Årets angriber 2015: Miroslav Klose
Efter en forholdsvis tæt kamp om årets midtbanespiller var der igen en suveræn vinder i en af kategorierne til årets spiller: Miroslav Klose er med 89 % af stemmerne på sslazio.dk årets angriber, mens Djordjevic tog sig af andenpladsen med de resterende 11 %. Der bør efterhÃ¥nden ikke kunne siges nogen adjektiver om Klose, der ikke allerede er sagt eller skrevet om denne levende legende, men alligevel vil vi i denne artikel komme tættere på Kloses sæson.
For den startede faktisk ikke særlig imponerende. Filip Djordjevic havde overtaget pladsen i startopstillingen, og Klose var henvist til bænken i massevis af kampe. Noget af en anden rolle end, hvad tyskeren havde været vant til i hans tre foregående sæsoner i den italienske hovedstad. Her var Klose sikker på en startplads medmindre han sad ude med en skade. Derudover havde han over sommeren sikrede sig sine to store drømme: at blive verdensmester med Tyskland og blive alletiders topscorer i VM sammenhæng, da han scorede sit 16. mål i den mest prestigefyldte landsholdsturnering.
Men med Djordjevics ankomst var det af taktiske årsager at Klose røg på bænken. Det endte også med at Klose gik til pressen henover juletid for at ytre sin utilfredshed med tingenes tilstand, hvilket fik mange til at undre sig over om Klose havde en fremtid i Lazio. Var tyskeren egentlig ikke også udbrændt efter VM? Havde han ikke opnået det han kunne opnå i en helt enestående karriere?
24. januar 2015 viste sig at være et vendepunkt for Klose i denne sæson. Desværre var det på bekostning af Djordjevic, der måtte udgå med en brækket ankel, da han faldt helt forkert ned i et skudøjeblik. Forinden dette uheld havde Klose allerede bragt Lazio på sejrskurs med målet til 2-1, i en kamp Lazio vandt med 3-1. Og herefter gik det stærkt.
Med Djordjevic ude af billedet skulle Klose vist sit værd, og gennem tyskerens eksemplariske professionalisme var Klose stærkt medvirkende til at Lazio fik den mest sejrsrige forår siden 2006/07 sæsonen. På 1289 minutter, fordelt på 18 kampe scorede tyskeren 10 mål i Serie A og lavede fem assists. Det svarer til et mål hvert 129. minut, og hvis vi tæller assist med, så var Klose med i et mål i gennemsnit hvert 85. minut. Det er imponerende for en spiller på et hold, der er udgjort af tre andre spillere, der har scoret 10 mål i sæsonen.
For fire år siden ankom Klose til holdet i en alder af 33 år og alle var enige i én ting: É vecchio: Han er gammel. Klose viste hele fodboldverdenen det modsatte, og her fire år senere viser han endnu engang at han kan gøre sig gældende i en topklub. Tag Kloses mål mod Chievo 26. april 2015 som eksempel. Med få træk løb Klose legende let væk fra forsvaret og lobbet bolden over Bizzarri. Klose er definitionen på en gennemsyret, professionel og fantastisk, dygtig fodboldspiller. Han er en levende legende, og det er en fornøjelse at have ham på holdet.
En sidste, men meget vigtig faktor, er også indvirkende på hans sæson. Klose har nemlig med sine 16 sæsonscoringer i denne sæson sneget sig ind på en delt 10. plads over alletiders Lazio topscorer. Han er nu oppe på siden af Simone Inzaghi med 55 mål. Vi glæder os til at fejre flere mål med Klose næste sæson!
Lidt statistik på Kloses sæson
Kampe: 40 (Heraf 34 i Serie A, 6 i Coppa Italia)
Mål: 16 (13 i Serie A, 3 i Coppa Italia)
Assists: 9 (7 i Serie A, 2 i Coppa Italia)
Gule kort: 6 (5 i Serie A, 1 i Coppa Italia)
Røde kort: 0
Minutter spillet: 2284