os endnu mere ned mod stadion for at få købt de billetter, for så at vende tilbage til hotellet og møde spillerne.

Nu begyndte vi at gå ned ad Via dell'Independenza, en af de to store centrale veje i Bologna, der fører ned til det historiske centrum Piazza Maggiore. Det der er så unikt ved Bologna er at alle gader i det historiske centrum er overdækket. Der er simpelthen ingen stueetage under 1. sal. Dette skyldes at Bologna har verdens første universitet. For derved at skabe billige lejligheder til de unge dengang byggede man et 'gratis' værelse på førstesalen. Noget i den stil. Nå, men på disse overdækkede fortove gik vi så endnu hurtigere end før for at få billetterne, da jeg lige foran mig så: Claudio Lotito. Vi havde virkelig lyst til at råbe noget efter ham, men vi tænkte det ikke var klogt. Vi havde før hørt, og set på youtube, hvordan Lotito har kommanderet folk til at fratage fans adgang til stadion fordi de personligt har troppet op og fornærmet ham. Vi nøjedes med ikke at værdige ham et smil og et giftigt blik, der kunne dræbe. Som naturens love har gjort det, så betød det at jo længere vi gik, jo længere tid gik der. Derfor besluttede vi os for at tage en taxi den sidste kilometer, og derefter tage tilbage med en ligeså. Den første taxachauffør var ikke ligefrem glad for at vi var Laziali, men lidt efter lidt kunne han godt se det fede i at vi var kommet fra Danmark for at støtte vores hold. Han kendte også meget til Lauuuudruuup og Schmeeeicheeel, og til sidst blev vi enige i at sige Forza Di Vaio.

Vi købte billetterne og skyndte os tilbage til hotellet. Bussen var der stadig, og der var ankommet flere mennesker. Klokken var nu 12 og vi gik nu ind i hotellet, og det første vi så var det tjekkiske fyrtårn, Libor Kozak. En virkelig venlig gut, der ikke rigtig ser ud til at forstå, hvorfor folk vil have et billede med ham. Holdet var lige blevet færdig med morgenmaden, så hele truppen var mere eller mindre stimlet sammen for at komme op til deres værelser. Ærgerligt for os var at de helt store stjerner allerede var gået op: Muslera, Dias, Zàrate, Radu, Hernanes og Ledesma var alle væk. Tilgengæld mødte vi de andre, og specielt en Scaloni og Berni var nede på jorden. Scaloni fik endda tid til at flirte lidt med pigerne udenfor hotellet og leget med nogle hunde. Når man ser ham i det miljø¸ forstår man måske godt hvorfor han er blevet i klubben i så lang tid! Berni var den flinkeste mand af dem alle, Brocchi den mest arrogante. Gladiatoren virker til at være inde i en meget stresset periode. Biava, Mauri og Floccari havde alle travlt med at snakke med hotellets personale end at snakke med os, men de virkede i godt humør. Edy Reja ligner end endnu ældre mand i virkeligheden end på tv. Da alle spillerne var taget op til deres værelse igen ventede vi udenfor for at sende spillerne afsted til stadion. Da det var gjort gik vi ud til stadion - igen. Gåturen ud til stadion tog godt og vel 30 minutter. Ingen ballade overhovedet, og man kan virkelig mærke at Bologna kun har et stort hold i byen. Unge såvel som gamle cykler ud til stadion med deres halstørklæder på, og de gange vi blev stoppet pga. folk ville kommentere vores Lazio farver, var det med et smil og en held og lykke. Vi kom til stadion 20 minutter inden kampstart. Politiet forsøgte at gene os udenom Bolognas fans, men for at være helt ærligt, så tror jeg virkelig ikke der ville være sket noget som helst den eftermiddag. Stadionsområdet er virkelig lille, så det gjorde ikke så meget, men stadig frustrerende med en omvej. Selve stadionet var hyggeligt, dog med lidt for meget '90 hits! Renato dall'Ara er lidt større end jeg regnede med. Vi satte os på tribunen ved siden af fansene med Tessera del Tifoso. Jeg vil skyde på at vi var omtrent 500-700 Laziali.

Jeg må rose Bolognas fans, de mødte talstærkt op på deres Curva og skabte larm hele kampen igennem. De var en stor hjælp til Bolognas sejr. Konstant viftende med flag, og de startede af med at synge 'Gabriele Uno di Noi'. De havde også meget at være stolte af, deres spillere spillede fremragende. Vi forsøgte nede fra vores ende mange gange, og ofte med positivt resultat, men da først drengene ikke præsterede, var det svært at komme igennem. Hele anden halvleg var der, desværre, en mat stemning nede på udebaneafsnittet. Det er også utroligt svært når vi står på to forskellige tribuner adskilt af en plasticvæg. Efter kampen var der en smule kaos. Da vi kom direkte ud af stadion er der en hovedvej, hvor vi gerne ville gå til venstre, da det ville føre os direkte ned til centrum. Den var spærret af af Carabinieri. OK, så vi måtte gå den lange tur højre om, men da vi nåede ned til enden, og vi gerne ville dreje af, så vi kunne komme ned mod centrum, stod der nu 'Guarda Finanza' og blokerede vejen og sagde at vi skulle gå tilbage, fordi vi skulle gå venstre om. Det var lidt svært, forklarede vi, for der stod Carabinieri og spærrede vejen. Det havde de ikke hørt noget om, vi skulle i hvert fald lige vente til de var gået. Så vi var fanget på den samme vej, i 2 graders varme i ca et kvarter inden de fandt ud af at vi godt måtte gå. Vejen tilbage var en alt for lang gåtur efter det ydmygende nederlag. Ikke engang mødet med spillerne hjalp på humøret. Vi fandt heldigvis en bus, der kørte os til centrum. På lørdag står den på Fiorentina hjemme!! En sejr er påkrævet, hvis vi ikke skal smide vores flotte første halvdel af sæsonen væk!!! DAJE LAZIO!!