Immobile tror på Top 4
Det har været en fin start på 2017/18 sæsonen for Lazios vedkommende. Biancocelesti tropperne er gået ubesejrede igennem deres tre første Serie A kampe, og ligger indtil videre placeret i den positive ende af ligatabellen.
Senest slog Lazio på forrygende vis Milan med 4-1 på hjemmebane; et betydningsfuldt opgør, som har givet holdet og spillerne et ordentligt selvtillidsboost.
Blandt andet angriber Ciro Immobile, der lavede et hattrick i Milan kampen, tror på, at Lazio kan ende i blandt de fire bedste i denne sæsons Serie A tabel. Sådan udtalte den 27-årige italiener til Corriere dello Sport oven på sejren søndag eftermiddag.
"Vi skal nok nå (en top 4 placering, red.), skridt for skridt, stille og roligt. Jeg tror på, at vores fremgangsmåde er den rigtige, der er solidaritet i gruppen, man ofrer sig for hinanden. Vi kan kun nå vores mål ved at spille på denne måde," lyder det fra Ciro Immobile.
Også Lazios træner, Simone Inzaghi, tror på at holdet kan nå langt, hvis de fortsætter med at spille som under kampen mod Milan. Den 41-årige træner indrømmer dog, at truppen får meget at se til i år med både Serie A og Europa League, som du kan læse mere om på https://extra.bet365.dk/news/da/Fodbold/Europa-League.
"Dette år vil blive sværere for us, fordi vi også skal fokusere på Europa League. Kampen om en plads i Champions League bliver meget hård, men hvis vi spiller på denne måde, opnår vi store ting. Før kampen (mod Milan, red.) forventede ingen et 4-1 resultat. Men vores hold var i god form og vi vidste, hvad vi skulle gøre," udtaler Simone Inzaghi ifølge Corriere dello Sport.
Inzaghi tog sig også tid til at rose Immobiles præstation, hvem han beskriver som en leder og nøgespiller for Lazio truppen.
"Jeg har ikke ord til at beskrive Immobile, men jeg vidste at han ville komme til at hjælpe os i denne sæson. Jeg var forundret over, hvor stor en indsats han har gjort for at arbejde godt sammen med alle. Nu er han en leder," siger Inzaghi.
"Efter i dag vil flere folk snakke om Lazio. Inden vi slog Juventus i Super Cup'en og besejrede Milan, plejede folk at ignorere os," tilføjer Lazio træneren til slut.
Lige nu giver det odds 41.00, hvis Lazio vinder Serie A 2017/18. Samtidig giver det odds 41.00, hvis holdet vinder Europa League.
Nani: Jeg er ikke den nye Klose
Inden sommerens fodboldtransfer marked lukkede den 31. august, nåede Lazio at hente den portugisiske veteranspiller, Nani, til klubben, efter at have indgået en lejeaftale med Valencia. I lejeaftalen indgår en købsoption og mulighed for permanent skifte til biancocelesti næste sommer.
Nani er i øjeblikket bænket med en knæskade, men håber snart at kunne trække i den lyseblå trøje. Han afviser imidlertid, at han er den nye Miroslav Klose, som stoppede med at spille for Lazio i 2016, da han gik på pension.
"Jeg er ikke her for at sammenligne mig selv med andre spillere. Jeg er her for at gøre mit job og hjælpe holdet så godt som jeg kan," udtaler Nani ifølge Football Italia.
"Træneren (Inzaghi, red.) har taget godt imod mig og gjort et godt indtryk på mig. Holdet har også taget godt imod mig.
"Jeg kan godt lide den italienske liga, der er nogle fantastiske spillere her og jeg har fulgt med i den i mange år. Jeg er taknemmelig over, at jeg kan spille i ligaen nu," tilføjer den 30-årige portugiser, som tidligere har spillet i bl.a. Manchester United.