Store danske spillere i Lazio gennem tiden
Lazio har været værtsklub for op til flere danske spillere de seneste 65 år. Lazio har dog aldrig været en klub, hvor danske fodboldspillere for alvor er faldet helt til. Nogle har brugt det som springbræt til videre succeser, nogle har afsluttet deres karriere i klubben, mens et par stykker bare aldrig er faldet til i klubben. Vi fortæller her om de fem spillere, deres succeser, oplevelser og videre karriere.
Første dansker i Lazio, John Hansen (1954-55)
Første dansker i Lazio i 1954 var manden med det prangende navn John Angelo Valdemar Østergaard Hansen, og han sparkede bogstaveligt talt en periode på 75 år i gang med succes for i alt fem danske fodboldspillere. John Hansen, som han hed i daglig tale, begyndte sin karriere i BK Frem og debuterede for det danske landshold i 1948. I 1948 blev han udtaget til det danske fodboldlandshold ved Sommer-OL i 1948 i London, hvor han scorede syv mål i de fire kampe og var med til at vinde bronzemedaljer. Denne præstation fik ham på det europæiske fodboldlandskort, og da et af de besejrede hold var det italienske landshold, meldte flere interesserede italienske klubber sig også på banen. Han endte med i første omgang at skrive kontrakt med Juventus i november 1948 for 111.000 danske kroner. Efter seks år i Juventus skiftede han i 1954 til Lazio, hvor han spillede en enkelt sæson og scorede 15 mål i 27 kampe. Herefter vendte han hjem til Danmark, hvor han først blev træner for sin gamle klub BK Frem og i 1969 sad han et år på trænerbænken for landsholdet.
Karl-Aage Præst fulgte Hansen til Lazio (1956-57)
Hansen havde i 1949 fået selskab af en anden dansker i Juventus, den 27-årige Karl-Aage Præst, og som også fulgte med til Lazio to sæsoner efter. Også han nøjedes med et enkelt år i klubben, hvor han kun efter 7 kampe for klubben afsluttede sin karriere. Præst var kendt for at være en gennembrudsfarlig angriber og han er sidenhen blevet kaldt datidens Michael Laudrup.
Både Hansen og Præst som tidligere professionelle fodboldspillere var forment adgang i superligaen ved hjemkomst da ligaen dengang var en amatørliga.
Michael Laudrups mislykkede eventyr i Lazio (1983-85)
Danmarks nok mest kendte og måske bedste fodboldspillere gennem tiderne, Michael Laudrup, begyndte faktisk også sin internationale karriere i Italien. Efter at have gjort sin debut som seniorspiller i KB og på U 19-landsholdet i 1981 vendte Laudrup i 1982 tilbage til Brøndby IF, hvor hans far havde afsluttet sin karriere. Her blev han sæsonens topscorer og blev tilmed tildelt prisen som Årets Spiller, og det fik Juventus til at få øjnene op for den talentfulde dansker. Han blev solgt til den italienske klub for den dengang svimlende rekordsættende sum i Danmark på 1 million USD.
Hvad Laudrup ikke vidste var, at klubben allerede havde to udenlandske spillere på holdet, den polske midtbanespiller Zbigniew Boniek og franske Michel Platini. Dengang måtte europæiske klubber maksimalt have to udlændinge på holdet ad gangen, og det var disse to, som var førstevalg på holdet foran den unge Laudrup. Resultatet blev, at Michael Laudrup blev udlånt til den nyoprykkede klub fra Rom, Lazio, hvor han så fik sin debut i et 2-4-nederlag til Hellas Verona. Lazio var dengang på ingen måde favorit til at vinde det italienske mesterskab. For datidens hold ser tingene heldigvis lidt anderledes ud nu. De ligger nummer seks i rækken og er en af favoritterne til at ende i top 4 med femtebedste odds på fodbold, der lige nu er 2.40 hos bookmakerne. Så selvom der stadig er et godt stykke vej op til at vinde mesterskabet, som oddsne på 81.00 også fortæller, så klarer holdet sig godt i forhold til de tidlige dage. Faktisk undgik Lazio med nød og næppe nedrykning i Laudrups første sæson, og det gik helt galt sæsonen efter, hvor han kun scorede et enkelt mål, og klubben endte med at rykke ned i Serie B.
Laudrups succes efter Lazio
Laudrup vendte i 1985 tilbage til Juventus, som han vandt mesterskabet med denne sæson, og i Danmark blev han endnu engang kåret til Årets Spiller. Men året efter blev en dundrende fiasko, hvor Laudrup var skadet det meste af tiden og ikke scorede et eneste mål i hele sæsonen. Han besluttede derfor i 1989 at skrive kontrakt med den spanske klub FC Barcelona, som blev ledet af den tidligere hollandske stjerne Johan Cruyff. Her blev Laudrup en del af datidens ”Dream Team” med spillere som Stoichkov, Koeman, Bakero og Guardiola. Med årerne tog også konflikterne med Cruyff til, og da klubben købte brasilianske Romario, og fire udlændinge nu skulle kæmpe om de tre dedikerede pladser, sagde Laudrup definitivt farvel og skiftede til ærkefjenden Real Madrid i 1994. Her vandt han mesterskabet, før han underskrev en kontrakt med spanske Vissel Kobe i 1996 og endeligt afsluttede sin tid som spiller i 1998 for Ajax Amsterdam.
Christian Kellers korte tid i Lazio (2005-06)
I 2005 kunne Christian Keller føjes til listen over spillere, som havde tilbragt et kort ophold i Lazio. Han havde inden da spillet for Viborg og Vejle og flyttede senere til Italien på en fri transfer for at spille for Torino i den italienske Serie A. På grund af økonomiske problemer blev Torino tvangsnedrykket til næstbedste række, og dermed kom Keller i stedet til Lazio, hvor han nåede at spille ni kampe, før han skiftede til norske Stabæk, som han blev norsk mester med. I 2009 skrev han kontrakt med tyrkiske Kasimpasa SK, før han vendte tilbage til Danmark i 2011 til en fireårig kontrakt med Randers. Han endte karrieren i Viborg i 2017.
Det nye Lazioeventyr: Riza Durmisi (2018-19)
Seneste danske spiller, som trak i Lazios hvide og himmelblå farver, er 25-årige Riza Durmisi, som er fra Brøndbys egne ungdomsrækker. Her spillede han på 1. holdet fra 2013-16, før han blev solgt til spanske Real Betis. I 2015 fik han sin debut for det danske herrelandshold, og i 2018 var han en del af den bruttotrup, Åge Hareide havde udtaget til VM i Rusland, selvom han ikke blev en del af den endelige trup. Samme år scorede han målet for Betis, som sikrede Europaliga-kvalifikationen i 2018-19 med en 2-1-sejr over Malaga i den spanske La Liga. Den 22. juni 2018 underskrev Durmisi en femårig kontrakt med Lazio, men allerede et år efter måtte han erkende, at han aldrig rigtigt var faldet til i den italienske topklub.
Det bliver spændende at se, om der er flere danske spillere, der gør deres vej forbi Lazio i fremtiden og om de kan falde bedre til i klubben.