Referat af Derby fra Distinti Nord Est

I månederne (slut) januar - marts 2011 rejser Apo rundt i Italien for at følge Lazio. For hver kamp, der bliver spillet, vil der komme et referat fra tribunen eksklusivt til sslazio.dk! Første kamp: Derby della Capitale. Disse 'live-referater' er samtidig en opfording til andre at gøre det samme når de har været til en Lazio kamp!

Dato: 19/01/11 kl. 20.45

Sted: Stadio Olimpico

Kamp: roma-Lazio

Et Derby er et Derby. Mange har de seneste uger sagt at kampen i onsdags ikke var et ægte Derby, da det 'bare' var en Coppa Italia match. For mig er et Derby altid et Derby, og det betød at jeg startede min rejse til Rom tidligere end først antaget. Planen var at jeg først ville starte mit eventyr til Lazio-Fiorentina næste weekend, men jeg kunne simpelthen ikke sige nej til et Derby kun ti dage tidligere. Et Derby er et Derby, et af de mest magiske aftener, der findes om året. Jeg landede i Rom tirsdag eftermiddag, og jeg ville først starte med at finde mig til rette i den lejlighed, hvor jeg har lejet et værelse. Jeg hentede derfor først min billet onsdag formiddag ude ved Lazio Store, hvor jeg hentede min billet. Her mødte jeg også nogle andre venner. Klokken var 12 og vi besluttede os for at få en dejlig italiensk frokost på en restaurant ved Porta Pia, hvor mine venner havde deres hotel. Vi fandt et klassisk italiensk restaurant, fyldt med arbejdsmennesker midt i deres frokostpause. Vi fik en god stor pizza til €7,5. Ren verdensklasse. Efter frokosten mødtes vi med nogle flere og satte os på en bar og fik os nogle øl. Vi var så småt ved at gøre klar, og vi havde hørt at der havde været uroligheder ude foran Stadio Olimpico, så vi besluttede os for at komme derudaf inden det blev alt for voldsomt med uroligheder og politi. Jeg har tidligere oplevet at broerne over Tiberen har været lukket pga. der var uroligheder, så det ville vi ikke rende ind i igen. Vi ankom til Piazzale Flaminio (Piazza del Popolo), hvor vi normalt ville tage en sporvogn ud til Piazza Mancini og her gå den sidste kilometer ud til stadion. Vi fandt dog hurtigt ud af at et eller andet var galt, da der stod en hel masse mennesker og ventede på sporvognen. Hurtigt besluttede vi os for at gå, for det kunne kun betyde at der var vild trafik - og vi fik ret! Sporvognen var ude af funktion fandt vi senere ud af, så vores lange gåtur ud til stadion gav trods alt pote. Grundet den lange gåtur betød det desværre at vi først ankom udenfor stadion kl 20:00. Normalt kan jeg godt lide at komme ca. to timer før, for at mærke stemningen og se hvordan stadionet stille bliver fyldt op. Det skete desværre ikke, og samtidig med at køen gik ufatteligt langsomt igennem sikkerhedstjekket (hvor de sagtens kunne have åbnet nogle flere porte!!!) var vi først inde på stadion kl 20:25. Der gik ikke lang tid før jeg forstod at Lazios fans var mere tændte denne gang end de har været længe. Vi hungrede efter hævn. Ved sidste Derby følte jeg mig en smule skuffet efter kampen fordi jeg ikke følte vi støttede drengene godt nok. Anderledes var det i dag, hvor det føles klart at det var os, der støttede holdet bedst. Jeg var imponeret.

Da kampen var kommet godt igang kunne man også hurtigt mærke at det var Lazio, der ville dominere denne kamp - og det gjorde holdet igennem fight og kløgt. Jeg frygtede at det ville blive en kold aften at stå på stadion, men det skulle vise sig at være det omvendte! Med sang og hop blev alle varmet op til det maksimale på en ellers småkølig romersk aften. Der manglede bare det fortjente føringsmål til Lazio. Det skete ikke, i stedet gik der et gys igennem hele stadionet, da Biava landede forkert efter en hovedstødsduel. Utroligt at han kom på benene igen, for det så meget alvorligt ud. Da anden halvleg startede var det første gang at man kunne høre Curva Sud, og det var måske det der gjorde at de spillede med en ekstra gejst de første 10 minutter. Det resulterede desværre også i et mål. Vi kom igen, vi overdøvede Sud, og vi fik vores mål. Der er intet mere fantastisk end at fejre et mål scoret af Lazio blandt andre Laziali på Stadio Olimpico. Desværre var der kun den ene scoring, for I kender alle resten af historien. Et svineheldigt riommamerda vandt. Øv. Øv. Øv. Jeg blev til efter kampen og klappede af spillerne, for jeg var virkelig stolte af drengene, de gav aldrig op, og gav sig 110 %. Jeg kunne ikke forlange mere når nu de tabte. Nu står den på Bologna away på søndag!! Jeg glæder mig. Stay tuned i starten af næste uge, hvor jeg vil skrive endnu et indslag!