top of page

Coppa Italia helt, sit første barn, VM. Sikke et år, Lulic!


Nogle gange gennemgår man store øjeblikke i løbet af sit liv. Andre gange gennemgår man øjeblikke, som kun Senad Lulic oplever.

Det hele startede 26. maj 2013 19:27. Her scorer bosnieren efter 71 minutter karrierens vigtigste mål, da han scorer til 1-0 over Roma i historiens ubestridt største Coppa Italia finale, som Lazio sidenhen vinder pga netop denne scoring.

Ugerne og månederne efter er Biancocelestis fans tossede med Lulic, der nærmer sig en status på højde med Jupiter blandt de romerske guder. Hovedpersonen selv tager hele situationen som en professionel, han er eksemplarisk, han stiller op til fotos med fansene, han underskriver autografer og lader sig ikke gå på af det kæmpe pres som fansene kommer med. Det bedste eksempel er, hvordan bosnieren ikke lader sig gå på af at Lazios fans vil have at han skifter til trøjenummer 71 - det minuttal han scorede det vigtige mål mod Roma. Han holder sig til sin sti, 'the Lulic way', og beholder nummer 19.

8. oktober 2013 kommer det næste højdepunkt for Lulic selv, formodentligt det største i hans liv: han bliver far for første gang. På trods af denne nye fantastiske situation må han en uge senere drage mod Litauen for at hjælpe sit hjemland og opnå en ny milepæl.

15. oktober 2013 kvalificerer Bosnien-Hercegovina med Senad Lulic som en af stamspillerne sig nemlig for første gang til VM i landet historie, da de ender på førstepladsen i deres kvalifikationsgruppe, og derfor skal drage til Brasilien næste sommer.

Senad Lulic er i syvende (eller skal vi sige i 71.?) himmel. Tillykke med det!

Recent Posts
Archive
bottom of page